Infodump 2: Manosfæren i Danmark

Du kan hente vores infodump her - eller læse det i sin helhed nedenfor.

Introduktion

Der er i foråret 2025 kommet fornyet interesse for manosfæren i medier og blandt politikere takket være tv-serien Adolescence, der handler om incels – ufrivilligt cølibate mænd, der samles online om ekstremt kvindehad. Det er ikke første gang, der har været fokus på dem. Cybernauterne udgav vores første artikler om manosfæren i 2019, da medieinteressen for incels steg voldsomt, efter en selverklæret incel kørte en bil ind i en folkemængde i Toronto. Herefter er vi løbende blevet kontaktet af journalister, studerende, filmfolk, forfattere og fagfolk, der vil vide hvor mange incels, der findes i Danmark, og om de er farlige.

Manosfæren er dog langt mere end bare incels. Det er et løst knyttet meningsfællesskab bestående af en stor mængde forskellige grupperinger. Her findes, ud over de meget omtalte incels, også manderetsaktivister, fædreretsaktivister, den seperatistiske Men Going Their Own Way bevægelse der afsværger kontakt med kvinder, scorekunstnere (Pick Up Artists), mænd, der afstår fra pornografi, og grupper der kæmper for maskulint overherredømme, og mange flere.

Vi har endnu ikke haft et incel-angreb i Danmark, men det betyder ikke, at kvinder ikke risikerer vold og drab på grund af deres køn. En undersøgelse fra Eurostat viser, at partnervold, seksuelle overgreb og kvindedrab er langt mere udbredt i Danmark end gennemsnittet for EU-lande, selvom vi scorer i top på formelle ligestillingsparametre. Alene i 2025 er der allerede i skrivende stund – maj måned – sket 10 kvindedrab. Samme EU-undersøgelse viser, at Danmark er i top 3 over de EU-lande, hvor befolkningen ikke tror, vi har et problem med vold mod kvinder. Hver 5. danske mand under 50 mener faktisk, at ligestillingen er gået for langt.

Disse tendenser må ses i et større perspektiv, for hvis man kun fokuserer på den mest ekstreme, spektakulære og voldsforherligende – men også mest anonyme og introverte gruppering i manosfæren – risikerer man at overse dens mere veletablerede, politisk indflydelsesrige eller kulturelt magtfulde grupper. Dem, der påvirker både mainstream-debat, politiske beslutninger og generelle holdninger til emner som kønsbaseret vold, ligeløn, barsel, kvinders stemmeret og deltagelse i politik. Dette diskuterer vi også med professor Debbie Ging i vores podcastepisode "Mere end incels".

Manosfæren #3: Mere end incels

I tredje afsnit af Manosfæren taler vi med professor Debbie Ging fra Dublin City University, der har forsket i manosfæren og antifeministiske bevægelser i 20 år. Hun fortæller om fire forskellige af manosfærens kernegrupper, nemlig scorekunstnerne, incels, MGTOWs og NoFappers. Hvad samler dem og hvor er de uenige? Og giver

CybernauterneCybernauterne

Derfor vil vi i dette infodump give et overblik over den dansksprogede manosfære og beskrive dens grupperinger, deres dagsordener, hvordan de bruger digitale plaforme og hvordan, den har udviklet sig siden 00’erne. Vores kortlægning kan ses som et oplæg til videre undersøgelser af den danske manosfære.

Metode: Hvordan har vi gjort?

Manosfæren i Danmark er et broget netværk af aktører, der spænder over TikTok-influencere i start-20’erne til mandelejrorganisatorer midt i 50’erne. Der er ikke én digital analysemetode, der vil kunne kortlægge hele den danske manosfære, ligesom der ikke er én platform, man vil kunne analysere for at give et retvisende billede.

Vi har derfor valgt at kortlægge den dansksprogede manosfære ved at finde og analysere offentligt tilgængelige kilder på dansktalende influenter, debattører, grupperinger og organisationer, der hører ind under manosfærens ideologiske rammeværk, som beskrevet i afsnittet Hvad er manosfæren? og konceptualiseret af bl.a. Professor Debbie Ging.

I kortlægningen af manosfæren har vi medtaget 67 aktører. De har tilstedeværelser på hjemmesider, i podcasts, på selv-drevne blogs, i åbne og lukkede Facebookgrupper, på TikTok, X, Twitch, YouTube, Instagram, Telegram og i nyhedsmediernes debatspalter. Vi har fundet frem til disse gennem OSINT-research, netværksanalyser, emnesøgninger og anbefalinger. Og nogle gange opsøger de os selv. Det er ikke alle i kortlægningen, der ville definere sig selv som en del af manosfæren. Vi har valgt at inkludere dem i kortlægningen på baggrund af deres offentlige udtalelser, som bærer tydelige præg af manosfærens diskursive træk: anti-feminisme, biolgisk essentialisme og en selvfremstilling som marginaliseret. Det er sandsynligt, der er yderligere aktører i den dansksprogede manosfære, som vi ikke har fundet i vores kortlægning.

I afsnittet Manosfærens udvikling siden 00’erne beskriver vi vores hoved-findings og de overordnede udviklinger i den danske manosfære henover de seneste tre årtier. I afsnittet Kort over manosfæren har vi optegnet de forskellige grupper og deres aktører i anonymiseret form, med information om deres platforme og følgerskare på sociale medier.

Vores datasæt indeholder mange forskellige datapunkter: Nogle er lukkede Facebookgrupper, andre er debattører i aviserne, andre igen er en coaching forretning, der drives på tværs af adskillige sociale medier. Vi kan derfor ikke sammenholde alle aktører kvantitativt. Derfor har vi indsamlet data på aktørers rækkevidde og engagement på deres respektive platforme i det omfang, det er tilgængeligt. På kortet har vi givet hver aktør en score fra 1 til 3. Scoren er vores kvalitative vurdering af deres indflydelse vurderet på antallet af følgere og engagement på deres sociale medier, om de optræder i medierne, om de har en forretningsmodel, og hvorvidt de har netværk i manosfæren. Det giver et indblik i formen og indflydelsesniveauet for de enkelte aktører i den dansksprogede manosfære.

Vi har analyseret aktørernes indhold og inddelt dem i otte forskellige grupper: manderetsaktivister, fædreretsaktivister, mytopoeter, anti-woke, scorekunstnere, “satire”, manfluencere og kvinderne i manosfæren. Vi beskriver deres karakteristika og dagsordener i afsnittet Grupperinger i manosfæren.

Anonymisering

Vores kortlægning er hovedsageligt baseret på offentlig tilgængelig information, og derfor medtager vi kun organisationer, debattører og influenter, der står offentligt frem på forskellige platforme. Der er få tilfælde, hvor vi har inddraget lukkede grupper, men her identificerer vi ikke medlemmerne, vi undersøger kun deres størrelser og diskurs. Kortlægningen er anonymiseret, da vores fokus ikke er de enkelte individer, men indholdet og omfanget. Der er ingen folkevalgte politikere med blandt de anonymiserede aktører. 

Hvad er manosfæren

I artiklen Alphas, Betas and incels definerer professor Debbie Ging manosfæren som en “løs samling af interessegrupper”, der er blevet den største arena for diskussion af mænds rettigheder i vestlig kultur. Manosfærens grupperinger har forskellige udgangspunkter og strategier, og mange er direkte indbyrdes uenige. Hvis man følger Gings definition, er de dog også bundet sammen af nogle grund-læggende holdninger og analyser, særligt:

Biologisk essentialisme: Manosfærens kerneforståelse af køn er, at der kun er to køn, mænd og kvinder, som hver især har iboende karaktertræk og præferencer, der står i modsætning til hinanden. Mænd er aggressive, kvinder er passive. Mænd er produktive, kvinder reproduktive, mænd leder, kvinder drager omsorg – og så fremdeles.

Grupperne i manosfæren bruger evolutionær psykologi som forklaringsmodel på kønnede forskelle og drager ofte paralleller mellem mennesker og diverse flokdyr med dominante hanner for at argumentere for deres syn på køn. Man mener, at mænd og kvinders indbyrdes relationer er styret af seksuelle og reproduktive drifter i det såkaldte socioseksuelle hierarki:  Mænd kæmper som hanulve eller aber om at dominere andre og blive førerhanner, også kaldet alfaer, eller må affinde sig med at underkaste sig som beta eller omega mænd. Kvinder betragtes som biologisk kodede til altid at stræbe efter at finde mænd højere oppe i hierarkiet, en praksis de kalder hypergami. Begrebet hypergami beskriver at “gifte sig op ad” i et klassesamfund, men i manosfæren betegner det også, at kvinder stræber efter mænd, der ser ud på eller opfører sig på bestemte måder.

Anti-feminisme: Manosfærens meningsfællesskaber betragter feminisme som en ideologi, der er fjendtlig eller hadefuld over for mænd. Feminismen ses som et angreb på biologien og naturens orden, fordi den udfordrer den biologiske essentialismes antagelser om kønnenes ′naturlige roller′. Feminismens analyse om patriarkatet og systematisk undertrykkelse af kvinder betragtes som en løgn; det er kvinderne, der vælger mænd til og fra i hierarkiet. Feminismen har givet kvinder økonomisk uafhængighed, hvilket har eskaleret det generelle fravalg af mænd, som ikke har penge og status.

Defensivt selvbillede: Manosfæren er en defensiv offentlighed; man opfatter mænd som en gruppe, der er marginaliseret af og har mistet status, kultur og indflydelse som følge af feminismen. Denne analyse tager ofte en konspiratorisk form, hvor eliten – feminister og andre kræfter nær magtens centrum – er gået sammen for at undertrykke mænd og skabe et samfund, der forfordeler kvinder. Feministisk kritik af mænds vold mod eller diskrimination af kvinder betragtes som et angreb på eller ligefrem forsøg på at undertrykke maskulinitet og mandekønnet. 

Manosfærens kernefilosofi opsummeres ofte som at ′tage den røde pille′. Forhistorien er, at den amerikanske politiker Robert Fisher i 2011 oprettede et underforum på onlineplatformen Reddit, som blev et af manosfærens første store online samlingssteder. Han kaldte det The red pill efter en scene i filmen The Matrix, hvor hovedpersonen får valget mellem en rød pille, der vækker ham fra en simulation og en blå, der holder ham uvidende og sovende. Fisher mente, at metaforen om at vågne op fra en simuleret virkelighed kunne sammenlignes med hans egen ′opvågnen′ fra den feministiske vrangforestilling om, at det er mænd, der har magten i samfundet. Når man ′tager den røde pille′, vågner man op og indser den virkelige sandhed: Kvinderne har magten, og mænd og maskulinitet er under angreb.

Metaforen om at ′tage pillen′, vågne op og se sandheden er efterfølgende rejst ind i højreradikale og konspirationsteoretiske fællesskaber, da de har både ideologiske og teknologiske berøringsflader med manosfæren.

Manosfæren #4: Den røde pille

Vil du have den røde eller den blå pille? I denne episode af manosfæren skal vi se på hvordan en ikonisk scene fra filmen The Matrix fra 1999 er blevet til en metafor for politisk vækkelse i både manosfæren, på den yderste højrefløj, hos konspirationsteoretikere og selv blandt kryptovalutaentusiaster. Der

CybernauterneCybernauterne

Den biologiske essentialisme fortolkes i forskellige kvindesyn i manosfæren: Fra incels’ fjendtlige sexisme, hvor man dyrker voldsfantasier om kvinder, der ikke vil give én sex, til New Age-fællesskaber, der sætter kvinder op på en piedestal som ‘guddommeligt feminine' væsner, mænd skal beskytte. Begge ender af dette spektrum dyrker et stereotypt billede af, hvad kvinder er og bør være, og skaber fjendebilleder af dem, der ikke indordner sig.

Hvordan har den danske manosfære udviklet sig siden 00’erne?

Cybernaut Maia Kahlke Lorentzen undersøgte i sit speciale ‘Frihed, lighed og faderskab' fra 2007 det netværk, der udgjorde den tidlige danske manosfære. Specialet identificerede 23 hjemmesider, fora og blogs, som enten beskæftigede sig med fædres manglende rettigheder eller med maskulinitet i krise. Interviewpersonerne, der stod bag nogle af de større sider på netværket, afviste dengang, at der var tale om en decideret bevægelse.

I de mellemliggende 18 år har fremvæksten af sociale medier og deres netværkseffekt betydet, at den danske manosfære har en langt større tilstedeværelse både online og offline. Manosfæren i Danmark har fået flere aktører og digitale fora samt flere formelle organiseringer, der sætter politiske og kulturelle dagsordener. 

Tematikkerne omkring maskulinitet i krise på grund af ligestilling og fædres rettigheder under angreb fra feminister og den danske stat er dog stadig en central del af den danske manosfære. Dagsordenerne er også rejst ind i den danske mainstream-politiske debat, f.eks. i diskussioner om tabermænd, feminiserede folkeskoler og #MeToo, der er heksejagt.

Den danske manosfære bestod i 2007 primært af anonyme enkeltpersoner på hjemmesider og online fora. Med undtagelse af de lukkede Facebookgrupper i vores kortlægning, optræder manosfærens aktører i 2025 med navn og ansigt. Mange har også en forretningsmodel som coach eller influencer som en central del af deres digitale virke.

Der skete i midten af 2010’erne en sammenfletning af dele af den danske manosfære med den yderste højrefløj, der blandt andet holdt fælles mandearrangementer. Dette så man også i den engelsksprogede manosfære, hvor flere anti-feministiske indholdsskabere udviklede sig til centrale figurer på den yderste højrefløj. Vi så også den såkaldte alt-right-bevægelse benytte sig af modstand mod feminisme som en måde at nå ud til unge mænd på, for eksempel gennem kulturkrigsindhold som gamergate – en chikanekampagne rettet mod kvinder i computerspilsbranchen.

Manosfæren #2: Gamergate

I andet afsnit har vi besøg af journalist og spilanmelder Julie Horup, der hjælper os med at belyse én af de vigtigste digitale begivenheder i nyere tid.Det var en af de første store orkestrerede chikanekampagner der angreb feminister, som både var med til at få offentlighedens øjne op for

CybernauterneCybernauterne

I 2025 deler manosfæren i Danmark både netværk, dagsordener og indimellem direkte samarbejder med konservative kristne, konspirationsteoretikere, højreradikale og “anti-woke” kulturkrigere.

Den dansksprogede manosfære henter helt tydeligt inspiration fra den engelsksprogede manosfære, men den adskiller sig også på flere punkter. At man er en del af et velfærdssamfund, der tidligere har ligget relativt højt på ligestillingsindekset, præger både mærkesagerne og selvforståelsen. Der er mindre fokus på seksuel ret til kvinder, mere fokus på opfattelsen af mænds manglende juridiske rettigheder i et ligestillet samfund. Retorisk er udgangspunktet, at ligestillingen er gået for langt, ikke at den aldrig skulle have været foregået, og man tager kraftigt afstand fra ideen om, at man skulle være fjendtligt indstillet over for kvinder. Selvforståelsen er, at danske mænd er gode fyre, der har ladet kvinder få fuld ligestilling, og at der ikke er systematisk diskrimination af kvinder længere. Ofte roser man tidligere generationer af feminister, der kæmpede for f.eks. stemmeret, men kritiserer nyfeministerne, der er ude på at tryne mænd. Man mener, at den danske moderstat og en lille feministisk elite nu indretter et velfærdssamfund, der dæmoniserer maskulinitet og systematisk underminerer mænds muligheder for alt fra karrierer til parforhold og børn.

Den nye generation: Manfluencerne

Manfluencere er en gruppe, der har vokset sig stor og indflydelsesrig i den internationale manosfære i løbet af de seneste år, og som også har gjort sit indtog i Danmark.

Manfluencere er en del af en international tendens, der er beskrevet som neo-manosfæren i rapporten Recommending Toxicity fra Dublin City University's anti-mobning-center. Rapporten beskriver, hvordan en yngre generation af politiske influencere i manosfæren bruger de digitale praksisser fra influencer-kulturen til både at tjene penge og sprede deres ideologiske tankegods til et massepublikum gennem anbefalelsesalgoritmer. Flere af de danske manfluencere, vi har identificeret, lægger sig tydeligt op ad deres internationale forbilleder som de engelsksprogede influencere Myron Gaines, Sneako og Andrew Tate, der er kendt for deres åbent kvindefjendske indhold. Deres indhold spænder fra videoer med provokerende statements til at sælge coaching eller investeringskurser.

Manosfæren #6: Andrew Tates storhed og fald

I denne dobbeltepisode af vores podcastserie om manosfæren, dykker vi dybt ned i fænomenet Andrew Tate. Lyt hvor du hører podcasts!

CybernauterneMaia Kahlke Lorentzen

Neo-manosfærens aktører er modsat f.eks. manderetsaktivister mindre optagede af, hvordan mænd er undertrykte og marginaliserede af feminister og moderstaten, og mere fokuserede på at fremstille sig selv som nogen, der vinder i livet gennem grindset og hustle; altså et arbejdsomt mindset og smarte hacks til at få det gode luksuriøse liv hurtigt. Der er fokus på at udstråle overlegenhed, ikke på at fremstille mænd i en offerrolle.

Manfluencerne i Danmark er generelt yngre og mere digitalt kompetente i deres indhold og markedsføringsmetoder end resten af den danske manosfære. De overlapper eller interagerer da heller ikke med dem i nogen særlig grad, men bevæger sig primært i deres eget økosystem og laver indhold til en yngre, mere online målgruppe. Hvis man kigger på følgertal alene, er manfluencerne den største gruppe i den danske manosfære.

En ny fjende: Transpersonerne

Over de seneste 10 år har manosfærens grupperinger fået en ny fjende. På tværs af de forskellige grupperinger har vi identificeret indhold, der er negativt over for transpersoner. Tendensen ses bl.a. i form af transfobiske jokes om thailandske sexarbejdere, TikTok-udsendelser om, at transkønnede er psykisk syge, insisteren på, at der kun er to køn, og konspiratoriske forestillinger om en transideologi, der indoktrinerer børn.

Ideen om, at man kan skifte køn er grundlæggende i konflikt med manosfærens verdensopfattelse. Køn betragtes som et medfødt biologisk faktum. Man er enten mand eller kvinde, og dermed følger bestemte evner, tilbøjeligheder og præferencer. Feminister er fjender i manosfæren, fordi de udfordrer konklusionerne på den biologiske essentialisme og mener, at mænd og kvinders forskellige roller i samfundet er et resultat af samfundsskabte magtdynamikker. Transpersoner er blevet fjender, fordi selve deres eksistens udfordrer den biologiske essentialisme, manosfæren bygger sin verdensforståelse på.

Donald Trump sagde i en tale i 2023, at “Det er utroligt så mange følelser folk har om det her. Når jeg taler om skattelettelser gør folk sådan her” – *han mimer et uentusiastisk klap* – “Når jeg taler om transkøn, bliver alle helt vilde. Hvem skulle have troet det? For fem år siden vidste man ikke engang, hvad fanden det var.”

Den samme tendens ser vi i danske medier, hos debattører og politikere, hvor debatter om transkvinder i sport, omklædningsrum og fængsler, unge transpersoners adgang til hormoner og spørgsmålet om, hvad en kvinde er, er blevet varme emner – også uden for manosfæren.

Podcastserie om Kønskrigerne

Hvad sker der når feminister lægger transpersoner for had og det bliver grebet af den yderste højrefløj, kristne abortmodstandere, reaktionære kulturkrigere og sensationshungrende mainstreammedier? Det undersøger Cybernauterne i vores nye podcastserie Kønskrigerne.

CybernauterneCybernauterne

Manosfæren 2025: Oversigt

Manderetsaktivister

Manderetsaktivismen i manosfæren skal i mindre grad forstås som en politisk gruppering, der arbejder for at løse mænds problemer, og mere som en antifeministisk offentlighed, der modarbejder ligestillingsinitiativer, der tilgodeser kvinder. I sin bog om manosfæren Mænd som hader kvinder  kalder den britiske journalist Laura Bates ironisk gruppen for ‘women’s wrongs activists’.

Manderetsaktivisterne er den gruppe, der er mest politisk organiseret igennem flere uafhængige medier, netværk og organisationer. Flere manderetsaktivister har været partipolitisk aktive i de borgerlige partier, men der er også repræsentanter for grupperingen i centrum-venstre-partier. Aktiviteten foregår primært online, i høj grad på Facebook, i kommentarspor og på X. Flere af aktørerne i denne gruppe skriver fast til store dagblade eller er debattører i TV og radio.

Der har været manderetsaktivister i den danske manosfære siden dens begyndelse. De næres af en fælles forestilling om, at velfærdsstaten har en grundlæggende feministisk dagsorden, at samfundet indrettes efter kvinders behov og ikke tager sig af de problemer, der særligt rammer mænd. Mænd og drenges problemer tilskrives endda feminismen og ligestillingspolitik, da man generelt betragter relationer mellem mænd og kvinder som en slags kønskrig. Derfor ses ligestillingsinitiativer som et nulsumsspil, der risikerer at skubbe kønnene – og dermed samfundet – ud af den  ‘naturlige' balance. De omtaler mænd og maskulinitet som værende i en  ‘krise' i det moderne samfund, fordi samfundet er blevet ‘gynocentrisk' – f.eks. når de mener, at folkeskolen er  ‘feminiseret' og ikke tager hensyn til drenges måde at lære på.

Manderetsaktivisterne bruger meget af deres tid på at modarbejde eller finde huller i mærkesager fra kvindekampen såsom økonomisk ulighed, vold mod kvinder, seksuelle og reproduktive rettigheder og repræsentation i magtpositioner. De argumenterer for, at vi har opnået formel ligestilling i Danmark, og at ulighed i løn eller repræsentation i magtpositioner er et resultat af naturlige forskelle i præferencer og evner hos henholdsvis mænd og kvinder – og at initiativer for at udligne forskelle er en diskriminerende praksis, der skubber kønnene og dermed samfundet ud af balance.

De betvivler systematisk statistikker om vold og seksuelle overgreb ved enten at så tvivl om data, betvivle kvinders vidnesbyrd eller kræve ligeligt fokus på kvinders vold mod mænd. De mener, at man generaliserer og dæmoniserer mænd gennem begreber som  ‘toksisk maskulinitet' eller fokus på mænds voldsudøvelse i f.eks. kvindedrab. Modstand mod #MeToo og samtykkeloven har været et stort emne for manderetsaktivisterne, der mener, det er en heksejagt, der giver kvinder mulighed for at fremsætte grundløse anklager og ødelægge mænds liv.

Der bruges også sprog og argumentation fra det reproduktive rettighedsområde, f.eks. at mænd skal have ret til  ‘juridisk abort' (fraskrivelse af fædreansvar), fordi kvinder har ret til abort, at mange mænd er ‘ufrivilligt barnløse'  (ikke kan finde en kæreste og stifte familie), og at det skal løses politisk på linje med kvinders ret til insemination ved barnløshed. Lesbiske og enlige mødres ret til insemination italesættes som en måde at udviske faderrollen på. Nogle aktører arbejder endda for at give sæddonorer rettigheder til at kende deres donorbørn. Dette hænger sammen med opfattelsen af, at familieretshusene og staten diskriminerer mænd, som er i konflikter om forældremyndighed, og at der er en generel bevægelse, der arbejder for at gøre mænd irrelevante i børns liv. Samtidig er man imod øremærket barsel til mænd. Grundlæggende hænger det sammen med manderetsaktivisternes opfattelse af mænd og kvinders naturlige roller i familiedannelsen: Man vil sikre mændenes juridiske rolle, men inden for en traditionel kønsrollefordeling, hvor kvinderne ‘naturligt' tager barslen, og fædrene står for opdragelsen, når de bliver ældre.

“Den her går ud til drengene, unge mænd og mænd. Du ved det godt. Du mærker det. Du bliver ikke mødt som et menneske. Du bliver mødt som en advarsel. Som om du er en risiko, allerede inden du har sagt noget. Du er dømt inden du åbner munden. Du er skyldig, bare fordi du trækker vejret som mand. Du forventes at tie stille og skamme dig, og tage ansvaret for andres vold, fejl og had. Du skal finde dig i at blive kaldt giftig og blive talt ned til. Udskammet for noget, du ikke har gjort.” -
Dansk manderetsaktivist, offentlig video, 2025

Fædreretsaktivister

Fædreretsaktivister ligger tæt op af manderetsaktivister, og mange manderetsaktivister ser også fædrerettigheder som en fundamental del af den mandeaktivistiske kamp. Fædreretsaktivister har dog et mere ensidigt fokus på fædres rettigheder. Fokus ligger især på Familieretshuset, hvor mange fædre har en oplevelse af at blive diskrimineret i forbindelse med skilsmisser. Det påstås, at Familieretshuset systematisk favoriserer kvinder og frarøver mænd samvær med deres børn. I fædreretsmiljøet deles der fortællinger om, hvilke strategier kvinder bruger til at vende børn mod deres fædre, et begreb kaldet ‘forældrefremmedgørelse'. I denne sammenhæng refereres der ofte til Mors Manual, en hjemmeside lavet af en fraskilt mand, der fremstår som en guide til kvinder til at ‘vinde' skilsmisser ved, på falsk grundlag, at skabe og eskalere konflikter samt manipulere børn.

Fædreretsaktivistiske grupper og aktører deler også et narrativ om, at kvinder systematisk lyver om vold og bruger ophold på kvindekrisecentre til at afskære fædre kontakten med deres børn. Eksempelvis bliver TV2-dokumentaren Spillet om børnene, der udkom i maj 2025, delt på tværs af de forskellige aktører og grupperinger som bevis på denne påstand. 

En stor del af indholdsskaberne er mænd, som selv har førstehåndserfaringer med skilsmisse og Familieretshuset.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle mænd, der kæmper for mere plads til fædrerollen, som har negative førstehåndserfaringer med højkonfliktskilsmisser, eller som oplever diskrimination i Familieretshuset, der kan karakteriseres som fædreretsaktivister. Definerende for denne kategori er en overbevisning om, at deres oplevede diskrimination er en del af en feministisk konspiration om at underminere mandens rolle i samfundet. Mange fædreretsaktivister benytter en bioessentialistisk tilgang i deres argumentation for vigtigheden af børns kontakt med deres fædre: Far er ikke nødvendig, fordi han er din forælder – men fordi børn (særligt drenge) har brug for maskulin indflydelse til at blive hele mennesker.

“Hvor er det sørgeligt man bare kan smide krisecenterkortet som mor” - Kommentar postet med link til artikelen 'Fædre sættes skakmat af velkendt supervåben', 2025

“Når moderen siger noget, så er det bare lov. Og så skal man som mand modbevise alt. (...) Man skal igennem et system der er så meget imod faderen at det halve kunne være nok." - Fædreretsaktivist, vlog, 2024

Mytopoeter

Den mytopoetiske mandebevægelse er en af de ældste grene af manosfæren, og opstod længe inden internettet blev allemandseje. Bevægelsen tog form i USA i 1980’erne og 1990’erne som en aflægger af New Age-miljøet. Den tilbød mænd hjælp til at finde deres ‘tabte' maskulinitet gennem jungiansk inspireret psykoterapi, selvhjælpskurser og retreats med svedhytter, trommerejser og bålchants. Særligt digteren Robert Bly’s bog Iron John betragtes som en af de grundlæggende tekster for bevægelsen, der er navngivet af psykologen Shepherd Bliss, efter han havde observeret en række mandelejre i 1980'erne.

Mytopoeternes fortælling er en reaktion på det fremmedgørende senmoderne samfund, hvor maskuline idealer opleves som udviskede. Feminisme, #MeToo og moderne ligestillingspolitik betragtes som noget, der rykker samfundet ud af balance, kønnene ud af balance og som årsagerne til et tab af traditionelle mandlige roller. Bevægelsen lover mænd, at hvis de finder ind til deres ‘kernemaskulinitet', vil de også få sunde og afbalancerede relationer med  ‘naturlige kvinder'.

Bevægelsen ser mænd og kvinder som hinandens naturlige modsætninger: som polariteter, der skaber balance, hvis hvert køn forbliver i sin  ‘naturlige' energi – henholdsvis maskulin og feminin. Mange af aktørerne er coaches eller terapeuter, som arbejder med jungianske arketyper. Her fremstilles det normative heteroseksuelle parforhold som det sted, hvor balancen mellem kønnene kan genoprettes. Mytopoeterne er generelt skeptiske over for teknologi, kritiske over for pornografi og tager afstand fra hyperpromiskuitet og det kvindesyn, der promoveres i f.eks. scorekunstnermiljøer, som beskrives nedenfor.

Mytopoeterne låner frit symbolik og ritualer fra andre kulturer; buddhistiske gonger, indianske fjer, tantraguides og shamanistiske praksisser, og man taler i høj grad om energier og det  ‘guddommelige feminine/maskuline'. Mytopoeterne overlapper også med den bredere New Age-spirituelle bevægelse. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er alle udbydere af terapiforløb, mandegrupper og retreats, der falder inden for dette spektrum.

Den danske mytopoetiske mandebevægelse er et netværk af terapeuter, mandeguruer, forfattere og organisatorer, som primært bruger digitale rum til at række ud til mænd, der er interesserede i deres kurser, terapiforløb og coaching. Det er den mest fysisk organiserede gruppe i manosfæren; de mødes på årlige retreats, i mandecirkler og laver basisgrupper. Fokus ligger på indre selvudvikling og de maskuline fællesskaber inden for miljøet. Man sigter efter en  ‘spirituel revolution' frem for at arbejde for forandring inden for det politiske system. Dog er flere af de centrale figurer ofte i medierne som meningsdannere, debattører eller deltagere i underholdningsformater. 

“Kvinder føder drenge, men mænd bliver til gennem rejse med andre mænd. Stærke maskuline venskaber leder naturligt til modenhed"

“Det er ikke svært at se at mødre har en unik og kraftfuld personlig tilknytning til deres barn, som fædre ikke har. Den tilknytning er en stærk del af hvorfor mødre naturligt prioriterer deres familie-liv over karriere og stillinger af samfundsmæssig autoritet." - Mytopoetisk mandegruppes manifest, 2025

Anti-woke

De grupperinger, vi har beskrevet indtil videre, har kønspolitik og maskulinitet som deres primære omdrejningspunkt, men der findes også aktører, der deler manosfærens anti-feminisme og kønsessentialisme, men arbejder med et bredere fjendebillede end bare feministerne. I Danmark ser vi både aktører fra den yderste højrefløj, konspirationsteoretikere og kristne konservative i denne kategori, som vi har givet samlebetegnelsen anti-woke, fordi deres modstand mod den såkaldte ‘wokeisme' er det, der samler dem trods deres forskelligheder. ‘Wokeismen' kan i denne optik være alt fra bestyrelseskvoter for kvinder, at man bruger inkluderende sprog om transkønnede eller observerer ramadan på en arbejdsplads. Fælles for de anti-woke er en konspiratorisk forståelse af, at disse problematikker er orkestreret af ‘wokeister', en udefinerbar ‘elite'. Det er særligt i denne analyse, at de ofte er enige med aktører i manosfæren, der ser feminister som en del af denne elite.

De anti-woke er tydeligt inspireret af den amerikanske højrefløj og referer til en bredere kulturkrig, som bruger enkeltsager og kulturelle debatter til at skabe en fortælling om, at den vestlige civilisation er i forfald. De taler om erodering af vores ytringsfrihed, opløsning af kønnene og familien eller masseindvandring fra muslimske lande. For nogle tager dette form af reelle konspirationsteorier som  ‘den store udskiftning', hvor man tror, at en hemmelig elite tillader masseindvandring for at udskifte den hvide befolkning i Europa med muslimer.

Flere af manosfærens aktører har taget en rejse fra at have været centristiske eller moderate manderetsaktivister eller en del af den mytopoetiske bevægelse, til at have bevæget sig ind i højre- radikale eller konspirationsteoretiske netværk på grund af delte fjendebilleder og overlap i digitale platforme.

Det er værd at bemærke, at denne rejse for flere aktører er sket som følge af offentlig kritik af deres udtalelser om kvinder eller ligestilling. For andre er det sket efter at have fået kontakt med vaccineskeptiske netværk under COVID-19. En kernefortælling, der samler anti-woke-gruppen, er ideen om at være sandsigende, opvakte dissidenter i et samfund styret af en frihedshadende elite, der prøver at undertrykke, hvad de siger. Mange, der oplever sig selv som ofre for ‘cancelkultur', vil møde et forstående og åbent miljø hos de forskellige anti-woke grupperinger.

“Er dine tanker og holdninger reelt dine egne, eller er de et produkt af en eller anden udefrakommende stimulans? Fordi først komplimenterede mænd og kvinder jo hinanden, og så skulle deres forskelle pludselig udviskes. Først handlede ligestilling om lige muligheder, og så blev resultatlighed et krav. Først var køn noget biologisk, og pludselig blev det så til en social konstruktion af noget følelsesbaseret. Først var mundbinde livsnødvendige, og så havde de pludselig kun minimal effekt. Først stoppede vaccinen smitte, og så reducerede den sjovt nok kun symptomerne. [...] Først var masseindvandring en gevinst, og så skulle vi pludselig lære at leve med parallelsamfund.” - Dansk anti-woke influencer, offentlig video, 2025

“Satire”

“Satire”-gruppen består af en bred pallette af indholdsskabere. Fælles for disse indholdsskabere er brugen af humor til at formidle kritik af feminisme, kvinder og forskellige former for minoriteter.

Nogle er privatpersoner i Facebook-grupper, som deler hyggesexistiske memes og jokes om sure koner, liderlige gamle mænd og sex med asiatiske transkvinder på charterferier. Gruppemedlemmerne er typisk i aldersgruppen 30-60. Det ofte racistiske og sexistiske indhold retfærdiggøres ved, at det bare er jokes og en speciel form for ‘mandehumor', som karakteriseres af at være særlig grov og i opposition til den såkaldte ‘krænkelseskultur'. Krænkelseskulturen kendetegnes ved, at der i nyere tid er blevet et større fokus på, hvordan sexistiske og racistiske jokes bidrager til at fastholde og normalisere racisme og sexisme i dagligdagen, men også på et mere strukturelt niveau. I Facebook-gruppernes kontekst bruges ‘krænkelseskultur', ‘krænkelsesparathed' og ‘krænkelser' dog generelt til at afskrive kritik, som gruppen ikke dømmer legitim: Joken var jo bare ment for sjov, så hvorfor skulle den betyde andet end det?

Det er dog ikke kun i lukkede Facebook-grupper, at “satire”-indholdsskaberne findes. En lille, men betydningsfuld, gruppering af danske komikere hører også under denne kategori. De deler små videosketches, producerer lange podcastafsnit og dukker fra tid til anden op i nyhedsmedierne, hvor de laver ‘satirisk' indhold, som grundlæggende minder om den type, der deles i Facebook-grupperne.

Fra tid til anden ytrer disse komikere sig også direkte politisk med kritikker af ‘wokeismen', førnævnte krænkelseskultur og feminisme generelt. På grund af deres kendisstatus har disse indholdsskabere tit anseelige følgerskarer, hvoraf de mest kendte har over 250.000 følgere på deres Facebook-sider og opsætter udsolgte shows rundt om i landet, men samtidig skriver en at han “hader ordet samtykke” i en video på et socialt medie. En anden skriver at “feminismen er over-taget af forkælede, hysteriske børn”.

Vi forstår “satire”-grupperingen som en defensiv offentlighed. Fælles for komikerne og medlemmerne af Facebook-grupperne er nemlig en oplevelse af, at individernes personlige humor og levevis er under angreb. Indholdet, som deles, forstås i denne kontekst som en måde at udøve modstand til denne oplevede diskrimination og censur, også selv om indholdsskaberne i nogle tilfælde er succesfulde og privilegerede individer med et stort online følge. Vi har set lignende tendenser internationalt med veterankomikere som Ricky Gervais, Graham Linehan eller Dave Chapelle, der er blevet kritiseret for transfobiske udtalelser og italesætter sig selv som ofre for såkaldt ‘cancelkultur’.

1: “Det er også en crime against nature, at en hvid heteroseksuel mand kan tage hele vejen til Thailand uden at få noget fjas"

2: “Ja, det er det sgu. Der kan man godt sidde og være lidt misundelig, når man ser sådan en tysker på 75 år bare vælte hjem med kællinger den ene dag efter den anden” - "Satire", klip fra podcast, 2025

Manfluencere

Manfluencerne er typisk yngre mænd, som fremstiller sig selv som en succes på sociale medier og prøver at sælge opskriften til andre unge mænd gennem f.eks. kurser og coaching. Deres indhold består som regel af videoer, hvor de viser et liv i økonomisk overflod med dyre biler, ure, luksusboliger eller privatfly. Andre gange giver de indblik i deres rigide diæter og træningsregimer blandet med motivationstaler om ‘succes-mindset’, ofte optaget i fitnesscentre eller noget, der ligner et podcast-studie.

Manfluencere adskiller sig dog fra mere mainstream-influencere ved, at deres indhold har en kønspolitisk og ideologisk kant. De udbreder et konservativt syn på mænd og kvinders roller til deres publikum af unge mænd. Anti-feministiske narrativer og reaktionære ideer om kvinder og LGBT+-personer er en del af deres indhold, og drejer sig ofte om hvordan kvinder bør se ud og opføre sig. Det kan være gennem tjeklister over, hvor slanke de skal være, hvor store bryster de skal have, og at de skal være ærbare og omsorgsgivende. Manfluencerne taler meget om kvindelig promiskuitet, f.eks. hvad der er kvinders acceptable ‘bodycount’ (antal sexpartnere), refererer til dem som ‘sædcontainere’ eller ‘objekter’, og siger, at kvinder skal ‘adlyde ordrer’ og opvarte deres mandlige partnere. Manfluencere dyrker idealerom fysisk veltrænede, stoiske og økonomisk uafhængige mænd, og taler hånligt om ‘bløde mænd’, der kaldes simps eller soyboys.

Mange manfluencers er tydeligt inspirerede af den trafficking-anklagede britiske influencer Andrew Tate og hans onlinekurser på det såkaldte Hustler’s University, der i praksis er mere et pyramidespil, hvor man tjener penge på at hverve, snarere end gennem de kompetencer,  kurserne reklamerer for. I kategorien er også populære indholdsskabere fra f.eks. gaming-verdenen, der tjener penge på merchandise, sponsoraftaler og donationer.

De udnytter ofte den polariserede kønsdebat gennem provokerende indhold med ‘upopulære holdninger’ til at gå viralt på sociale medier. Denne strategiske provokation kaldes rage bait, altså vredes-lokkemad. Rage bait er meget udbredt, da forargelse skaber debat og dermed engagement, som favoriseres af sociale mediers anbefalelsesalgoritmer og derfor udbreder indholdet endnu mere. Manfluencere og deres fanskarer forsvarer sig ofte med, at det “bare er for sjov”, når de møder kritik for deres udtalelser. Uanset om der er tale om reelle holdninger eller provokationer, bidrager de til normalisering af diskriminerende adfærd og udtalelser blandt unge drenge og mænd.

“Du kan ikke finde en fucking kvinde med et bodycount på under 25, det er så ulækkert” - To manfluencere diskuterer hvor mange sexpartnere kvinder bør have, offentlig video, 2025

“Folk, der er homoseksuelle og skifter køn og så videre, jeg synes nakkeskud på stedet... eller dødsstraf.” - Fra liveudsendelse mellem to manfluencere, 2024

Scorekunstnere

Pickup artists var i 00’erne en af de mest berygtede grupper i manosfæren. Bogen The Game af Neil Strauss og realityprogrammet The Pickup Artist fra 2007 gjorde denne subkultur af manosfæren mainstream-kendt. Scorekunstnerne kalder sig selv the ‘seduction community'. Den består af guruer og coaches, der lærer mænd forskellige teknikker til at lokke, manipulere eller tvinge kvinder til at have sex. Man betragter generelt kvinder som statusobjekter og inddeler dem fra 1 til 10 baseret på, hvor attraktive de er. Man mener, at kvinder skal vindes og forføres gennem adfærd, kaldet ‘game’, der spænder fra at være flirtende til at være grænseoverskridende og direkte aggressiv.

Over de seneste 20 år har scenen udviklet sig fra at skrive bøger og sælge fysiske ‘camps' til at lave videoindhold på TikTok og YouTube og sælge adgang til digitale platforme. Scorekunstnerne samles også i store engelsksprogede fora, f.eks. gameglobal.net, hvor man deler ideer og tricks til at samle kvinder op og få dem med i seng, og deres guruer skaber ofte et personligt brand gennem kontroverser. Et internationalt eksempel er den berygtede scorekunstner Roosh V., der anbefalede at gøre voldtægt lovligt på privat grund og skrev rejseguide-serien Bang, hvor han dog på det kraftigste frarådede sine fans at tage til Danmark i bogen Don’t bang Denmark, fordi danske kvinder ifølge ham var androgyne og robotagtige og ikke har brug for mænd, fordi “the government will take care of her and her cats, whether she is successful at dating or not.”

I 00’erne var der flere grupperinger, der lavede scorekurser og testede deres scoreteknikker i det danske natteliv. Scorekunstnerne har dog ikke en stor tilstedeværelse i den dansksprogede manosfære længere; vi fandt to aktører, som begge fokuserer på dating via apps. Den ene tilbyder rådgivning og kurser, der kan hjælpe med at blive bedre til at date og at opbygge selvtillid hos mænd. Den anden livestreamer egne oplevelser på dating-app’en Tinder og laver sjov med kvinder, han ikke synes er lækre – og kalder dem, der afviser ham, for ‘ludere’ eller ‘kællinger’. I hans live-chat får han overvældende ros af hans (ofte meget unge) følgere. Hans indhold lægger sig i forlængelse af en tendens fra den engelsksprogede manosfære, hvor scorekunstnere opfordrer mænd til at være grænseoverskridende og decideret begå overgreb på de kvinder, de prøver at ‘samle op’. Et dansk eksempel er serievoldtægtsforbryderen Jack Hau, der fik tips til at bedøve sine ofre på scorekunstnerfora.

Flere organisationer har også påpeget, hvordan scorekunstnerfora og influencere er med til at normalisere voldtægtskultur.

“Freja her, jeg kan allerede se, Freja, hun er for the streets. Matter of fact, Freja her, hun er for the whole fucking city. Gutter, kan vi lige få en prayer for hende hers far? Kan vi lige få en prayer for hende hers far? Freja, du er en lud*biip*.”

“Der er no way, det er hende her der fucking ghoster mig, like hvem er DU Silke? HVEM ER DU til at ghoste mig? Så jeg sagde til hende “du ligner highkey en blobfisk"... det er bare facts.." - Videoer med kommentarer til datingprofiler, 2024

Kvinderne i manosfæren

Tæt på manosfæren findes der også enkelte kvinder, som oplever en del positiv opmærksomhed fra aktører i manosfæren, men også i nyhedsmedier og den bredere samfundsdebat, fordi de er kvinder, der ‘tør’ sige feminismen imod.

Fælles for kvinderne i manosfæren er en fortælling om, at feminisme er en skadelig ideologi, som i virkeligheden undertrykker kønnene, eller at kvinder er lykkeligere og mere i balance i traditionelle kønsroller. Den britiske avis The Guardian havde en artikel om tendensen i april 2025, hvor de betegnede kvinderne som the womanosphere. Vi kan dele kvinderne i den danske manosfære op i tre hovedkategorier: Tradwifen, anti-feministen og femmefluenceren.

Tradwifen: Ordet er en sammentrækning af ‘traditional' og ‘wife'. Hun er tilhænger af de traditionelle og konservative kønsnormer, hvor kvinder er den primære omsorgsperson for hjemmet og børnene i en traditionel, heteroseksuel kernefamilie. I praksis arbejder tradwives i manosfæren også som indholdsskabere, der promoverer en livsstil, hvor kvinder er hjemmegående og bruger deres tid på moderskab, madlavning, indretning og feminin styling. Mange af influencerne er konservative kristne, mormoner eller affilierede med den yderste højrefløj. På den internationale scene ser vi indholdsskabere som Nara Smith eller Ballerina Farm, der promoverer et billede af den smukke, traditionelt klædte kvinde, der lever et harmonisk liv som hjemmegående med mand og børn på deres Instagram og TikTok-konti.

“Der er en grund til at vi er det sociale køn. Så vi ikke keder os ihjel når vi bruger dagene på at tale med vores babyer. Der er en grund til alt; hvordan vi er. Hvordan vores traditioner var. Omsorg ligger i vores natur.” - Dansk tradwife influencer, offentlig video, 2022

Manosfæren 7: #Tradwife

Måske har du set dem under hashtagget #tradwives: En sammentrækning af ordene traditionel og kone. Medierne kalder det en tendens, hvor kvinder vender tilbage til husmodergerningen i en krisetid. Men er det nu også hele forklaringen på tradwife fænomenet? Eller stikker der noget andet bag?

CybernauterneMaia Kahlke Lorentzen

Anti-feministen arbejder ofte ud fra den samme ramme som manderetsaktivisterne; de er imod feminismen som ideologi eller mener, den fokuserer på de forkerte mærkesager. Det kan være #MeToo, hvor en aktør udtaler “[#MeToo er] blot en ny platform for had, splittelse, løgne og forsmåelse”, og en anden influencer sammenligner det med en terrorbevægelse. Man mener, at feminismen er  ‘gået for langt’ og er blevet til undertrykkelse af mænd. Samtidig påpeger de ofte, hvad de ser som feministisk hykleri, f.eks. at danske feminister ikke bruger mere tid på at kritisere islam, at de ikke går op i at stoppe vold mod mænd, eller at den feministiske bevægelse er blevet ‘woke’, fordi de nu inkluderer transkønnede. De anti-feministiske kvinder er ofte organiseret med mænd fra manosfæren eller optræder på deres platforme, men arbejder generelt ikke med andre kvinder.

“Således har I medie- og politikerkvinder selv splittet troværdigheden på #MeToo. Opført jer som infantile små tøser der vræler fordi I ikke kan grænsesætte eller sige nej.” - Anti-feminist, opslag på socialt medie, 2021

Femmefluencers læner sig ligesom mytopoeterne op ad New Age-begreber, som det ‘guddommeligt feminine og maskuline' og andre spirituelle begreber, som skelner hårdt mellem det ‘naturligt' maskuline og feminine. Femmefluencere er ofte en del af eller deler ideer fra konspiratoriske fællesskaber og ideologier såsom at være vaccineskeptiske eller tro på andre helbredskonspirationsteorier. Deres indhold handler om at tiltrække mænd, som læner sig ind i deres maskuline energier, og at man selv bruger sin femininitet på en styrkende, men ikke dominerende måde for at være i balance i en heteroseksuel konstellation. Noget af deres indhold mimer scorekunstnere, men for kvinder handler det om, hvordan man bruger ideer om traditionel maskulinitet til at skaffe sig en ‘mand af høj værdi’ (high value man). Kvinderne her har som regel forretningsmodeller, hvor de sælger krystaller, kosttilskud eller kurser og coaching.

“En mand bliver ikke forelsket i en kvinde fordi hun betaler for ting eller finder løsninger på problemer osv. Mænd bliver mere forelsket i dig jo mere de giver til dig, for jo mere værdi har du.”

“Hver eneste dag i mit forhold finder jeg en måde at aktivere hans maskulinitet, fordi det er sundt for ham, og det er mit job som en kvinde i det her forhold.” - Femmefluencer, tidsbegrænset video, 2023

Vores betragtninger om modtale og modnarrativer

Dette infodump er lavet i forbindelse med Cybernauternes projekt Kønskrigen – Fra TikTok til klasseværelset. Projektet er støttet af FRi Puljen, som er en del af Fundamental Rights Initiative, et samarbejde mellem Globalt Fokus og Nyt Europa og medfinansieret af EU. 

I 2024 og 2025 har Cybernauterne produceret videoindhold til en ung målgruppe mellem 13-25 år på TikTok om manosfæren og de forestillinger om køn og ligestilling, der trives i den, for at skubbe igen på den polarisering der sker omkring holdninger til ligestilling blandt unge mænd og kvinder. Denne praksis kaldes også modtale, eller counterspeech.

Vi har eksperimenteret med forskellige formater og udgivet 48 videoer i projektperioden fra tidlig 2024 til midten af 2025. Videoerne handler om manosfærens narrativer, mis- og disinformation og scams, som f.eks. cryptohandel. Det blev hurtigt tydeligt, at nogle formater fungerede bedre end andre. De videoer, hvor vi fortalte om manosfæren og andre digitale fænomener i en sober informativ tone, fik næsten ingen seere. De videoer, hvor i en mere flabet tone debunkede eller kritiserede danske TikTok-manfluencere, gik langt mere viralt. De tre mest sete videoer ligger på mellem 79.000 og 103.000 views, og alle tre omhandler en kendt influencer fra manosfæren. 50% af vores 513.000 totale seere det seneste år er under 25 år, så det er en strategi der rammer målgruppen.

Ligesom manfluencerne udnytter anbefalelsesalgoritmens tilbøjelighed til at prioritere provokerende indhold, der starter debat, er det altså muligt at bruge den samme opskrift til at sprede modnarrativer, nuancere debatten eller tage de grupper der angribes i forsvar. I vores arbejde med modtale på TikTok, har vi flere gange oplevet, at de yngre manfluencere har trukket i land, slettet videoer eller undskyldt, efter at vi har lavet indhold om dem. Det har altså en effekt at lave modtaleindhold i denne form, og vi kan se, at det når målgruppen. Men det afføder også ofte et grimt kommentarspor, som det ikke er alle der kan holde til. At den provokerende form er nødvendig for at nå igennem den algoritmiske mur er også en ambivalent erfaring, når vi husker Audrey Lordes ord; 

“For the master’s tools will never dismantle the master’s house. They may allow us temporarily to beat him at his own game, but they will never enable us to bring about genuine change.” 

Vi håber at Infodump 2: Manosfæren i Danmark har givet dybere viden og stof til eftertanke, og kan inspirere informerede samtaler, flere studier og større viden om manosfærens påvirkning af vores samfund. 

Med venlig hilsen 

Cybernauterne