Incels, Røde piller og mænd der hader kvinder

Incel betyder 'ufrivillig cølibat' og er en betegnelse nogle grupper af mænd bruger der er frustrerede over ikke at kunne få sex bruger om sig selv. Flere Incels har begået voldelige terrorhandlinger som resultat af deres ideologi og radikaliserende online fællesskaber.

Incels, Røde piller og mænd der hader kvinder

Oprindeligt udgivet på Killjoy.dk 29.4.2018 - Skrevet af Helle Holm Clausen og Maia Kahlke Lorentzen

Det kan være du for først lige er stødt på begrebet  ‘Incel’ og har undret dig over, hvad det er. Incel er en forkortelse af  ‘involuntary celibate’, altså ufrivillig cølibat og er en betegnelse  nogle grupper af mænd der gerne vil have, men ikke *kan* få sex bruger  om sig selv.

23. april 2018 kørte en mand ved navn Alek Minassian en varevogn ind i en  gruppe mennesker i Toronto, dræbte ti og sårede 15. Inden angrebet,  skrev han på Facebook:


"Private (Recruit) Minassian Infantry  00010, wishing to speak to Sgt. 4chan please. C23249161. The Incel  Rebellion has already begun! We will overthrow all the Chads and Stacys!  All hail the Supreme Gentleman Elliot Rodger!"

Minassians udråb om en 'Incel rebellion'  har fået mainstreammedier  til at flyde over med artikler om hvad incels er, heriblandt BBC, New York Times og vores hjemlige DR, ligesom flere medier har lavet portrætter af Elliot Rodger, Alta-Vista morderen, som Minassian hyldede i sin afskedssalut.
Minassians  besked kan virke som kode, og det er fordi den ikke er til os; den er  tiltængt hans kammerater i det oprør, han så sig selv som en del af; de  vragede, ufrivilligt cølibate mænds oprør mod de mænd, der får sex  (Chads) og de kvinder, der vrager incels (Stacys). Det militære sprog er  ikke tilfældigt. Det er hyldesten til Elliot Rodger heller ikke; Rodger  dyrkes som en helt i de voksende online fællesskaber, hvor Incels mødes  og organiserer sig.

For os der med stigende uro har holdt øje med incel fællesskaberne i  årevis, er begrebet desværre ikke nyt. Vi vil derfor gerne opfordre til,  at man forstår to ting omkring Toronto begivenheden og Incels:

  • Incel fællesskabet er en del af et større netværk af online  fællesskaber, der radikaliserer mænd til at hade kvinder: Incels, PUAs,  MRAs, meninists, MGTOWs, Red pill’ers er alle undergrupper i den  såkaldte ‘manosfære’. Incels er en af de mest radikale og voldsparate  grupper i manosfæren, men mange af de andre grupper har også reel  politisk og kulturel indflydelse.
  • Holdningerne der tilkendegives i manosfæren er ikke opstået i et  vakuum: Mange af dem deles af mainstream debattører og gengives ukritisk  i mainstream-medier.

Det er bekymrende, hvor lidt den form for radikalisering som  Minassians angreb er et resultat af, bliver taget alvorligt. Men måske  er det netop fordi hans holdninger i virkeligheden er så indgroede i  vores samfund, at vi er totalt blinde for den. Det er lettere at  forholde sig til islamisk radikalisering. Men tag ikke fejl: Toronto var  et misogynt terrorangreb.

Hvordan bliver man incel?

Incel er en forkortelse for ‘involuntary celibate’ og blev oprindeligt opfundet af en queer kvinde ved navn Alana for at beskrive den frustrerende oplevelse af ikke at kunne finde  seksuelle partnere til langt op i 20’erne. En Incel er altså en person  der gerne vil have sex, men ikke kan få det. Alana beskriver selv at hun  følte, at hendes sociale akavethed, udseende og manglende forståelse  for ‘scorespillet’ var grunden til, at hun forblev jomfru til langt op i  20’erne, og at hun derfor gerne ville starte et community for folk der  kunne dele lignende oplevelser.

Efterhånden blev begrebet approprieret af online grupper i manosfæren -  en samlende betegnelse for de online fællesskaber der fokuserer på mænd  og maskulinitet og er i opposition til feminisme. Og herfra blev det  giftigere. Incel gik fra at være en måde at tale om en oplevelse, til at  være en identitet og en form for ideologisk fællesskab. Et ideologisk  fællesskab, som vi kan se gør mænd til kvindehadere, der i yderste  konsekvens er voldsparate.

En rejse ind i incel-land, starter ofte sådan her:

  1. En ung, heteroseksuel mand kan ikke score den pige han eftertragter og det gør ondt.
  2. Han opdager, at nogle mennesker, især konventionelt attraktive  mennesker har det lettere. Velmenende råd om at “Der er en pige derude  til dig også” lyder mere som en hån.

Så langt så godt - Vi har alle været der. Romantisk afvisning gør  ondt, og det er hårdt at finde ud af at kærlighed og dating ikke  nødvendigvis er retfærdigt. Især når man lever i en kultur der  glorificerer dem, der har held på det romantiske og seksuelle område.  Hvis man har en internetforbindelse, er det dog nu, modsat før i tiden,  muligt at blive lokket ind i manosfæren, hvor særligt to undergrupper  har svarene på dit problem med romantisk og seksuel afvisning:

  1. Du kan lytte til Pick Up Artisterne og blive mere kynisk og se det  som et spil, man skal lære at snyde i. Betal nogle selvhjælpsguruer for  at lære dig teknikker som negging eller sexual dialing og se om det  virker.
  2. Hvis det ikke virker, kan du forene dig med de andre ufriviligt  cølibate, f.eks. på incel.me, og opnå en bitter nihilistisk erkendelse  af, at dit ufrivillige cølibat skyldes kvinders overfladiskhed og andre,  succesfulde mænd.

Her vil du finde ind i et rigt fællesskab af konspirationsteorier,  der får flat-earthers til at blegne, bittert kvindehad, outrerede  teorier om, at det at fraholde mænd sex er “omvendt voldtægt”, forslag  om kvindelig sex-værnepligt, og et helt nyt begrebssæt om Tracys, Chads,  roasties og hypergami. Se vores handy ordbog for det fulde overblik her. Vi advarer: Det er både absurd og skræmmende!

Sex er en rettighed, cølibat er undertrykkelse

Selvom en samling mænd der sidder foran deres computer og brokker sig  over at de ikke får sex  kan være svær at forstå ved første øjekast, er  det vigtig at huske at: Deres logik giver rigtig meget mening for mange unge mænd.

Incel fællesskabet har succesfuldt politiseret det seksuelle område,  og taler lige ind i den frustration og ydmygelse der er forbundet med at  være socialt akavet, ikke at være konventionelt attraktivt eller at  blive romantisk og seksuelt afvist.

Hvis man taler seksuel tilfredsstillelse og opmærksomhed op som en  rettighed i stedet for som privilegie, går dit problem fra at være  individuelt, til at være kollektivt. Det går fra at være en sørgelig,  oplevet uretfærdighed til at være en strukturel undertrykkelse - en  social uretfærdighed på linje med menneskerettighedskrænkelser, som man  kan mobilisere folk om at få ændret!

Inden Elliot Rodger gik ud og og dræbte seks mennesker og sårede 14 i  2014, postede han videoen ‘retribution’ på Facebook, hvor han  forklarede, hvorfor han begik drab (fuld udskrift her).

“You girls have never been attracted to me. I don’t know why you  girls aren’t attracted to me, but I will punish you all for it. It’s an  injustice, a crime, because I don’t know what you don’t see in me. I’m  the perfect guy. And yet you throw yourselves at all these obnoxious  men, instead of me, the supreme gentleman. I will punish all of you for  it.”
Retribution, Elliot Rodger

Rodgers beskriver det som et ‘forbrydelse’ at kvinder ikke er  interesserede i ham. Netop denne tro på, at seksuel og romantisk  opmærksomhed er en rettighed, er kernen i Incel-tankegangen.

Tag den røde pille...

En anden grundlæggende præmis er den konspiratoriske tankegang  omkring ligestilling der hersker, ikke bare blandt incels, men i hele  manosfæren. ‘Den røde pille’ er et begreb der opereres med mange steder,  blandt andet i det famøse Reddit Board /r/TheRedPill/., hvor der  diskuteres ‘seksuelle strategier i en kultur der mangler positiv  identitet for mænd”. Den røde pille er en reference til scenen i filmen  The Matrix, hvor Morfeus tilbyder Neo en rød og en blå pille

“After this, there is no turning back. You take the blue pill—the story ends, you wake up in your bed and believe whatever you want to believe. You take the red pill—you stay in Wonderland, and I show you how deep the rabbit hole goes. Remember: all I'm offering is the truth.”

Hvis du vælger den røde pille, indser du at ligestillingen er gået  amok, og at (hvide) mænd er dem, der i virkeligheden undertrykkes af  kvinder og minoriteters krav om rettigheder. Ligestilling forstås som et  nulsumsspil; rettigheder fra kvinder er rettigheder taget fra mænd. Rettigheder til minoriteter er rettigheder fra majoriteten.

Et andet fællestræk ved incels er, at løsningen på deres problem;  manglende tiltrækningskraft hos kvinder; ikke skal løses gennem ændret  adfærd eller større empati med kvinder. Det løses konsekvent ved en  dehumanisering og tingsliggørelse af deres begærs mål. Hvis man påpeger  det misforhold, bliver man betragtet som en del af sammensværgelsen; så  er man en Feminazi, SJW (Social Justice Warrior) eller en Cuck.

Incel bevægelsen vokser, fordi ideerne giver nogle simple  forklaringsmønstre på nogle komplekse problemer, og lige nu jubler de på  Incels.me over den opmærksom Torronto-terrorhandlingen har givet dem.  Det er meget let at gøre grin med dem, hvilket et væld af grupper på  sociale medier også er dedikeret til, men det gør kun problemet værre:  De der har meldt sig under Incel-fanerne føler allerede, at samfundet  synes de er en joke, har udstødt dem og afvist dem, og at deres  voldelige reaktion er berettiget, en passende reaktion.

Forfejlede forførelsesteknikker

Inden han gik ud og begik massedrab - forsøgte Rodger at skaffe sig  af med den i amerikansk collegekultur så ydmygende jomfru-status ved at  kaste sig ud i det såkaldte ‘seduction community’ ved at blive en Pick  Up Artist (PUA). PUA er en anden manosfære art, der samles om at lære  forskellige teknikker til at forføre kvinder, som de lærer af diverse  selvhjælpsguruer og celebrity Pick-up-Artists som Neill Strauss, forfatter af den berømte bog The Game, Roosh Valizadeh der skriver guidebøger som “Bang Brazil” og “Bang Iceland”, og Erik von Markovik, der har beriget verden med scoreteknikker som ‘negging’; kunsten  at underminere kvinders selvtillid med subtile negative bemærkninger om  hendes udseende, så hun skulle være mere tilbøjelig til at reagere på  dine tilnærmelser.

Elliot Rodger havde ikke succes med teknikkerne, og kom efterfølgende med i et online fællesskabe der hedder PUAhate - nu ændret til sluthate - hvor mænd der er skuffede over manglende succes med PUA teknikkerne  både raser imod mænd, men især de overfladiske kvinder, der vil lade sig  erobre af ‘dårlige mænd’.

Forførelsescommunitiet og deres logik om, at alle kvinder kan  nedlægges med den rette teknik, virker som en ekstra ydmygelse på de  mænd, for hvem de påståede skudsikre teknikker fejler. Vreden rettes til  dels mod “succesfulde mænd”; Chads i Incel sprog, men vreden rettes  især mod kvinderne, som kritiseres for at have manglende dømmekraft,  eller være ondskabsfulde og overfladiske og ubegavede. Incels’ene selv,  derimod er ‘nice guy’s og ‘Gentlemen’.

PUAs og Incels viser to sider af det samme problem: Idéen om at sex  med kvinder både er en form for rettighed og samtidig en nødvendighed  for at få anseelse som mand. PUAs sælger en idé om at dette kan opnås  med tricks og teknikker - Når det ikke virker, står Incel fællesskaberne  klar til at tage imod de skuffede mænd og radikaliseringen til ekstrem  misogyni er i gang.

“GIV DEM NU BARE NOGET SEX”

Men er ideen om seksuel berettigelse kun én, der eksisterer på den  misogyne yderfløj af internettet? Desværre ikke. Dagen efter Minassians  angreb, er der en der skriver sådan her på Facebook:

Statusopdateringen er ikke enkeltstående, og er desværre en ret  udbredt logik. Roosh V, som vi nævnte tidligere, postede følgende Tweet  og skyldte basically skylden på medierne for Alek Minnasian’s  handlinger:

Hvis bare Minassian havde gået i seng med et par ‘sluts’, forstås,  havde han ikke slået noget ihjel. Logikken er her fuldstændig den samme  som Incel’s: Sex er noget man fortjener, et grundbehov. Vold som  reaktion på ikke at få opfyldt denne rettighed er forståeligt. Hvis  nogen havde gidet at give Minassian et blowjob, var det ikke sket.

Det er ikke en logik, der er fremmed herhjemme. Da #metoo debatten gik højest, og Peter Aalbæk var på sin symbolske suspension fra Zentropa, udtalte han,  at der snart ville komme et angreb på kvinder a la Breivik. Mænd var simpelthen blevet for pressede, forstås. Man må regne med, at vold bliver et resultat.

Eller  Rasmus Nøhr, der i kølvandet på #metoo gik i kødet på journalist  Camilla Stockman, fordi hun ikke lagde mærke til ham i gymnasiet. Hun var simpelthen for overfladisk til at se hans kiksede selv, og det skulle hun udstilles for - sådan ca. 20 år senere.

Vi gætter på at Jens Christian Grønkjær, Aalbæk, Lasse Rimmer,  Christian Tafdrup eller en af vores hjemlige MRAs der endnu ikke er  kommet ud af skabet, i de nærmeste dage vil gøre sig bemærket ved at  udtrykke forståelse for Minassians frustration over “det feministiske  overherredømme”, og at det her jo var, hvad vi måtte vente, når vi nu  insisterer på at undertrykke mænds natur med al den ligestilling.

Du vil se folk falde over sig selv for at kalde Incel undermennesker  og afvigere, og Rodger og Minassian psykisk syge, for på den måde at  isolere fænomenet.

Men faktum er, at deres grundholdninger bakkes op af  mainstream-medier, debattører og indflydelsesrige mennesker med en  platform. Kort opsummeret her, det kan være du kan genkende dem?

  • “Køn er en essentiel, biologisk realitet og mænd og kvinder er  grundlæggende forskellige. F.eks. Er kvinder bedre til omsorgsarbejde,  og mænd er bedre til at tænke rationelt.”
  • "Vi har ligestilling. Alle der kalder sig feminister og arbejder for  ligestilling er ude på at undertrykke mænd eller undergrave naturens  orden.”
  • “Mænd har en udfarende seksualitet, de ikke kan kontrollere. Det er  kvindes ansvar at stile appettitten/forsvare sig imod den, alt efter om  vi taler om parforhold eller seksuelle overgreb.”

Lyder det bekendt? Det er ikke så mærkeligt. Der sidder en minister i vores regering, der har skrevet en anklage mod kvinder, der kunne lyde som det var plukket fra et incel-notat. Vi har Foreningen Fars online fora, hvor der deles manualer med instruktioner til at chikanere deres ekskoner, og gives støtte til voldelige fædre uden omtanke,  fordi støtte af manden i en konfliktramt skilsmisse er en principsag:  Enhver kvinde der får forældremyndigheden, uanset sagens natur,  betragtes som et tab i ligestillingens nulsumsspil.

Af samme grund råbes der ‘HVAD MED MÆNDENE’ hver gang vi prøver at tale om det ret udbredte problem med vold mod kvinder, vi har her i landet. Der var et uironisk panel af tre anti-feministiske mænd, der fik lov til at sidde og gøre status #metoo på vores største public service kanal. Det her en en populær dansk youtubevideo hvor de synger om ‘altid at komme i friendzone’, lytter mit 2. klasse barn til i skolegården.

På tide at tage manosfæren alvorligt

Som vi kan se på sager som Elliot Rodger og Alek Minassian findes  misogyn terror: Politisk motiverede handlinger motiveret af had mod en  bestemt befolkningsgruppe. Alligevel er problemet ikke noget der tales  om på et større politisk plan.

Det er muligt at afradikalisere incels og andre, der er blevet kvindehadere af at lukke sig inde i manosfæren.  Og nej, løsningen er ikke at presse kvinder til at gå i seng med dem.  Fordi problemet kommer fra en grundlæggende negativ indstilling til  kvinder, som man ikke løser med at gå med på den grundlæggende logik at  vi er objekter, der skylder mænd at være seksuelt tilgængelige for dem.

Det er på tide, at misogyn radikalisering bliver taget ligeså  alvorligt som andre former for hadfællesskaber. Men det kræver  selvfølgelig, at vores magthavere siger fra overfor præmisserne om at vi  skulle have ligestilling allerede, og feminister burde slappe af. Det  kræver også, at vi som samfund begynder at se vold mod kvinder som en  hadforbrydelse, og ikke bare noget den enkelte kvinde skal betragte som  et vilkår for sin eksistens.

Læs vores guide til manosfærens arter her

Maia Kahlke Lorentzen

Maia Kahlke Lorentzen

Maia researcher og formidler internetkultur, online hadfællesskaber og digital chikane. Hun er forfatter til bogen 'Kan Trold Tæmmes'.
Læs mere.