Mad og maskulinitet: Soyboys, salatspisere og speltmænd

I forsommeren 2019 udvandrede partileder Rasmus Paludan fra P4 programmet Mads og Partilederne. Baggrunden var at han blev modsagt af samtlige andre partiledere og værten Mads Steffensen, da han fyrede en racistisk tirade af, der var mere over stregen end normalt. Jeg vil undlade at gengive den her. Efter episoden udsendte partiet denne pressemeddelelse:

Paludan kalder rutinemæssigt kritiske journalister for røde lejesvende og folk der er uenige med ham for landsforrædere. Men den kønnede fornærmelse af DR’s publikum som ‘Betamales, normies og soyboys’ har man måske ikke hørt om før, medmindre man roder meget rundt på internetfora som 4chan og reddit.

Betamales giver nok sig selv - det er det modsatte af en alfa. Altså en underdanig mand, der ikke er en leder eller vinder. En  normie er er internetslang for konforme mennesker: Dem der følger reglerne, deltager i mainstreamkulturen og ikke er i stand til at danne deres egne meninger.

Men hvad er en soyboy?

Soya = østrogen!

For et par år siden begyndte der at cirkulere studier, der pegede på mulige sideeffekter ved at give spædbørn soya, fordi det indeholder østrogenlignende stoffer. Diætister, bloggere og nogle læger begyndte i samme ombæring at fraråde at give for meget soja til spædbørn, i tilfælde af, at det kunne forstyrre deres hormonbalance.

På nettet og særligt i manosfæren gav dette fund genlyd med lige dele rædsel og skadefryd: I en bogstavelig forståelse af kønshormoner var indtagelse af soya simpelthen lig med at blive feminiseret.

Der er mange madvarer der har østrogener i sig, som ikke har skabt samme grad af panik. For eksempel er der flere af de såkaldte phytoøstrogener i f.eks. humle, hvilket ville gøre øl til et mere oplagt mål for afholdenhed, men her har vi at gøre med et produkt, der i høj grad hænger sammen med mange mænds idé om ‘rigtig maskulinitet’, og måske ikke er lige så let at udgrænse fra sin hverdag.

Soya, derimod, er en basisingrediens i et vegetarisk og især et vegansk diæt, og disse diæt-typer hænger i manosfæren, samt i de alt-right fællesskaber som manosfæren deler mange online platforme med, ulæseligt uløseligt sammen med at være venstreorienteret og politisk korrekt og alt andet end maskulin. Det selvom flere studier, ironisk nok, peger på, at der er højere testosteronindhold i en vegansk diæt.

En soyboy er altså en feminiseret mand; han har forspist sig på veganerbuffeten og har lagt sin maskulinitet i døren. Han er politisk korrekt, venstreorienteret, måske endda feminist. Han udviser ikke ‘traditionelle’ mandlige kvaliteter som forkærlighed for sport, biler og skydevåben, spiser ikke ‘maskulin’ og kødbaseret mad, er ikke muskuløs, er ikke aggressiv og er svag og ‘under tøflen’ hos kvinder. Soyboy’en viser endda tegn på fysisk ‘feminisering’ i form af ‘mandebryster’ og svindende muskelmasse.

Ordet er begyndt at snige sig ind i det danske sprog, endda oversat som ‘sojadreng’. Da kæden Normal i 2018 kørte sin kampagne ‘en rigtig mand’, hvor de med et glimt i øjet tegnede ruter på gulvet til deres butikker, så mændene kunne finde rundt, skabte det meget kritik og livlig debat på deres Facebookside. Mange kritiserede hvad de opfattede som en kønsnormativ kampagne og ligeså mange gik til modsvar og mente at kritikerne var for sarte.

Én af dem, der blander sig bruger udtrykket sojadrenge om de mænd, han ser kritisere Normals kampagne:

Det er interessant at se at ordet kædet sammen med et andet amerikansk låneord - snowflake - som betyder sart eller krænkelsesparat.

Op til det svenske valg i 2018 organiseree en gruppe svenske højreorienterede trolls på sitet 4chan og søgte at påvirke det svenske valg  med alt-right memes under kampagnen ‘Skurt posting’. Her blev sojadreng-udtrykket også flittigt brugt som en måde at nedgøre deres mandlige politiske modstandere.

Udtrykket er altså blevet en fornærmelse, man smider i hovedet på andre mænd, som man er uenig med og som har en for ‘politisk korrekt’ holdning, især når det handler om køn.

All meat-diet og løgjuice

Hvad er så modvægten til sojadiæten? Det er selvfølgelig en diæt, der består af rent kød.

Idéen om at det er særlig maskulint at spise kød går langt tilbage, og dyrkes også i mainstream, kultur og særlig af markedsførings- og reklamefolk i form af koncepter som ‘bøf og blowjob’ dagen, produkter som bacondeodoranter, og koncepter som ‘herremiddage’ der selvfølgelig inkluderer grumme mængder af kød.

Meget passende har den canadiske psykolog og debattør Jordan B. Peterson, der nyder stor popularitet blandt mange grupperinger i manosfæren, fortalt at han er på en såkaldt ‘carnivore diet’, altså en diæt der består udelukkende af kød, salt og vand. Hans datter, Mikhaila Peterson, der er ‘health blogger’ fra Canada, følger også diæten og mener, at den har kureret hende for hendes auto-immune sygdomme, for depression og ført til vægttab. De promoverer begge livligt diæten i medier, på youtube og diskuterer den på Twitter ved blandt andet at udveksle billeder i badetøj.

Som flere ernæringseksperter har påpeget, er det ikke anbefalelsesværdigt at leve af kød alene, da det kan påvirke helbredet over tid, og desuden er ‘køddiætens’ positive effekter ikke dokumenterede videnskabelige, men blot anekdotiske. Men det stopper ikke Petersons fans fra at rapportere om succesen med at bruge ‘the anti soyboy diet’, som Twitterbrugeren på billedet betegner det. Som med alle typer diæter flyder nettet over med blogindlæg og youtubevideoer af folk, der har prøvet det, og det har gjort dem sunde og stærke, samt kritikere der fortæller, at det har ødelagt deres liv.

En anden modvægt til soyadrikken, der blev anbefalet på 4chan, var i en periode løgjuice. Det har nemlig vist sig, at løg indeholder testosteron-lignende stoffer, hvorfor brugere på 4chans såkaldte ‘politically incorrect’ forum og diverse diætist-youtubere og bloggere begyndte at anbefale løgjuice diæter som ‘naturlig’ måde at hæve testosteronniveauer på.

Ligesom med mange andre trends der udbredes på imageboards som 4chan kan det være svært at afkode, hvad der er for sjov, og hvad der er en udspekuleret trolling-aktion. Nogen brugere på foraene begyndte dog også at betvivle, hvorvidt det rent faktisk var sundt, eller om der var nogen, der udbredte løg-safts-diæterne for at trolle og grine af de - indrømmet utrolig morsomme - videoer af folk, der drikker rå løgjuice og er ved at kløjes i det. Flere diætister advarede også imod det.

Kødæderne og salatspiserne

Da jeg i 2007 skrev speciale om den danske manosfære, et begreb jeg ikke kendte dengang og derfor bare kaldte Netværket, interviewede jeg Kjeld, der kørte siden mandens.dk, som var et a de daværende største danske forum, hvor mænd kunne diskutere køn og maskulinitet. Siden er ikke længere aktiv, og dens url er overtaget af et mere kommercielt fokuseret mandemagasin. Kjeld havde også sit eget forlag, Mandens Forlag, hvor han blandt andet udgav bogen “100 veje til at blive en rigtig mand”. Bag på bogen står der et citat:

“Østrogen er vidunderligt når det flyder i en kvindes årer. En hæslig gift, når det flyder i en mands.”

I den fremsætter Kjeld en interessant teori om både mad, maskulinitet og feminisme, som spiller godt ind i de nuværende forestillinger om manosfæren. Både angsten for at østrogen - det kvindelige kønshormon - skal gøre sit indtog i mænds blodbaner, og dermed feminisere dem, men også idéen om kød som noget særligt maskulint og en plantebaseret kost som noget der kun er for underdanige mænd.

Kjeld deler verdens mænd ind i to kategorier, ‘kødædere’ og ‘salatspisere’. Det handler dog knap så meget om hvad disse to grupper spiser, og mere om, hvem af dem der har magt. Jeg interviewede Kjeld i 2007, hvor han havde følgende reflektioner om de to mandegrupper:

“Jeg inddeler verdens mænd i kødædere og salatspisere. Og salatspiseren, det er den tyrede middelklasse mand. Der kører med cykelhjelm og... Gør hvad Rådet For Større Færdselssikkerhed siger og spiser salat fordi konen siger at ”Vi skal have salat”. Han er meget medgørlig. Og han betaler sine parkeringsbøder og så videre, ikke? Og er helt med på det der med ligestilling.
Kødæderne, det er dem, vi andre aldrig ser. Som kontrollerer de store pengestrømme. Og blandt salatspiserne hersker den østrogene verdensorden. I kødædernes der hersker den maskuline, testosterone verdensorden, ikke?  (...)     Helt oppe i toppen af pyramiden, ikke? Så er det mænd, mænd og kun mænd. Det kan godt være der er en kvinde i ny og mænd. Men hvis ikke hun opererer fuldstændig på maskuline præmisser, så er hun ude. Ikke, så vi har de to verdener…”

Kjeld ser desuden feministerne som et redskab for ‘kødæderne’, skabt til at holde de salatspisende mænd fra at gøre oprør mod elite-tyranniet. Dette finder han blandt andet bevist fordi feministen Betty Friedman fik penge af Ford Foundation tilbage i 1960’erne.

Speltmænd der drikker smoothies

Mens udtryk som normies, soyboy og betamales har klare rødder i de amerikanske internetfællesskaber, der trives på image-boards som 4chan, og dens mange overlap med manosfæren, har de bestemt ikke patent på at sammenkæde diæt og maskulinitet. Mad i almindelighed, og kød i særdeleshed har længe været tæt forbundet med diskussionen om maskulinitet.

I 2016 udkom studiet ‘Is eco-friendly unmanly’, der påpeger hvordan idéer om, at klima-og miljøvenlige løsninger og adfærd skulle være noget særligt feminint, afholder mange mænd fra at handle mere miljøvenligt og lave adfærdsændringer, såsom at ændre deres kost, hvilket er én af de helt store anbefalinger fra FN i forhold til personligt at handle på klimaforandringerne.

Så idéen om at bestemte typer grøn kost også betragtes som feminin er altså en udbredt forestilling i mainstream kultur, og for mange mænd er idéen om grøn adfærd som feminin en decideret barriere i forhold til adfærdsændring.

Det at spise - og undgå at spise - bestemte ting kan desuden være en måde at underminere eller latterliggøre andre mænd på. En af de helt store social media shitstorme fra 2019, som vi sikkert allerede har glemt, var den ophedede diskussion om fodboldhold der råber homofobiske tilråb og hvorvidt det er et problem eller en del af en stadionkultur, som man bare skal rumme som fodboldfan.

Her skrev ‘blærerøven’ Mads Christensen, med vanlig sans for provokation, et indlæg hvor han argumenterer for, at det er en særlig maskulin kultur at råbe homofobiske tilråb, og maler et skræmmebillede af den politisk korrekte mand, der kun tager på stadion hvis han må for konen og drikker smoothies og spiser speltsandwich, i stedet for at drikke øl og indhalere hotdogs.

Maden gøres her til en markør for, om man kæmper for sin ret til at være ‘en rigtig mand’ med øl, fodbold, homo-jokes og kød i lange baner - eller om man ‘giver efter for konen’ og spiser økologisk hippiemad med spelt serveret i miljørigtig emballage.

At hive spelt ind i ligningen er uden tvivl en reference til det efterhånden lidt bedagede hadeobjekt, speltmoderen, hende typen der går alt for meget op i økologisk mad og kører nul-sukker politik og tyrraniserer omgivelserne med sin perfekthedskultur.

I et nyligt studie fra Norge konkluderede to forskere, at mænd generelt modtager flere hadefulde kommentarer end kvinder på nettet, men at de i langt mindre grad går på deres køn end det gør hos kvinder. Det samme konkluderer Institut for Menneskerettigheders rapport Demokratisk deltagelse på Facebook fra 2018: Mænd oplever mest at få hadefulde kommentarer på deres holdninger, udseende og sociale status, og meget sjældent på deres køn.

Men her har vi måske et eksempel på, omend ikke had, så hån, der går direkte på mænds køn. Hvis man beskylder nogen for at være en smoothie-drikkende, salatspisende, spelt-indtagende sojadreng, handler det ikke om at påpege deres kost, men om at devaluere deres maskulinitet.

Så i anledning af mændenes internationale dag, 19. november, er hermed en opfordring: Kære mand, gør op med meningstyranniet og indtag præcis den mængde spelt, smoothie og soyadrik, du har lyst til! Men hold igen med løgjuicen, det ser virkelig ikke rart ud...