Dette indlæg er bragt i Altinget 17. juni 2026
Har vores nye regering slugt Silicon Valleys hype om kunstig intelligens?
Den tanke kan man let få, når man læser regeringsgrundlaget for den nye firkløverregering. Det nævner kunstig intelligens hele 43 gange og spår, at det kan "ændre vores arbejdsliv, øge vores produktivitet og velstand, styrke innovationen af nye løsninger i den private sektor og forbedre den offentlige service."
Denne retorik er velkendt fra de virksomheder, der udvikler og sælger kunstig intelligens, hvis chefer som Sam Altman og Dario Amodei er berygtede for at bedyre, hvor rædselsslagne de er for deres egen teknologi.
Det er bekymrende, at den retorik ukritisk viderebringes i regeringens udspil, der hverken definerer, hvad de mener med "kunstig intelligens" eller henviser til forskning og empiri, der understøtter, at AI skulle være i stand til at indfri de vægtige løfter, de melder ud.
Det mest åbenlyse eksempel er forestillingen om, at der gennem massive satsninger på kunstig intelligens i det offentlige skal spares 30.000 årsværk.
Målsætningen blev sat af den tidligere regering, og der henvises til tal fra den Digitale Taskforce og Boston Consulting Group, som allerede i 2025 blev afsløret som et resultat af politisk bestillingsarbejde og ønsketænkning og ikke reelle beregninger på baggrund af erfaringer med implementering.
Version2 har også afsløret, at der foreløbig er sparret 35 årsværk i det offentlige gennem udrulning af AI. Der er altså temmelig langt op til de ønskede 30.000, som vi tilsyneladende skal ramme inden fire år.
Det er alle lederes feberdrøm, at massive satsninger på kunstig intelligens vil effektivisere og skabe besparelser. Men hvis man ser på reel data fra organisationer, der implementerer AI, ser virkeligheden noget mere ædruelig ud.
Flere studier og rapporter peger på minimal produktivitetsforøgelse og return of investment (ROI) ved udrulning af AI i organisationer.
Harvard Business Review påpeger, at implementering af AI endda kan hæmme produktiviteten, fordi der kreeres "workslop"; arbejde, der på overfladen ser rigtigt ud, men er fyldt med fejl, der senere skal rettes af andre kolleger.
Det samme problem er begyndt at vise sig at overvælde det offentlige Danmark, der på kommunalt niveau bliver overbelastet af AI genererede klager.
Hvis man lytter til PR- og salgsafdelingerne i techvirksomhederne, så kan deres produkter selvfølgelig alt, men måske var det alligevel en ide først at dokumentere, at kunstig intelligens overhovedet kan spare tid og penge i det offentlige, før man budgetterer med milliardbesparelser.
Særligt set i lyset af, at flere tech-chefer er begyndt at trække i land og sige, at deres teknologi alligevel ikke kommer til at påvirke jobmarkedet i storskala.
Hvad med børnene og kunstig intelligens?
Til første pressemøde for den nye firkløverregering, blev det understreget, at man ønsker en aldersgrænse på sociale medier. Statsminister Mette Frederiksen (S) har også, noget polemisk, udtalt, at hun hellere vil se sine børn ryge end at være på sociale medier.
Men forsigtigheden ryger tilsyneladende ud af vinduet, når det gælder kunstig intelligens, som man også vil slippe løs i folkeskolen, hvor man vil "gribe de mange muligheder den nye teknologi skaber for eksempel for differentierede undervisningsforløb."
Men ideen om, at sprogmodeller kan agere "differentieret underviser" er ikke understøttet af empiri.
Tværtimod viser et studie, at studerende, især børn, ikke har pædagogisk kapacitet til at have en AI, der ofte vil misinformere dem som lærer eller vejleder.
Vi ser også nu konsekvenserne på gymnasierne hos elever, der hvor chatbots har fulgt dem hele deres studietid. Et flertal har brugt chatbots for at følge med i karakterræset.
I udlandet melder lærere og professorer også om, hvordan studerendes brug af AI underminerer den grundlæggende måde, de forsøger at lære deres studerende at tilegne sig basal viden og kritisk tænkning.
Sprogmodeller, som er den type kunstig intelligens, der er mest udbredt, er muligvis hurtige til at spytte tekst ud, der ser acceptabelt ud, men de er hverken i stand til at foretage faktacheck, til at regne eller til at give kritisk feedback.
Tværtimod, er de bygget til positive feedbackloop der måske føles behagelige, men ikke ruster børn og unge til den friktion skolens sociale og didaktiske rum indebærer.
Brug af kunstig intelligens chatbots er knyttet til flere problematiske effekter for psykisk velbefindende hos unge, herunder afhængighed og social isolation.
Indenfor psykologien taler man i stigende grad om AI-psykoser, og flere AI-virksomheder bliver sagsøgt af forældre til teenagere, der har begået selvmord efter interaktion med en AI-chatbot.
AI-virksomhederne har ikke indbygget tilstrækkelige "rækværk" i deres teknologier.
For ti år siden kunne politikerne ikke få nok af digitalisering helt ned i vuggestuerne, men nu er der bred enighed om at "skærm" er skurken bag unges manglende trivsel og koncentrationsevne.
Dengang gik man ud fra logikken om, at ny teknologi var et gode, indtil det modsatte blev dokumenteret. Måske skulle man vende den logik på hovedet og begrænse kunstig intelligens i skolen, indtil man har solid dokumentation for, at det er et gode for eleverne? Så ender vi ikke med endnu engang at skulle rydde op efter politikudvikling bygget på tech-hype om ti år.
Forskning peger på, at generative chatbots producerer enormt meget misinformation, og sundhedschatbots er ingen undtagelse. For eksempel peger et studie på, at 49 procent af svarene fra sundhedschatbots var ukorrekte.
Dette skyldes helt grundlæggende den måde generativ AI, særligt store sprogmodeller, er lavet på. De er ikke faktacheckmaskiner, men algoritmer der producerer ny tekst baseret på datasæt. Risikoen for misinformation, uanset om det er sundhed eller skole, er derfor enorm.
Alligevel ønsker regeringen at lave en "digital sundhedsassistent" til danskerne, der skal være klar senest i 2028.
Med tanke på, hvor meget medicinsk misinformation vores sundhedsmyndigheder allerede kæmper med på nettet, ser jeg ingen grund til, at vi ligefrem skal øge byrden med offentlige midler.
Regeringsgrundlaget bærer i det hele taget præg af frygten for at "blive efterladt på perronen." Det er en kliche, der gentages til hudløshed af de techvirksomheder, der sælger billetter til AI toget.
Regeringen vil "afskaffe hindringer" og skabe en "generel hjemmel" for at bruge borgernes data til at udvikle kunstig intelligens i sundhedssektoren i iveren for at blive førende globalt på life science området.
Den forrige regering har allerede fået kritik for deres ønske om at underminere GDPR, så det bliver lettere at bruge sundhedsdata uden samtykke til at udvikle kunstig intelligens.
Samtidig slås der på tromme for digital suverænitet og opgør med amerikanske techplatforme.
Hvorfor er det bedre at få udnyttet sine sundhedsdata uden samtykke af staten end en Silicon Valley startup? Har vælgerne sat kryds ved at bytte deres privatliv for en fremtid med kunstig intelligens?
Et enkelt lyspunkt er, at regeringen har tænkt sig at begrænse mediestøtten til medier, der bruger kunstig intelligens til at generere nyheder.
Måske foranlediget af de mange studier, der viser at AI ofte genererer misinformation, som vi så et pinligt eksempel på os Berlingske for nylig.
Man kunne ønske sig, at de lagde samme fornuftsprincip fra regeringen, når det gælder om at drysse kunstig intelligens ud over alt fra sundhed til vores børns skolegang, i stedet for at trykke på speederen drukner vores allerede pressede offentligt ansatte i slop.
Silicon Valleys motto har længe været "move fast and break things"; det er et dårligt motto for en velfærdsstat.