Kunstig intelligens? Nej Tak

Fra at oversvømme vores internet med misinformation og slop, smadre vores drikkevand med hyperscale datacentre til at ødelægge vores kritiske sans; store sprogmodeller som Claude, Gemini og ChatGPTs er muligvis i gang med at revolutionere vores samfund som deres skabere påstår, men det er ikke til det bedre. I Cybernauterne har vi længe forholdt os kritisk til hypen om kunstig intelligens. Det kan du læse mere om i vores infodump om sprogmodeller eller vores podcast om emnet.

Hvis du også vil være med til at udbrede modstand og kritisk forståelse af AI, kan du bestille vores "Kunstig Intelligens Nej Tak" klistermærker her. Du kan også downloade vores folder "Seks gode grunde til at boykotte AI" og sende den til nogen der trænger til en dosis kritisk AI forståelse.

Bestil klistermærker

Klistermærkerne er gratis, men hvis vi skal sende dem koster porto og indpakning 40 kr. Bestil via formularen her. OBS; DER KAN GÅ OP TIL 6 UGER FØR DU MODTAGER DEM.

Alternativt kan klistermærker afhentes gratis mandage mellem 14 og 16, ferier og helligdage undtaget.

Seks grunde til at boykotte AI

“Kunstig intelligens” i form af chatbots baseret på store sprogmodeller (LLMs) som f.eks. ChatGPT, Gemini, Claude og Copilot er overalt, men måske burde du ikke bruge dem som opslagsværk, fortrolig eller beslutningstager i dit liv. Her er seks gode grunde til at droppe kunstig intelligens i din hverdag.
Hent vores folder med seks gode grunde til at boykotte AI her.

1. AI-industrien skader miljøet og bidrager til klimaforandringerne
   Investeringer i kunstig intelligens har allerede fået flere store techfirmaer til at droppe deres klimaambitioner, for kunstig intelligens er en vand- og strømsluger. Kunstig intelligens systemer estimeres at have samme CO2-aftryk som New York, og et vandforbrug, der svarer til det globale forbrug af vand på flaske i 2025 alene. Med udsigt til massiv skalering af datacentre til kunstig intelligens, vil forbruget kun stige. Datacentre medvirker til at udtømme vandressourcer i tørkeramte områder, og de nye "closed loop" nedkølingssystemer, som eftersigende skulle bruge mindre vand, vil skade miljøet, da væsken indeholder evighedskemikaliet PFAS, som også kommer til at bidrage til miljøforurening. At undlade at medvirke til at eskalere denne udvikling, er en ligeså vigtig handling for klimaet som at omlægge kost- og transportvaner.
   
   Kilder:
   https://unu.edu/inweh/collection/environmental-cost-of-AIs-Enrgy-Use-Carbon-water-and-land-footprints
   https://www.euronews.com/next/2025/12/20/ai-data-centres-could-have-a-carbon-footprint-that-matches-small-european-country-new-stud
   https://fortune.com/2026/09/18/data-centers-ai-compute-pfas-forever-chemicals-water/
   
2. Du kommer til at betale regningen, når efterspørgslen på strøm stiger
   Den massive skalering af kunstig intelligens betyder udbygning af såkaldte hyperscale datacentre. Klimarådet har beregnet, at blot ét datacenter står for 4% af Danmarks strømforbrug, og i 2050 vurderes datacentre at beslaglægge 20% af Danmarks strømforbrug. Hvis der skal bruges grøn energi, betaler danskerne regningen. Klimarådet vurderede i 2019, at udbygningen af forsyningen af vedvarende energi til datacentre i 2030 vil koste danske skatteborgere 400 millioner om året. Hvis ikke vi udbygger til grøn energi, vil datacentrene blive forsynet med energi fra fossile brændsler. Vi behøver ikke kigge længere end til Irland, hvor datacentre forbruger over 23% af den samlede mængde strøm. Den øgede efterspørgsel på strøm betyder, at prisen pr kilowatttime i Irland er 40% højere end EU gennemsnitsprisen og at en gennemsnitlig irsk husstand får en årlig ekstraregning på €480 (over 3500 kroner).
   
   Kilder:
   https://ens.dk/analyser-og-statistik/analyseforudsaetninger-til-energinet
   https://klimaraadet.dk/da/analyse/store-datacentre-i-danmark
   https://www.computerworld.dk/art/295726/datacenter-boom-sender-el-regningen-videre-til-almindelige-husstande-en-advarsel-til-europa
   https://www.irishtimes.com/business/2026/05/06/irish-electricity-prices-almost-40-higher-than-eu-average/
   
3. Du kan ikke stole på AI chatbots
   Chatbots som ChatGPT, Claude og Gemini er store sprogmodeller (Large Language Models). Det betyder at de er gode til at generere tekst, der fremstår menneskeligt – men de er ikke bygget til at tjekke fakta. AI chatbots genererer ofte fejlagtig tekst og kilder eller referencer, der ikke findes, og undersøgelser peger på, at mellem 10-60% af tekst genereret af chatbots er ukorrekt og vildledende. Derfor kan man ikke bruge dem til fx at faktatjekke en artikel eller søge efter specifikke informationer. Man skal under ingen omstændigheder benytte AI chatbots til at søge råd om juridisk og medicinsk information.
   
   Kilder:
   https://www.cjr.org/tow_center/we-compared-eight-ai-search-engines-theyre-all-bad-at-citing-news.php
   https://www.wired.com/story/fact-checking-ai/
4. En AI chatbot er ikke din fortrolige ven
   Brugen af kunstig intelligens er af flere forskellige studier sat i sammenhæng med nedsættelse i evnen til at tænke selvstændigt og kritisk. Brugen af chatbots til terapi og som "ven" er også kædet sammen med psykoser, vrangforestillinger og tro på konspirationsteorier. Selvom chatbots fremstår som en forstående og fortrolig ven, når man interagerer med dem, er de det ikke i praksis. Man udleverer derimod sensitiv data til virksomheder med tvivlsom etik, når man fodrer dem med sine personlige informationer.
   
   Kilder:
   https://www.media.mit.edu/projects/your-brain-on-chatgpt/overview/
   https://www.psychologytoday.com/us/blog/urban-survival/202507/the-emerging-problem-of-ai-psychosis
   https://theconversation.com/ai-chatbots-are-encouraging-conspiracy-theories-new-research-267615
   
5. AI-industrien gør dine arbejdsvilkår dårligere
   Implementering af kunstig intelligens på arbejdspladser sker fra toppen, med besparelser og effektiviseringer for øje. Effektivisering betyder ikke, at den ansatte får tidligere fri – tværtimod bliver tempoet skruet op, så man skal nå mange flere opgaver på sin arbejdsdag. Det betyder også, at arbejdere udsættes for invasive værktøjer, der overvåger og vurderer deres arbejde ud fra uigennemsigtige algoritmer, og forstærker uligheder fx igennem brug af kunstig intelligens i rekruttering. I nogle brancher bliver arbejdere bedt om at træne AI modeller, der så efterfølgende skal erstatte dem.
   
   Kilder:
   https://dm.dk/akademikerbladet/debat/nene-mistede-90-procent-af-sit-levebroed-til-ai-paa-et-aar/
   https://clje.law.harvard.edu/publication/building-worker-power-in-cities-states/regulating-ai-in-the-workplace/
   https://www.technologyreview.com/2026/07/20/1140655/ai-biases-hiring-humans/
   
6. AI er bygget på stjålet materiale
   Generativ kunstig intelligens, som sprogmodeller og billed/video-generatorer, er trænet på massive mængder data, som er skrabet fra hele internettet – ofte på ulovlig vis. Det inkluderer ophavsretsligt beskyttet litteratur, forskning, musik, film, journalistik og kunst, som forfattere, illustratorer, fotografer og kunstnere aldrig har samtykket til måtte bruges til at træne AI-modeller fra virksomheder som OpenAI og Anthropic. I 2023 sagsøgte The New York Times OpenAI og Microsoft, fordi de to firmaer havde stjålet millioner af artikler og brugt dem til at træne deres modeller på. Når AI chatbots stjæler journalistik og viden og gengiver det i deres AI-oversigter, giver det mindre klik til det originale medie eller hjemmeside. Færre kliks betyder færre økonomiske midler, nedskæringer og på længere sigt derfor dårligere journalistik og vidensproduktion, fordi pengene ikke er der. Tendensen har fået navnet "Google-Zero", fordi Google genererer zero kliks til hjemmesider, når brugerne nøjes med AI-oversigten.
   
   Kilder:
   https://dl.acm.org/doi/10.1145/3630106.3658898
   https://www.techrxiv.org/doi/full/10.36227/techrxiv.174353158.87082654/v1
   https://www.404media.co/spotify-publishes-ai-generated-songs-from-dead-artists-without-permission/
   https://www.theguardian.com/books/2026/apr/12/is-ai-the-greatest-art-heist-in-history
   https://en.wikipedia.org/wiki/The_New_York_Times_v._Microsoft_and_OpenAI
   https://www.theverge.com/24167865/google-zero-search-crash-housefresh-ai-overviews-traffic-data-audience