AKs debut som demo-taler til Den Grønne Ungdomsbevægelses demonstration mod datacentre i Lille Skensved d. 7. november 2026 i forbindelse med den Europæiske aktion "Stop Dirty Data Centres".
★ Tale ★
Hej allesammen
Jeg hedder AK, og i dag springer jeg ud som taleholder for allerførste gang.
Og det er ret vildt for mig, at det er lige netop her, jeg skal holde min første tale – for jeg er nemlig selv vokset op i Køge... og det gør mig stolt at se, at modstanden mod datacentre også findes her!
I dag er jeg inviteret til at holde en tale som repræsentant for Cybernauterne.
Siden 2024 har vi i Cybernauterne fulgt AI-industrien meget nært. Og det er netop AI-industrien, som er grunden til, at vi står her i dag. For det her datacenter og alle de andre datacentre, der bliver planlagt under meget hemmelighedsfulde møder overalt i Danmark – og hele verden – er resultatet af en ekstrem udrulning af såkaldt "kunstig intelligens" under det latterlige budskab:
"AI ER FREMTIDEN!"
Og derfor skal vi allesammen smide vores sunde fornuft væk og hoppe på AI-toget, for at undgå at blive efterladt på perronen. Der er ingen tid at spilde.
Jeg bliver så fucking mistænksom, når nogen siger, at de kan forudse "fremtiden"...
Især når denne her "fremtid", afhænger af at man skal købe og bruge deres produkter...
Og alle mine alarmklokker ringer, når det, jeg bliver fortalt ikke stemmer overens, med hvad jeg kan se.
Derfor har jeg de sidste 2 år været besat af at finde ud af, hvad i alverden hypen om det her "AI" går ud på. Så jeg taler med alle, jeg møder på min vej, om hvordan de bruger AI, og om hvordan teknologien påvirker deres liv.
Og jeg har lyttet til hundredevis af podcast episoder, læst utallige rapporter og videnskabelige artikler og været i konstant samtale med mine kollegaer om de vanvittige nyhedshistorier, der udkommer hver eneste dag.
Det er en lang AI-togulykke – og jeg kan ikke kigge væk.
Den største udfordring ved at snakke om de negative konsekvenser ved generativ AI er, at der er så sindssygt mange.
Teknologien og hypen har på rekordtid gennemsyret vores samfund, og hver eneste dag tænker jeg "ja, selvfølgelig fucker AI også det her op". Så i dag har jeg altså valgt at fokusere på det, der betyder allermest for mig; vores liv og vores forhold hinanden.
Her er nogle af mine observationer:
Jeg observerer hvordan teknologien bliver TVUNGET ned over hovedet på os oppefra.
Vores uddannelsesinstitutioner forværres og eksamensformer laves om, fordi elever ikke længere er i stand til at skrive uden brug af AI-chatbots. Jeg har talt med flere gymnasielærere, der opgivende siger, at eleverne får AI-chatbots til at opsummere deres læsestof, fordi de ikke kan læse en længere tekst selv.
Undervisere og professorer fortæller, hvordan de studerende på landets universiteter bliver brugt som forsøgsdyr, og de mærker hvordan de studerende ikke føler ejerskab over deres arbejde og hurtigt mister koncentrationen og derfor vælger den nemme løsning ved at prompte AI-chatbotten, frem for at indgå i læringsprocessen og prøve at forstå stoffet.
Også på arbejdspladser, er der et massivt pres fra cheferne, som er bange for at blive efterladt på perronen og gerne vil "effektivisere" arbejdspladsen – altså spare penge på lønninger. Og som ansat bliver man ufrivilligt AI-træner, indtil man har trænet modellen tilstrækkeligt nok til at ens chef synes, at man er overflødig. For nu kan chatbotten jo gøre ens arbejde, og chatbotten har aldrig sygedage eller ferie og den skal heller ikke på barsel eller pension.
Samtidig ser vi også, at arbejdsbyrden stiger, for dem, der er så "heldige" at de får lov at beholde deres jobs. For de skal ikke kun producere mere end de skulle før, de bliver også overvåget af AI-produktivitetsværktøjer og så skal de også rydde op i alle de fejl, som deres nye AI-kollegaer laver konstant.
Vi ved at mange arbejdstagere ikke bryder sig om AI på arbejdspladsen, og de mener, at det gør deres arbejde dårligere eller mere besværligt. Men der er ikke plads til kritik af AI på arbejdspladsen, og de ansatte tier i frygt for at blive fyret. Og de danske fagforeninger er ikke til nogen hjælp.
Også vores relationer til andre mennesker lider under generativ AI. En ny rapport fra Vive beskriver, at 3 ud af 4 børn og unge har prøvet at have fortrolige samtaler med AI-chatbots, fordi det er nemmere, at spørge en chatbot, end det er, at være sårbar og spørge om hjælp fra et andet menneske.
Det giver mig en knude i maven, når jeg tænker på, at børn og unge i de mest formative år, hvor man skal lære, hvordan man er menneske, søger hjælp om ensomhed, kærester og konflikthåndtering i automatiseret statistik, i stedet for at søge omsorg og sparring hos de mennesker, der elsker dem – og som er til for at hjælpe dem.
Og vi ser denne afstand overalt i vores menneskelige relationer. Bare fordi det er NEMMERE eller HURTIGERE, betyder det ikke, at det er godt for os.
Ja, det føles måske rart, at chatten ikke dømmer eller udfordrer en – men går man ikke glip af muligheden for at udvikle sig og føle sig grebet og elsket i samtalen med et andet menneske?
Ja, det er måske nemmere at spørge chatten om rejsetips til Paris – men får du ikke mere ud af at ringe og spørge din moster, der har boet der, om at dele sin viden med dig?
Ja, det er måske hurtigere, at få chatten til at generere en tale til sin bedste vens bryllup – men er den tid, tankekraft og kærlighed, man ligger i at skrive en tale ikke hele meningen med talen?
Det gør mig ked af det, at vi så hurtigt har accepteret, at en så ødelæggende og sjæleløs teknologi skulle være i stand til at producere noget, der er bedre, end hvad vi mennesker kan udrette med al vores levede erfaring, vores følelser og vores fejl.
Vi bliver nødt til at insistere på, at der ligger en stor menneskelig værdi i at gøre sig umage. Idéen om effektivisering skal ikke gå ud over vores menneskelighed. Hvis noget er meningsfuldt, så tager det tid, og så er det svært.
AI-industrien har konsekvenser i alle afkroge af vores eksistens – det påvirker vores klima, vores personlige liv, vores samfund, og vores økonomi.
Det er vigtigt at huske at ingen af de her AI-firmaer har økonomisk overskud... de er ikke engang tæt på.
Hvis AI-firmaerne får lov at blive børsnoteret, vil jeres pensionskasser højst sandsynligt investere i dem og jeres penge vil blive brugt til at tilbagebetale AI-firmaernes investorer. Når AI-boblen springer, vil det have konsekvenser for hele verdens økonomi på en måde vi aldrig har set før.
Her to år efter starten på min interesse for AI-hypen, har jeg stadig til gode at høre om den måde, man kan bruge generativ AI på, som kan retfærdigøre dens enorme omkostninger.
Og jeg er ikke den eneste, der har bemærket at regnestykket ikke går op. For den folkelige utilfredshed og modstand mod AI-industrien og datacentrene vokser hver eneste dag. Herhjemme viser en ny rapport fra TrygFonden, at 34% af befolkningen så vidt muligt forsøger at holde "AI" ude af deres liv. Det er en stigning på 11% siden den sidste undersøgelse i 2024.
Og Midtvejsvalget i USA er beviset på, at det er en vindersag at sige fra overfor tech-industrien.
Budskabet er klart: Den almindelige borger er ikke interesseret i en fremtid, hvor alle er arbejdsløse, vores venner er chatbots og hvor alle får et larmende datacenter i baghaven.
Når tech-milliardærerne siger "AI er uundgåeligt", er det fordi deres mål er, at vi skal give op og underkaste os.
Og når de siger "AI er fremtiden" – så bliver vi nødt til at tænke på, hvad det er for en fremtid, vi skal acceptere, når prisen er vores allesammens livsgrundlag.
Hvad er det egentligt, der er vigtigst; at vi, folket, har adgang til rent drikke vand, kan dyrke afgrøder, blive boende i vores hjem, betale vores regninger og leve vores liv på en jordklode, som er frodig og grøn – eller er det, at de amerikanske tech-milliardærer får overskud i deres forretning?
Den fremtid tech-milliardærerne vil have, er så langt fra den fremtid vi ønsker. Tech-milliardærernes fremtid involverer ikke os. De er ligeglade med os, og det ser vi tydeligt manifesteret i form af de her kæmpe datacentre, der bliver opført overalt og stjæler vores ressourcer.
Vi behøver ikke at acceptere deres idé om fremtiden. For fremtiden er vores.
Så lad begynde at forestille os, hvordan vi synes, den skal se ud.
✿ Chant ✿
Afslutningsvis vil har jeg lavet denne chant med min 3-årige niece, da vi kørte forbi det her datacenter for et par uger siden, på vores vej ud for at købe græskar til Halloween:
Ad bad bussemand
Datacenter i skraldespand
❤︎ Tak ❤︎
Tak til Maia, Line, Mette-Marie og min mor for input, sparring og feedback under min taleskrivning. Jeg kunne ikke have haft så god en debut uden jer <3