Guide: Sådan passer du på dig selv og din data online

Guide: Sådan passer du på dig selv og din data online
Fanny Maurel & Digit / https://betterimagesofai.org / https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

Scammere, hackere, it-kriminelle og russiske sikkerhedstjenester hacker din telefon, dit universitet og vores CPR registre; læser du nyhederne mangler der ikke skræmmescenarier for hvordan vores data lækkes, hackes og misbruges online.

Det samme gælder techgiganternes datahøst, hvor vores personlige og politiske præferencer, børnebilleder, lokation og interesser høstes og videresælges.

Det kan virke overvældende at gøre noget ved. Derfor har vi i denne artikel samlet fem gode råd til at optimere din cybersikkerhed, og en lille guide med gode værktøjer til at beskytte din data mod tech giganter og andre spioner.

God læselyst!

Fem trin til bedre cybersikkerhed

1 Kend de forskellige former for online scams.

De fleste tror at hackere er meget sofistikerede, men i realiteten består de fleste hacks af, at folk har snydt informationer ud af andre; passwords, kreditkortinformationer, MitID eller lignende. Det kalders også phishing; når hackere eller IT kriminelle forsøger at lokke dig til selv at afgive information eller udbetale penge ved hjælp af madding, f.eks. i form af mails om at du har fået penge tilbage i Skat eller sms'er om at du skal opdatere dit MitID.
Det kan også være sofistikere scams med AI eller at udgive sig for at være familie der har mistet telefonen. Til fælles har de at de som regel opsætter en hastesituation, hvilket får os til at sænke paraderne.

Det bedste råd her er aldrig at trykke på et link i en mail eller SMS; log altid ind direkte på bank, skat og myndighedshjemmesider. Du kan også checke om links er sikre via hjemmesiden Tjek på Nettet. Hvis nogen du kender ringer fra et nyt nummer, så ring til deres gamle eller hop på video og check det er dem.
Læs mere hos Sikker Digital om at spærre dit MIT hvis uheldet er ude og hold øje med hvilke former for phishing mails og sms'er der er i omløb via Forbrugerrådet Tænks app "mit digitale selvforsvar".

2 Beskyt dine konti med sikre passwords og 2-faktor godkendelse
De fleste mennesker genbruger passwords, fordi det er let. Men det betyder også, at hvis en hacker først snyder dit kodeord ud af dig i f.eks. en phishingmail, så har de adgang til det hele.
Løsningen er heldigvis nem; man kan bruge en password manager. Det er et program der kan lave lange, unikke kodeord til alle dine konti og opbevare dem i krypteret form. Så skal du kun huske én adgangskode, den til password manageren. Hos Cybernauterne bruger vi 1Password, men der er mange andre gode password managers derude, du kan se PC magazines liste over bedste password managers i 2026 og vælge derfra. Det vigtigste er, at du bruger én.

Derudover anbefaler vi at man sætter 2-faktor godkendelse på sine vigtigste konti. Det er f.eks. at få en ekstra kode på sms, via en kodegenerator app eller via en særlig fysisk authenticator nøgle hvis man er virkelig obs på sin datasikkerhed.
Se PC mags liste over bedste 2-faktor apps i 2026 her.

3 Tag jævnlige backup af din data

Hvis man nogensinde har prøvet endelgyldigt at miste vigtig data ved man det: Det er essentielt at lave regelmæssige backups. Det er lidt en smagssag om man er til fysisk eller Cloud backup, manuel kopiering eller automatiseret synkronisering, men det vigtigste er at man laver et setup man rent faktisk får brugt.
Du kan se PC Mags guide til at lave en god rutine for at tage backup af sin data her

4 Kryptér dine enheder
Hvis du får stjålet eller mister din computer eller telefon, kan det være utrolig nemt at få adgang til din data, medmindre du har krypteret det.
De fleste nyere Mac, PC'er, Android og iphones har automatisk slået kryptering til. Check krypteringsguides her:
Windows PC kryptering
MAC kryptering
Kryptering af iphone, ipad backups
Kryptering af Android enheder
Kryptering af Linux enheder

5 Hold din software opdateret
Mange datalæk, hacks og usikkerheder sker fordi software på telefoner eller computere forældes. Så de jævnlige opdateringer er faktisk med til at lappe sikkerhedshuller, der ellers kan udnyttes. De fleste computere og telefoner opdaterer i dag automatisk, ellers husk at slå det til. Nye opdateringer strander tit på, at man ikke har plads nok på telefonen eller computeren; Derfor hænger det også sammen med at tage backups, så man kan rydde data på sine enheder jævnligt.

Privatlivsindstillinger og databeskyttelse

Det er ikke kun scammere og IT kriminelle der er ude efter vores data, alle platforme vi bruger høster konstant data om os, og det kan åbne op for risiko for både økonomisk og politisk manipulation.

Derfor har vi samlet en lille liste med en række værktøjer, der begrænser datahøst og tracking når du er online. Hvis du kender andre du synes skal med, så skriv til os!

Privatlivsbrowsere: Browsere der sørger for at blokere trackere og reklamer er f.eks. Firefox eller Firefox Focus til mobilen, DuckDuckGo eller Vivaldi
Søgemaskiner: Alternativer til Google der respekterer dit privatlig og ikke har AI opsummeringer som default er DuckDuckGO og Qwant. Der findes også betalte søgemaskiner der ikke viser AI referater og annoncer, f.eks. Kagi.
VPN’er: Et Virtual Private Network lader dit browse internettet i krypteret tilstand, skjuler din IP adresse og lader dig f.eks. kunne tilgå indhold der eksklusivt for andre lande. Essentielt til sensitiv research. Der findes mange VPN'er derude, f.eks. Nord, Proton, Express . Se PC Mags oversigt over bedste VPN'er i 2026
Ad og tracking blockere: Der findes programmer man kan installere i sine browsere, der giver ekstra beskyttelse mod reklamer (som i sig sev kan indeholde spyware) og trackere. Prøv f.eks. Privacy Badger eller Ghostery
Krypterede beskeder: Tag gruppechatten væk fra Meta så Mark Zuckerberg ikke kan følge med. Brug f.eks. beskedapp'en Signal, der drives af en non-profit, eller det decentrale alternativ Deltachat
Privatlivsindstillinger på apps: Gennemgå på sociale medier og telefon for f.eks. AI tilladelser, slå deling af billeder og lokation fra. Følg Electronic Frontier Foundations guides til at beskytte dit privatliv på sociale medier her

Husk også at AI chatbots ikke er sikre eller private! Hvis du har sensitive samtaler med ChatGPT, Claude og andre lignende chatbots, bliver din data logget og kan tilgås som træning, og i grelle tilfælde af myndigheder. Den svenske regering har for nyligt forbudt brug af Claude og ChatGPT i det offentlige af sikkerhedshensyn. Tag det med i dine overvejelser i forhold til at dele sensitivt eller fortroligt materiale om dig selv og andre med AI chatbots.

Risikovudering og Checkliste

Det kan lyde besværligt at skulle gå alle sine konti igennem og gå all in på privatlivsbeskyttelsesværktøjer. Men det er heller ikke sikkert, det er alt du behøver gøre det med. Det er her risikovurdering kommer ind; brug lidt tid på at finde ud af hvilke data der er rigtig vigtige for dig at passe på, og hvilke det er realistisk du kunne miste adgang til, og prioritér dem.
Vi har lavet en checkliste hvor du kan lave en risikovurdering af hvilke digitale informationer du vil passe bedst på, samt hvordan. Det er en god måde at prioritere hvor du skal starte, og lave en realistisk sikkerhedsstrategi for dig selv. Download, print og fyld ud, så er du godt på vej til at passe bedre på din data.