Cybernauterne er et netværk af eksperter i cybersikkerhed og digitale medier som tilbyder kurser, rådgivning og foredrag.
Vi fandt sammen i 2018 for at forsøge at fylde det hul vi så i mediebilledet omkring formidling af internetkultur og rettigheder. Siden da har vi afholdt hundredevis af workshops og foredrag for skoler, NGO'er, fagforeninger, SSP og politigrupper, rettighedsorganisationer og virksomheder.
Vi er specialiseret i at formidle til folk, der ikke er it-nørder eller har specielle tekniske færdigheder. Vi bruger inddragelse, kreative metoder og åbne workshop-formater til at indføre folk i alt fra falske nyheder, privatliv på nettet, algoritmernes magt, omgangsform på de sociale medier og sikkerhedstips til at beskytte sig mod hackere og it-kriminelle. Fælles for os er en kærlighed til teknologi kombineret med en kritisk tilgang til den digitale udvikling.
Vil du gerne arbejde med os? Tag et kig på vores katalog af ydelser.