Digital dannelse for SSP

Digital dannelse for SSP

Siden 2023 har Cybernatuerne afholdt forløb med 7. klasseselever og deres forældre på folkeskoler i samarbejde med København Kommunes SSP, Beboerprojekterne i Nordvest, Nørrebro og Bispebjerg.

Vores projekt, der også går under navnet “Har du talt med dine forældre/børn om internettet i dag?”, sætter fokus på de ubehagelige oplevelser som børn og unge kan have på nettet. Projektets primære formål er at bygge bro mellem børn og voksne, og understøtte så de kan snakke sammen om disse ting. De seneste tal viser nemlig, at 69% af 9-17-årige har oplevet digitale krænkelser eller noget andet ubehageligt online inden for det seneste år. Derudover er det desværre almindeligt, at børn går rundt alene med de ubehagelige oplevelser, da hele 47% af børn i 7. klasse snakker heller ikke med nogen når de oplever noget ubehageligt på nettet.

Igennem vores projekt lærer eleverne derfor om deres rettigheder og lovgivning på nettet, og hvem og hvordan de kan opsøge kontakt og støtte når de møder ubehagelige ting online. Projektet bidrager også gennem hjemmearbejde og forældremøder til at give voksne indblik i børn og unges liv på digitale medier, og mindske fordomme om digitale medier.

Projektet arbejder derudover også for at opnå:

  • Samarbejde med forældre om positiv digital dannelse
  • At eleverne får viden og værktøjer til inddragelse af forældrene i deres digitale liv
  • At forældrene får viden og værktøjer til at blive inddraget i elevernes digitale liv.
  • At eleverne lærer at navigere i og udtrykke deres digitale liv.
  • At skabe rum for dialog forældre imellem
  • At skabe et fælles sprog og forståelse forældre og lærere imellem.

Cybernauterne har som en del af samme projekt udgivet en podcastserie under navnet “Har du talt med dit barn om internettet i dag?”, hvor forældre, fagpersoner og lærere kan dykke meget længere ned i viden på området. Der vil løbende udkomme flere afsnit.

Hvis du er interesseret i at booke et forløb til din skole, og den ligger på Nørrebro, Nordvest eller Bispebjerg, så kontakt os på enten ak@cybernauterne.dk eller monir@cybernauterne.dk. Hvis din skole ikke er en del af tilbuddet, men du stadig ønsker at få os ud til et forløb, så kontakt os på kontakt@cybernauterne.dk for et tilbud.