Ny podcastserie: Har du talt med dit barn om internettet i dag

Cybernauternes nye podcast guider til hvordan man taler med børn og unge om internettet

Ny podcastserie: Har du talt med dit barn om internettet i dag

Der er konstant vækst i børn og unges digitale forbrug, og en stor og vigtig del af deres sociale liv foregår online. Flere undersøgelser viser, at en stor del forældre bekymrer sig om deres børns færden på internettet, men ikke spørger ind til det. 

Derfor har vi lavet denne podcast henvendt til dig, der er forælder eller voksen tillidsperson i et barns liv. Her kan du finde inspiration og værktøjer til hvordan du kan starte samtalen, vejlede dit barn i svære situationer og sammen skabe gode digitale aftaler. Vi kommer rundt om hvem og hvad de kan møde på nettet i form af trends, influencere og idéer. 

“Har du talt med dit barn om internettet i dag?” er en podcast produceret i samarbejde med SSP København og Beboerprojekt Nordvest med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg, Bispebjerg Lokaludvalg og Områdefornyelse Bispebjerg Bakke.

Den er udviklet i forbindelse med Cybernauternes undervisningsforløb "Har du talt med dine forældre om internettet i dag" som du kan downloade her.

Episode 1: Har du talt med dit barn om internettet i dag?

Første afsnit tager udgangspunkt i, hvad de unge ønsker sig af deres forældre, når det handler om at skabe gode rammer for at have samtaler om deres digitale liv. Cybernaut og medvært Maia Kahlke Lorentzen deler ud af sin erfaring med at sætte grænser og lave aftaler med sine børn. 

Værter: Maia Kahlke Lorentzen og Anne Katrine Raahede
Stemmelægning: Storm
Lyddesign: Sara Nielsen, www.saranielsen.dk

Lyt her eller der hvor du hører podcasts

Episode 2: Har du talt med dit barn om mobning i dag?

I andet afsnit har vi besøg af Lisbeth Alnor, som er chefkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø. Lisbeth fortæller os om det “fællesskabsorienterede mobbesyn”, hvordan skolegårdens mobbedynamikker fortsætter og forstærkes online og hvordan man som forælder og fagperson kan vejlede sine børn i situationer med mobning.

Gæst: Lisbeth Alnor, chefkonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø
Lyddesign: Sara Nielsen, www.saranielsen.dk
Værter: Anne Katrine Raahede og Maia Kahlke Lorentzen

Lyt her eller der hvor du hører podcasts

Episode 3: Har du talt med dit barn om influencere i dag?

I tredje afsnit snakker vi om de personer dine børn kan møde på internettet. De kaldes influencere og de kan have direkte indflydelse på dit barns syn på verden. Vores gæst i studiet er Jesper Hazelton. Jesper har været lærervikar og i dette afsnit deler han ud af sin praktiske erfaring med at snakke med unge om influencere med mere ekstreme holdninger.

Gæst: Jesper Hazelton
Lyddesign: Sara Nielsen, www.saranielsen.dk
Værter: Anne Katrine Raahede og Maia Kahlke Lorentzen

Lyt her eller der hvor du hører podcasts

Cybernauterne er et netværk af eksperter i cybersikkerhed, internetkultur og digital forståelse. I vores podcast undersøger vi internettets subkulturer, hvordan digitale teknologier påvirker os som samfund og individer, og hvordan vi kan gribe teknologierne, så de ikke styrer os.