Arken Tech Camp

Arken Tech Camp

ART & TECH Camp var et samarbejde mellem ARKEN Museum for Moderne kunst og Cybernauterne, hvor vi inviterede 300 unge fra hele landet i alderen 14-18 år til en tre dages lejr på ARKEN, hvor de lærte om digital kultur og manipulation.
Cybernauterne organiserede et orienteringsløb og en række hands-on workshops på museet, hvor deltagerne fik prøvet kræfter med at både at afkode algoritmer, lave deres egne memes, programmere fake news hjemmesider, lege med algoritmer og lave konspiratoriske chatbots. Hele forløbet gav de unge et indblik i, hvordan vi påvirkes og manipuleres i deres digitale universer, samt hvordan man lettere afkoder budskaber og tager kritisk stilling til de informationer, man møder på nettet.

Emner der blev dækket i vores workshops var: Click-farme, historisk og nutidig propaganda, ekstremistiske miljøer på nettet, algoritmer og filterbobler, memes og visuel kommunikation, fake news og konspirationsteorier samt privatliv, profilering og censur på digitale tjenester som Google, Facebook, Instagram og Twitter.