Transfobens Drejebog

I 2019 skrev sportsjournalisten Karleigh Chardonnay Webb artiklen “Cracking the code of bias against transgender athletes in sports” i mediet Outsports.

I artiklen introducerer hun det, hun kalder “Transfobens drejebog” , som er en række taktikker designet til at få fordomme og had til at virke rimelige, måske endda prisværdige, fordi de fremstilles som bekymring. Anti-trans lobbygrupper og transfobiske individer bruger disse taktikker til  at skabe frygt og panik omkring transkønnedes deltagelse i sport, og omkring transkønnedes inklusion i samfundet generelt.

Dette fænomen er kun vokset sig større siden 2019, og vi ser også danske eksempler. Derfor har vi med tilladelse fra Karleigh, oversat transfobens drejebog til dansk. Vi bringer den her med hendes oprindelige eksempler, OG med nogle nyere eksempler og kommentarer fra danske medier.

Et kig ind i transfobens drejebog

Transkønnedes deltagelse i sport er blevet et varmt emne de seneste par år, på alle niveauer fra ungdomssport til de olympiske lege. Og det har resulteret i en modreaktion fra mange grupper og individer, der er støttet af anti-LGBT kræfter.

Den 20. november 2019 undersøgte Outsports (verdens største internationale LGBT sportsmedie, red.) hvad der lå bag en meningsmåling som konkluderede at størstedelen af amerikanerne var imod transkønnedes deltagelse i sport.

Han fandt ud af, at spørgsmålene og metoden undersøgelsen var udført på var meget ledende i forhold til at skabe netop dette resultat: At folk skulle være imod inklusion af transkønnede i sport.

Journalisten der skrev artiklen konkluderede at “For at bevæge debatten i en mere inkluderende retning, er vi nødt til at uddanne befolkningen omkring denne her type ladede vidensindsamling og de anti-trans kodeord, som transfober bruger til at påvirke den offentlige holdning til transkønnede”.

Som sportsjournalist, sportsfan og en deltagende transkønnet atlet, er jeg meget enig med min Outsports kollega. Når man tager et kig på transfobens drejebog, så finder man en masse forskellige taktikker, der er designet til at få had og diskrimination til at se rimelige ud.

Med udgangspunkt i noget af det anti-trans propaganda der har været delt på de sociale medier for nylig, beskriver denne artikel drejebogen. Vi skal se nærmere på, hvordan spørgsmålet om transkønnede atleter bliver brugt til at tjene en større, anti-trans dagsorden.

Lad os tage udgangspunkt i denne plakat, der er lavet af en anti-trans organisation, og se hvordan transfobens drejebog anvendes:

1.  De insistérer på at transkvinder ikke er kvinder

Transfoben fejlkønner konsekvent transkønnede atleter, og refererer til transkvinder som mænd, til transmænd som kvinder og respekterer ikke non-binæres kønsidentitet.

Citatet i toppen af plakaten er et godt eksempel på hvordan denne strategi anvendes. Bare ved at vælge dette ord, sælges idéen om, at transkvinder i virkeligheden er mænd der prøver at snige sig ind og overtage kvindernes sportskonkurrencer.

Taktikken med at fejlkønne folk bruges også af stærkt højreorienterede hjemmesider som Breitbart, der nådesløst skyder efter transkønnede atleter, fordi de ved, at det er et emne der får sindene i kog.

Et eksempel er cyklisten Dr. Veronica McKinnon, som vandt sit første UCI Masters track cycling championship in 2018. Hun havde knap nok nået vinderpodiet før hele to artikler var udkommet. Det stærkt konservative medie Red State udgav artikler med overskrifter som "En mand cykler hurtigere til kvindernes internationale cykelmesterskaber" eller "Transkønnet kvindelig cyklist vinder over biologiske kvinder".

Det har ikke ændret sig siden 2018. I marts 2022 refererede Breitbart til både den transkønnede engelske cyklist Emily Bridges og den amerikanske svømmer Lia Thomas som “ham” OG kalder begge kvinder for “biologiske mænd”.

Nogle anti-transgrupper er mere direkte, og refererer konsekvent til transkvinder som drenge eller mænd. Et eksempel er en konservativ kristen lobbyorganisation, der har klaget til staten Connecticut over, at de tillader to transkønnede atleter Andraya Yearwood og Terry Miller at få lov at konkurrere mod andre piger. I det 29-sider lange dokument refereres de to piger konsekvent til som “drenge” eller “biologiske mænd”.

På trods af at disse transkvinder har skiftet køn juridisk, OG lever op til kravene for hormonniveauer som der er i sportskonkurrencer, er det klart hvad der menes når de bliver refereret til på den måde. Pointen med denne sproglige finte er, at signalere at disse transkvinder er biologisk - hvilket i anti-trans retorik betyder i virkeligheden - mænd. Resten er bare noget, de leger.

2. Bemærk hvem de ikke omtaler

Du har med stor sandsynlighed hørt om Lia Thomas, en svømmer på college plan i USA. Du har nok også hørt om vægtløfteren Laurel Hubbard. Måske om cyklisten Emily Bridges fra England. De danske medier er flinke til at skrive en masse om disse atleter.

Måske har du undret dig over, at du aldrig hører om transmænd eller ikke-binære atleter?

Du vil sjældent eller aldrig se angreb rettet mod transkønnede mandlige atleter som Patricio Manuel eller Chris Mosier i denne her type propaganda, eller i andre typer artikler eller indhold fra anti-trans lobbyen. Det er helt overlagt. Transkønnede mandlige atleter sælger ikke det narrativ transfober prøver at fremme om, at transkønnede er en trussel mod samfundet i almindelighed, og imod kvinder i særdeleshed.

Det her handler nemlig om mere end sport for anti-lgbt og anti-menneskerettighedslobbyen. Sport er bare et emne hvor det er let at få folk med på enten bekymring eller direkte modstand imod transkønnedes inklusion. Det skyldes til dels at mange mennesker ikke er klar over hvad der sker med kroppen og dens styrke, muskler og udholdenhed, når man som transperson undergår hormonterapi. Derfor er det nemt for dem at fremstille transkvinder som “mænd der invaderer kvindesporten”. Men da transmandlige atleter faktisk findes, og klarer sig godt i mændenes liga, er det et argument der skurrer: Det viser netop hvilken enorm effekt hormonterapi har, at transmænd kan konkurrerer i elitesport med cis mænd.

Hos anti-trans lobbygrupper ved man at det mentale billede af “kvinder der invaderer mandesporten” ikke formår at skabe den samme bekymring eller frygt for unfairness i sport hos den bredere befolkning. Transmændene er simpelthen dårligere "skurke" end transkvinderne.

De ved også, at de fleste mennesker antager at mænd som udgangspunkt altid er bedre til sport end kvinder. Derfor, hvis folk tænker at transkvinder er mænd, vil de også antage at de altid automatisk vil vinde over alle kvinder i en specifik sportsgren, ligesom at transmænd i den logik altid vil tabe til cismænd.

Det der er på spil er altså en kombination af sexisme, transmisogyni, altså kvindehad rettet specifikt mod transkvinder, og usynliggørelse og manglende anerkendelse af eksistensen af transmænd og ikke-binære atleter.

3. De fortæller dig ikke hele historien

En helt central taktik hos anti-transgrupperingene er at udelade detaljer i de sager de tager op til debat. Et sted hvor denne metode særligt kommer i brug er sager der handler om regulering af sport.

De fortæller historier om transkvinder i sport som om at “mænd vågner op en morgen, beslutter sig for at de er kvinder, og så deltager de i kvindesport”.

De ved udmærket godt at der er detaljerede regler og reguleringer som transkønnede atleter skal følge, ligesom alle andre. Tag for eksempel svømmeren Lia Thomas. NCAA reglerne der gælder hende er:

A trans female (MTF) student-athlete being treated with testosterone suppression medication for Gender Identity Disorder or gender dysphoria and/or Transsexualism, for the purposes of NCAA competition may continue to compete on a men’s team but may not compete on a women’s team without changing it to a mixed team status until completing one calendar year of testosterone suppression treatment.

Nathalie Fahey, der optræder på plakaten fra “hands across the aisle”, fortsatte med at konkurrere på mændenes hold i det første år hvor hun påbegyndte sin hormonbehandling. Herefter, da hun mødte NCAAs krav, stillede hendes hold hende op som “exhibition swimmer”. Det vil altså sige at hendes sejre ikke talte med i holdets status. Det er kontekst som skræmmehistorierne ikke tager med.

Man kan også se på atleter som CéCé Telfer, som holdt et års pause fra konkurrencer da hun startede hormonterapi, og derefter kom tilbage til konkurrencen efter at hun opfyldte NCAAs krav.

Det samme gælder Lia Thomas, der påbegyndte hormonterapi i maj 2019, og først begyndte at konkurrere på kvindernes hold i 2021. Hun lever altså fuldt op til svømmeforbundets krav for at kunne konkurrere.

Alligevel fremstilles Lia Thomas som om, at hun er en dårligt performende mandlig svømmer, der en dag vågnede op og besluttede sig for at stille op i kvindernes liga for at score sig nogle medaljer.

4. “Alternativ fakta” også kendt som løgn

Transfoberne udelader som regel detaljer, men indimellem lyver de også direkte.

Omtalen af den transkønnede vægtløfter Lauren Hubbard er et klassisk eksempel. Propagandaen på plakaten - og andre steder på nettet - er at hun er “verdensmester” i mændenes kategori. Laurel Hubbard har aldrig vundet et verdensmesterskab. I 2017 vandt hun to sølvmedaljer til verdensmesterskaberne.

Et andet eksempel er et billede der blev delt af den danske komiker og nyudsprungne aktivist for "kvindekønnet" Brian Mørk. Han delte billedet på både Twitter og Instagram med teksten “Det er forresten ikke transfobisk at mene at det her er en stor fed fuckfinger lige i ansigtet på kvindekønnet. De vil angribe dig for at være transfobisk men det er du ikke.”

Udover at han deler to billeder af Lia Thomas før hendes transition uden hendes samtykke og deler hendes såkaldte “dødenavn”, hvilket også blandt transkønnede anses som disrespektfuldt, så påstås det på billedet at Lia Thomas inden hun transitionerede var nr. 462 i “mænds svømning”, og nu er nr 1 i “kvinders svømning”.

Ingen af delene passer.

Lia Thomas er med sin seneste rekord nr 15. i amerikansk universitets svømning. Hun er dermed ni sekunder bag rekorden i denne liga, der blev sat af ciskvinden Katie Ledecky's rekord i 2017.

Inden sin transition var Lia Thomas en dygtig konkurrencesvømmer i mændenes universitetsliga. Ifølge denne undersøgende artikel fra The Indpendent der analyserer dataen bag Lia Thomas resultater, ville hendes resultater have placeret hende i top 30-34 i landet.

Artiklen påpeger at Lia Thomas resultater fra før og efter transition snarere viser, at hun er en konsistent svømmer, der performer på samme niveau i kvindeligaen, som hun gjorde i herreligaen.

De har baseret artiklen på data som er offentligt tilgængelig via USA Swimmings database over kvindelige svømmerekorder. Så man kan jo selv se efter.

Hvor Brian Mørk har billedet fra, og hvem der har lavet denne kreative fortolkning af hendes resultater, kommer vi tilbage til i 6. del af transfobens drejebog.

Men en vigtig ting at tage med her er, at anti-trans grupperne regner med at de fleste læsere og sportsfans ikke kommer til at fakta checke informationerne. Ofte er de sportsgrene der rapporteres om relativt obskure. Derudover, er kvindesport generelt overset og underrapporteret i medierne.

Tænk over det, når vi når til punkt 5.

5. Anti-LGBT lobbyen vælger hvadsomhelst, ligegyldig hvor obskurt, for at sælge deres pointe.

Læg mærke til hvordan plakaten flere gange nævner rollerderby. De angriber den måske mest trans-inkluderende sport i verden.

Den kendte transekskluderende radikalfeminist Emma Chesworth fandt ud af at det var en dårlig idé, da hun skrev en artikel der kritiserede rollerderby for deres trans-inkluderende politik. Flere rollerderby hold og ligaer i USA og England gik på Twitter i et passioneret forsvar for deres sport og dens historie for at inkludere transpersoner.

Hvis Chesworth havde faktachecket hvad hun skrev, havde det måske sparret hende den offentlige kritik, men det er netop sagens kerne: Transfober satser på at almindelige mennesker ikke giver sig til at researche deres påstande selv.

De fleste af transkvinderne på plakaten kommer fra sportsgrene der ikke er i mainstream. Anti-trans propagandaen har en tendens til at fokusere på små universiteter og gymnasie-atleter, fordi det er lettere at dreje en historie som få kender til.

Dette er også tilfældet i Danmark, hvor vores medier og debattører har hyperfokuseret på transkønnede atleter fra gymnasier og universiteter i USA, blandt andet i DR’s artikel om gymnasie-løberen Chelsea Mitchell, eller Lia Thomas der svømmer for universitetet Penn State.

En hurtig søgning på den danske nyhedsdatabase Infomedia,  viser at der i de seneste 12 måneder er skrevet 413 artikler hvor navnet Laurel Hubbard indgår og 110 artikler hvor navnet Lia Thomas indgår, men søger man på "lovgivning transkønnede børn USA" for at finde artikler om de omfattende juridiske angreb på translønnedes rettigheder der foregår i USA får man 34 resultater.

Transfoberne der kører denne drejebog regner med, at mainstreammedier er lette at lokke med på sensationel dækning af obskure enkeltsager. Når vi ser på hvilke slags artikler der bliver udbredt, også herhjemme, kan vi se at der rent faktisk er en del sportsjournalister der deler dette her bias mod transkønnede atleter. Journalisters manglende viden og interesse i kvindesport gør at de ikke faktachecker de dagsordener som transfober sætter.

6. Hvem står i kulissen? Og hvem står bag dem?

Propagandaplakaten der er analyseret i her er lavet af organisationen Hands Across The Aisle Women. De beskriver sig selv som "radikalfeminister, lesbiske, kristne og konservative der lægger vores uenigheder til side og står sammen i solidaritet imod kønsidentitetslovgivning."

De er allierede med grupper som den amerikanske Heritage Foundation, Family Research Council, og organisationen Alliance Defending Freedom. Disse organisationer er nogle af de mest indflydelsesrige, anti-kvinderettigheds og anti-LGBT lobbyorganisationer i verden. To af dem er klassificeret som "anti-LGBTQ hadegrupper" af the Southern Poverty Law Center.

Hands Across the Aisle Women ligner måske på overfladen en organisation der går op i kvinders rettigheder og fairness i kvindesport. Men kradser man lidt i overfladen finder man flere synergier med grupper der i årevis har dæmoniseret feminisme og aktivt modarbejder f.eks. retten til fri abort.

Det gælder også organisationen Alliance Defending Freedom, som DR ukritisk interviewede i deres stort anlagte interview og videoer om gymnasie-løberen Chelsea Mitchell.

Christina Holcomb beskrives af DR som en “advokat i det konservative kristne advokatfirma, Alliance Defending Freedom”. Men der er altså tale om en anti-LGBT lobbyorganisation, hvilket DR ikke nævner eller stiller spørgsmål til. En kritisk journalist kunne overveje at spørge ind til hvorfor denne kristne organisation pludselig er så investerede i en sag om sport på gymnasieplan.

Det er de fordi det ikke handler om sport, ligesom kampene om adgang til offentlige toiletter i Houston, Texas og Nord Carolina ikke bare handler om toiletter.

Sport er bare ét af de steder hvor den symbolske konflikt om transkvinders kulturelle og juridiske rettighedder kæmpes, helt åbnenlyst. De er også åbne om at badeværelsespanikken var overlagt tilrettelagt for at skræmme folk, selvom der ikke er noget statistiske belæg for panikken.

Helt tilbage i 2017 blev der på den konservative kristne organisation “The Heritage Foundations” årlige strategimøde diskuteret, hvordan man som led i det politiske arbejde med at rulle LGBT rettigheder tilbage, kunne “separere T’et fra LGBT”. Det vil sige at gå efter transkønnedes rettigheder først. I denne dybt konservative gruppe, der til nød accepterer homoseksuelle, var der mange der mente at “kønsdagsordenen” var et skridt for langt. Til mødet blev det også diskuteret hvordan man kunne alliere sig med feminister omkring emner som eksklusion af transkvinder sport eller adgang til kvindefaciliteter.

Konservative organisationer har ydet aktivt lobbyarbejde på en den af den anti-trans lovgivning der er på bordet i 39 stater i USA i foråret 2022. Meget af lovgivningen handler på overfladen om “fairness i kvinde og pige sport”. I praksis betyder det dog at transkønnede børn slet ikke kan dyrke idræt. Lovgivningen i Texas er endnu mere direkte: Her vil man tvangsfjerne transkønnede børn, hvis deres forældre accepterer deres kønsidentitet og lader dem få behandling.

Kendte danskere hopper med på den transfobiske vogn

Lad os gå tilbage til det stykke misinformation om Lia Thomas som Brian Mørk deler 18. februar, og som skuespiller Ulrich Thomsen lige lægger en “sjov” bemærkning til.

Hvor kommer det her billede fra? Hvem har sat det op?

Jo, det kommer fra den republikanske senator Vicky Hartzlers valgkampagne til senatet i Missouri. Hun er i et tæt ræs med en række andre republikanere, og valgt at gå all-in på anti-trans kommunikation i sin kampagne. Hun beskriver transkvinder som Lia Thomas som et “Angreb på kvindesporten.

I sin kampagne siger hun blandt andet: “Womens sports are for women - not men pretending to be women”, hvilket fik hendes Twitterkonto suspenderet for brud på deres retningslinjer om diskrimination.

Billedet er altså ikke alene fyldt med misinformation, det er lavet af en amerikansk ærkekonservativ politiker, der specifikt bruger anti-transdagsordenen til at få stemmer. Vicky Hartzlers andre mærkesager inkluderer abort -og vaccinemodstand.

Billedet som Brian Mørk deler på Instagram og Twitter opfylder alle trinnene i drejebogen:

• Understreg eller insinuer at transkvinder er mænd, f.eks. ved at bruge et billede fra før de skiftede køn eller bruge deres gamle mandlige navn.
• Bemærk at de aldrig diskuterer om det er et problem at transmænd deltager, det er *altid* transkvinder der bringes op. Lia Thomas blev f.eks. til et svømmestævne slået af transmanden Izsac Henig, men modsat den massive dækning af alle de svømmestævner hun har vundet i danske medier, kan man ikke finde én eneste nyhedsartikel om denne begivenhed. Den blev da også i høj grad forbigået af de transfobiske grupper, der bruger Lia Thomas til at piske en stemning op. Det ville nemlig underminere transfobernes fortælling om at transkvinder er mænd, som altid vil slå kvinder - og transmænd, som de basalt også anser for at være kvinder.
• Udelad kontekst: Der står intet om den liga Lia Thomas stiller op i, eller at hun har været i hormonterapi i nok tid, til at leve op til retningslinjerne. Der står heller intet om alle de stævner hun ikke har vundet.
• “Alternative fakta” - eller løgne.  Lia Thomas var hverken nr 426 i “mænds” eller nr 1 i “kvinders” svømning.
• Vælg obskure sportsgrene eller konkurrencer: F.eks. universiteter i USAs svømmestævner, som mange danskere ikke kender til, og derfor ikke er klar over ikke er f.eks. nationale stævner. Når Lia Thomas så vinder en rekord i et lokalt stævne, kan man fremstille det som om hun dominerer kvindesporten. De færreste vil fakta checke det.
• Hvem står i kulissen? Ofte bliver disse ting produceret af folk der er investeret i anti-trans dagsorden. Aktører som kan se stemmer, penge eller point i kulturkampen i at bringe misinformation til torvs. Folk der ønsker at skabe vrede og moralsk panik omkring en minoritet, der har svært ved at forsvare sig selv. I dette tilfælde kommer indholdet fra republikansk amerikansk senators valgkamp. Men det lever videre uden kontekst og tydelig indikering af, hvor det kommer fra. Det er ikke sikkert at Brian Mørk eller dem der forarget engagerer sig med indholdet overhovedet er klar over, hvor det kommer fra eller hvad intentionen med at lave det var.

Det handler ikke om sport

Transfober, der benytter sig af denne drejebog vil hævde at det er fordi de går så passioneret op i sport. Men den egentlige debat der ligger til grunde for denne voldsomme panik, om det statistisk forsvindende lille fænomen, som transkønnede atleter er, handler om noget helt andet. Den handler om transkønnedes ret til at leve som det køn, de er, og have adgang til basale rettigheder som sundhed og sikkerhed.

Emnet sport er et såkaldt “kile-emne”. En slags trojansk-hest af et samtaleemne der effektivt får folk, der ellers bakker transkønnedes rettigheder op, til at skifte holdning. Med dette emne kan man male et billede af forhold der er unfair eller undertrykkende overfor ciskvinder. Det kan også få folk der normalt ikke interesserer sig for LGBT+ rettigheder, f.eks. dedikerede sportsfans, til at melde sig ind i kampen, fordi de manipuleres til at tro, at en minoritet er ude på at ødelægge de sportsgrene, de elsker.

Så når du ser indhold om transkønnede atleter, særligt om transkvinder i elitesport, så husk at trække vejret, checke kilderne og tænke over om der er nogen, der har en interesse i at få dig op at køre.

Gæsteforfatter

Karleigh Chardonnay Webb

Journalist på Outsports.
Artiklen er oversat og redigeret af Maia Kahlke Lorentzen.