Der gik ikke længe fra det stod klart at Donald Trump indtræder som USAs næste præsident i starten af 2025, før donationerne fra verdens mest magtfulde tech CEOs begyndte at rulle ind. Både Mark Zuckerberg fra Meta, Sam Altman fra OpenAI og Jeff Bezos fra Amazon har doneret millionbeløb til Trumps indsættelsesfond.
Den første lektie i historieprofessor Timothy Snyders pamflet “Om tyranni” er “Lad være med at adlyde på forhånd”. Han skriver (min oversættelse):
“Det meste af autoritarismens magt afgives frivilligt. I tider som disse, tænker individer fremad på hvad repressive regeringer vil have, og tilbyder det uden at blive spurgt. En borger der retter ind på denne måde, lærer magten hvad den kan tillade sig”
Trump har længe haft magtfulde støtter i Silicon Valley, mest kendt Elon Musk der var med i hans kampagne, men også folk som den konservative investor Peter Thiel. Nu ligner det at de CEOs, der har forsøgt at holde sig politisk neutrale, også marcherer ind i Trump æraen, i en blanding af politisk og økonomisk opportunisme. De er i fuld gang med at adlyde på forhånd.
Meta lagde 7. Januar en video af CEO Mark Zuckerberg ud, der udlagde en radikalt ændret retning i den måde virksomheden vil moderere indhold på deres platforme Facebook, Instagram, Threads og WhatsApp.
Kort opsummeret vil Meta:
Zuckerberg indrammer i videoen beslutningen som en “tilbagevenden til rødderne” i ytringsfriheden. Men hvordan skal man reelt forstå udmeldingen?
Modsat Elon Musk er Mark Zuckerberg ikke en politisk ideolog, men først og fremmest en forretningsmand. Hans udmeldinger og forandringer i platformen skal derfor forstås som forsøg på at bevare mest mulig kontrol over sin virksomhed, samt undgå regulering og politiske kontroverser. Lige nu er dette dog en svær balance at slå, med et Europa hvor frustrationen over techgiganterne har udmøntet sig i lovgivning, og en kommende amerikansk præsident, der har lavet sit eget sociale medie som respons på at blive smidt af det daværende Twitter og Facebook.
Meta har også tidligere brændt nallerne på deres indholdsmoderation af republikanske politikere og indholdsskabere. Selvom flere studier peger på at disse er mere tilbøjelige til at dele misinformation, så bliver det af Trump og hans allierede fremstillet som en liberal konspiration imod højrefløjen - en anklage som Zuckerberg har gjort meget for at ændre.
Meta bliver dog også kritiseret for sin overdrevne indholdsmoderation. Vi ved fra lækkene “The Facebook Files” at Facebook undermodererer bestemte emner og er tilbageholdende med at lukke prominente menneskers konti, af frygt for kritik. I forbindelse med folkedrabet i Myanmar spillede deres platforme også en prominent rolle, og Facebook levede ikke op til deres ansvar om at fjerne opfordringer til vold.
For eksempel bliver konti der viser nøgenhed, laver seksualundervisning eller har LGBT+-indhold ofte shadowbanned eller direkte fjernet på Metas platforme, ligesom de har et veldokumenteret moderationsbias mod Palæstinensisk indhold. Zuckerberg svarer da i videoen behændigt heller ikke på om han vil løfte deres meget kritiserede overmoderation af nøgenhed, af nøgenhed, LGBT+ personers kroppe, seksualundervisning eller politisk indhold der ikke flugter med amerikanske politiske interesser, når virksomheden ifølge ham igen kommer til at prioritere ytringsfriheden.
Når folk taler om at Meta’s nye regler åbner op for mere ytringsfrihed, overser de at Zuckerberg ikke taler om en generel lempelse af reglerne, men at det kun er “på visse områder” at det nye ytringsfrihedsparadis kommer til at udspille sig.
Meta har meldt nogle specifikke kategorier ud, som de vil moderere i henhold til “mainstream diskurs”, herunder migranter og køn. Ifølge et lækket notat der forklarer de nye retningslinjer for Metas moderatorer, vil det herfra være tilladt at kalde kvinder for forskellige husholdningsobjekter, kalde homoseksuelle og transpersoner psykisk syge og mexicanske immigranter for “skrald”.
Den “mainstream diskurs” som Zuckerberg omtaler i videoen er altså snarere den diskurs, der udspiller sig hos Donald Trump og hans politiske allierede.
Altså har vi at gøre med en virksomhed der tager intransparente og inkonsekvente beslutninger, som overmodererer bestemte former for indhold og lader andre stå, men som først og fremmest generelt kun handler på skadeligt indhold på deres platforme, når det er både politisk opportunt og PR mæssigt uundgåeligt.
I sin video anklager Zuckerberg indirekte EU's lovgivning for at være “censur” og gentager dermed Trumps vinkel på indholdsmoderation. Han vil fjerne de faktacheckere der oftere modererer republikanere, der ifølge flere studier oftere deler misinformation. Og så peger han på en række emner de ikke længere vil begrænse, der flugter fuldstændig med Trump regeringens politiske syndebukkke: Køn og migration.
Sammenholdt med Zuckerbergs optræden hos podcasteren Joe Rogan, hvor han udtaler at tech virksomheder mangler “maskulin energi”, og at Meta vil flytte deres trust and safety team fra Californien til Texas for at undgå at folk “ser dem som biased”, handler de nye retningslinjer nok mere om at indordne sig den politiske retorik under Trumps præsidentperiode og undgå at skulle fjerne f.eks. hadefuldt indhold om migranter, kvinder og LGBT+ personer fra prominente politikere, (og dermed havne i et politisk slagsmål som tidligere), end det handler om at Meta er gået tilbage til sine ikke-eksisterende rødder i ytringsfriheden.
Elon Musk: Krig i MAGA land
En anden ytringsfrihedskriger der har meldt sig på team Trump er tech mogulen Elon Musk. Han stemplede ind i valgkampen i slutningen af 2024, og gik endda så langt som at komme med på scenen til flere Trump rallies og bruge millioner på at støtte Trump kampagnen. Ligesom andre af de mere konservative eller libertære af silicon valleys CEO’s, har Musk længe ligget politisk på linje med MAGA projektet, både værdipolitisk i form af modstand mod diversitetsindsatser og antiracisme, men også økonomisk da man ser et Trump præsidentskab som en bedre sikring mod beskatning og regulering af tech sektoren.
Lyt til vores interview med Paris Marx hvor vi taler om Silicon Valley chefernes drejning mod højre.
Det ligner at det er en investering der ser ud til at kunne betale sig for ham, i form af konkret indflydelse på Trump administrationens sammensætning og dagsordener. For eksempel blev Musk sammen med biotech entreprenøren Vivek Ramaswamy kort efter valgsejren udpeget til at lede det nystartede Department of Government Efficiency, forkortet DOGE, hvilket i vanlig Elon Musk stil er en reference til internetmemet med den smilende shiba hund.
Lyt til vores podcast om Elon Musk for at forstå rigmandens besættelse af internetmeme referencer.
Opgaven for DOGE er at skære i de føderale budgetter, og de to rigmænd har allerede foreslået en lang række områder de ønsker at skære i og departementer de decideret vil afskaffe i deres mål om at spare billioner på de føderale budgetter. Nogle af områderne de har i kikkerten er offentligt støttede medier og diversitetsindsatser, ligesom der satses på massefyringer af offentligt ansatte.
Mens Musks udtalelser om woke hjerneviruser og faren ved dalende fødselsrater i Vesten er i sync med Trump baglandet og vælgernes dagsordener, så har det dog vist sig der er andre områder hvor de er meget ude af sync.
Både Ramaswamy og Musk har nemlig været ude at kræve, at Trump administrationen skal skrue op for antallet af de såkaldte H-1B visa som virksomheder kan bruge til at hyre højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, som der ifølge dem særligt er brug for i tech industrien.
Elon Musk sammenlignede muligheden for at ansætte udenlandsk arbejdskraft med et fodboldhold, der skal have det bedste talent og i en post på X angreb Ramaswamy det han kaldte amerikansk dyrkelse af middelmådighed, og argumenterede for at den var roden til at amerikanere er dårligere arbejdskraft end f.eks. immigranter eller arbejdere fra hans fødeland Indien. Det faldt ikke i god jord hos MAGA land, hvor adskillige Trump støtter rasende gik til angreb på “tech bros der vil styre vores immigrationspolitik” og ligefrem anklagede dem for at være aktive i “den store udskiftning”, der er en højreradikal konspirationsteori.
I den mere faktuelle del af debatten ligger der det faktum, at tech industrien har lavet massefyringer af veluddannede amerikanske arbejdere over en årrække, og at interessen i at skrue op for antallet af visa handler, som mange kommentatorer påpeger, ikke så meget om at der ikke er kvalificeret arbejdskraft i USA, men om at man bedre kan presse ansatte på løn og arbejdstider, hvis man har magten over deres arbejdsvisum. Konflikten mellem tech-mogulerne og Trumps base handler altså ikke kun om at være for eller imod migration, men også om arbejdsrettigheder og vilkår. Mange Trump vælgere ønsker et protektionistisk svar på den økonomiske krise, de oplever i deres hverdag, mens tech industrien først og fremmest ønsker maksimal adgang til billig arbejdskraft.
Musks tilgang til arbejderrettigheder har også været katalysator for en del konflikter mellem Musk og europæiske lande, hvor fagforeninger har strejket i flere europæiske lande i protest mod dårlige vilkår på Tesla fabrikkerne. I disse dage går en video af Tesla ejere der venter i kø på én ladestander i Sverige viralt, og Tesla skyder skylden på sympatistrejkerne. Måske endnu en grund til Elon Musks tiltagende interesse i at blande sig i Europæisk politik.
Silicon Valley oligarkerne har dog vundet første runde i USA; Trump har meldt ud at han støtter visumprogrammet, og signalerer dermed en politisk æra hvor indflydelse først og fremmest tilkommer dem, der kan betale sig til den.
Amazon og demokratiet der dør i mørke
En ofte overset tech CEO der melder sig på Trump bølgen er Amazon CEO Jeff Bezos. Udover at donere til Trump kampagnen, kom han under beskydning, da han kort før præsidentvalget i november gjorde kål på armslængdeprincippet, og forbød den hæderkronede avis Washington Post at støtte en specifik præsidentkandidat. Avisen med sloganet “Demokrati dør i mørke”, har længe haft en praksis om at redaktionen udgiver en leder med en anbefaling af en præsidentkandidat, men det er første gang siden Bezos' opkøb af mediet i 2013, at han har blandet sig i praksissen.
Redaktionen havde en leder klar, hvor de bakkede op om præsidentkandidat Kamala Harris.
Den prisvindende satiretegner Ann Telnaes sagde op på avisen i starten af 2025, fordi de nægtede at trykke en tegning hvor Bezos, Altman, Zuckerberg og Mickey Mouse der symboliserer Disney, knæler foran Musks trone med sækkefulde af penge. Ifølge Telnaes udtalelser til mediet NPR er hun “vant til at blive redigeret, men jeg har aldrig, siden jeg begyndte at arbejde for Posten i 2008, ikke fået lov til at kommentere på bestemte emner eller oplevet at bestemte tegninger blev lagt ned”.
Måske trådte tegningen alligevel lidt for tæt på sandheden? Amazon planlægger i hvert fald en milliondeal med præsidentfrue Melania Trump som skal være med i en dokumentar på deres streamingtjeneste, og håber måske på politisk opbakning fra Trump administrationen i deres løbende stridigheder med fagforeningerne for deres underbetalte arbejdere.
Hvordan reagerer EU?
Spørgsmålet er hvordan de nye politikker, som Zuckerberg annoncerede vil blive rullet ud globalt, kommer til at lande i EU, hvor de er i åben strid med the Digital Service Act (DSA), som specificerer at platformene har et ansvar for at moderere indhold. For eksempel fastslår DSA at meget store sociale medieplatforme har forpligtelser til at skabe sikkerhed og tillid for “forbrugere, mindreårige og brugere, der har en særlig risiko for at blive udsat for hadefuld tale, seksuel chikane eller andre forskelsbehandlende handlinger,” samt at beskytte de “relevante grundlæggende rettigheder”. At sociale medier har forpligtelser til at beskytte brugernes grundlæggende rettigheder stemmer dårligt overens med at Meta nu vil moderere i overensstemmelse med hvad der er “mainstream diskurs” i et MAGA styret USA eller at X’s indholdsmoderation er at man grundlæggende må sige hvad man vil om den minoritetsgruppe chefen har et horn i siden på den dag.
EU kommissionen har allerede meldt ud at de holder øje med Elon Musks forsøg på at blande sig i europæiske valghandlinger, ligesom kommissionen har tilbagevist Zuckerbergs anklager om at de censurerer sociale medier i en udtalelse til Reuters.
Spørgsmålet er om EU er klar til at tage kampen op med Meta når de nye ændringer rulles ud, eller om Trumps meningsfæller i forskellige europæiske regeringer er godt tilfredse med de nye veje vindene blæser på sociale medier.
Uanset hvad er det nok ikke en dårlig ide at begynde at spekulere i alternativer til de amerikansk ejede tech platforme, hvis ikke Europæisk politik skal domineres af tech bro’s i fremtiden.