Metas nye Twitteralternativ fjerner politik fra feedet

Hvem skal overtage pladsen som det førende sted at læse breaking news og skændes med fremmede fra Twitter?

Det digitale kapløb er i gang, fordi Tesla milliardæren siden sin overtagelse af platformen for den svimlende sum af 44 milliarder dollars har taget en række markante og upopulære beslutninger.

Han har fyre størstedelen af de ansatte, inklusive dem, der sørger for at fjerne ulovligt og hadefuldt indhold på Twitter, omdøbt platformen til X, lukket alle de tidligere blokerede brugere som Donald Trump og konspiracisten Alex Jones tilbage og ændret verificeringssystemet, så man nu skal betale for det blå flueben, der tidligere var garanti for en brugers identitet. Mange journalisters konti er også blevet fjernet, nogle af dem på direkte ordre fra Musk selv.

Hovedpersonen har vanen tro tweetet sig igennem det hele, og i stigende grad interageret med nogle af platformens mere højreekstreme og konspiratoriske brugere. Derudover bruger han efter sigende primært sine udvikleres tid på at sørge for at hans egne tweets går viralt på platformen.

Alt i alt, et veritabelt shitshow som har gjort at mange indflydelsesrige Twitter-brugere er begyndt at se sig om efter en ny platform.

Kampen om at overtage Twitters plads har særligt stået mellem Open Source-alternativet Mastodon, BlueSky, der er udviklet af tidligere Twitter CEO, Jack Dorsey, og Threads, en Twitterklon lanceret af Meta i sommeren 2023.

Lige pt. har Mastodon og de andre open source apps på det såkaldte føderale internet over 17 millioner brugere fordelt på over 25.000 servere rundt omkring i hele verden. Modsat Bluesky, Threads og Twitter er Mastodon nemlig ikke et firma, der driver det sociale medie, men i stedet et stykke software som alle kan hente og starte en server på. Mastodon er brugerdrevet og uden reklamer, datahøst og algoritmer. Men også kaotisk for folk der er vant til et smooth algoritmisk-designet feed, og beboet af anarkistiske technørder, og det kræver energi at finde folk og emner man interesserer sig for.

Bluesky har indtil for nylig været begrænset til folk, der havde en invitation, og er udviklet af manden, der solgte Twitter til Elon Musk. Derfor har det også haft en beskeden start, om end den har tiltrukket mange amerikanske tech-folk og journalister.

Metas Threads fik hurtigt førerpladsen i form af mængden af brugere, som i starten af 2024 rundede 141 millioner, mod Bluesky's godt 5 millioner. App’en er bygget ovenpå Instagram, og Meta derfor kunne skubbe eksisterende brugere let over på det, selvom de har haft problemer med at holde folk aktive på app’en, der stadig er under udvikling. I december fik Europæiske brugere efter længere tids tovtrækkeri med EU om databeskyttelse og transparens, så endelig lov til at prøve Threads. 

Jeg hoppede selv på i forgårs, håbefuld om at finde lidt af den gamle stemning på Twitter, hvor skarpe journalister, forfattere, forskere og shitpostere delte nyheder, observationer og gik i kødet på hinanden i skarpe debatter. Hvor man hurtigt kunne forbinde sig med folk fra hele verden dele tanker og analyser uden at skulle lave videoer og selfies, som på andre mere visuelt fokuserede sociale medier.

Jeg havde ikke engang været der 24 timer før Adam Mosseri, lederen af Instagram, smed en spand koldt vand i hovedet på det håb og annoncerede at fremadrettet ville politik blive skjult i Threads’ feed.

Kort fortalt betyder beslutningen, at hvis en bruger poster for meget politisk indhold, bliver de sat i en kategori hvor man kun bliver vist til folk, der allerede følger dem. Algoritmen vil ikke længere lade deres opdateringer gå viralt blandt nye brugere. Derudover skal alle brugere aktivt gå ind under deres indstillinger og sige ”ja tak, jeg vil gerne læse om politik”, for at få politiske opdateringer vist i deres feed. Ændringerne kommer også til at rulle ud på Instagram og måske på sigt på Facebook. 

Ændringen gælder indhold som Metas A.I. system mener er politisk eller er det de kalder “social commentary”, altså indhold, der “kunne nævne regeringer, valghandlinger eller samfundsemner, der rammer en gruppe mennesker eller samfundet som helhed”. Altså… alt udover nuttede hundehvalpe og makeuprutiner?

I denne uge lancerede Threads den funktion Twitterbrugere har kendt længe, nemlig “trending topics”, hvor man kan holde sig ajour med hvilke emner der optager brugerne lige nu. Eksemplet, der måske er et varsel af hvad Threads kommer til at være for et sted, indeholdt #mandagsmotivation, horoskoper og rejsetips og var renset for farlige, samfundsrelevante emner.

Adam Mosseris profilbillede på Threads er en AI genereret, pixar-nuttet, væsentligt yngre udseende version af ham selv - en passende metafor for hans forsøg på at pakke det, at de facto censurere politisk indhold ind som en positiv, fluffy kærlighedsgerning for at bevare Instagram og Threads som et støttende sted og bare give folk der er ikke har “appetit” til politik et lille pusterum.

Alt er politik...

Reaktionerne kom prompte, for mange af Threads brugere er, som jeg, flygtninge fra Twitter, og her er det ikke tvangsoptimisme og bitmojis, der reagerer, men bidende sarkasme og kontant verbal afklapsning.

”Jeg kunne ikke være mere uenig. Definerer I politik? For os i Taiwan er det “livet””, ” “Hvis jeg kun ville se regnbuer og kaniner blev jeg på Facebook og instagram”. Eller de mere vittige “Jeg kommenterer “politik” under mine fjenders posts for at forhindre at de går viralt”. Minoritetspersoner, forskere, journalister og aktivister ville alle vide om deres arbejde eller opdateringer nu ville blive kaldt politik og skjult.

Særligt spørgsmålet - hvordan definerer I politik - haglede ned over Mosseri, som endnu ikke har gidet at svare. Den eneste der har været så heldig at få et svar, er en anden tidligere Facebook CEO, der roste beslutningen. 

Mosseri erklærede sig enig, og frustreret over at al ”palaveren” over hans udmelding overså, at Meta skam ALLEREDE frasorterer politisk indhold. Nu ville de bare blive BEDRE til det, Og folk fik endda mulighed for at sige nej tak!

Tak for kaffe! Sjældent har jeg set en techvirksomhed have så åben en spillebane, og så mange velvillige brugere, der er villige til at skifte til deres tjeneste OG tage alle deres loyale følgere med, i den grad både træffe en elendig strategisk beslutning, og derefter gøre det endnu værre i den måde det kommunikeres på. 

For journalister, forskere, internationale organisationer og folk, der er aktive i politik, og som har set Threads som et muligt alternativ til det hul Elon Musks Twitter overtag har efterladt, er udmeldingen katastrofal. Flere har allerede meldt ud at de vil  hoppe over på rivalen BlueSky. For hvis ikke ens indhold kan få rækkevidde på app’en, hvorfor så bruge tid og kræfter på at lave indhold til den?

Som techjournalisten Taylor Lorenz skriver i sin seneste bog Extremely Online, har historien om Silicon Valley været fyldt med tech-CEOs, der ikke forstår, at den reelle værdi ikke ligger i deres kode, men i det indhold, deres brugere skaber. Og hvis du som bruger ved, at algoritmen drukner dig så snart du berører noget der i Metas hjørnekontorer kan blive betragtet som politisk, er incitamentet til at satse på Threads som kanal ikke tilstede for dem, der normalt er kernebruger for de tekstbaseret microblogging platforme som Twitter, Threads, Mastodon og Bluesky, nemlig ; journalister, forskere, politikere, debattører, organisationer og aktivister.

Skandaleramte Meta

På mange måder er Metas beslutning forståelig. Siden Cambridge Analytica skandalen om hvordan brugerdata blev brugt til politisk manipulation, har kritikken over firmaet (som dengang stadig hed Facebook) haglet ned, og Zuckerberg har måtte stå skoleret for den amerikanske kongres Meta har fået kritik for platformens rolle i folkedrabet på Rohinygaer, for at være for dårlige til at stoppe misinformation om COVID, for deres rolle i at sprede løgne om valgsvindel i USA 2020 og at de har et bias og censurerer palæstinensisk indhold. Folk, der er queer, tykke eller nøgne bliver *shadowbanned”, altså gemt for nye følgere af algoritmerne, eller bare slettet med besked om at de er upassende. Samtidig er ny EU-lovgivning trådt i kraft, der stiller massive krav til databehandling og transparens, og mange andre lande følger trop med regulering og skrappere krav om moderation og ansvar for indhold til tech giganterne.

At løse disse problemer ville for Meta kræve massive investeringer i indholdsmoderation. Det koster jo som bekendt penge, og er svært og kompleks. Adam Mosseri havde tidligere ansvaret for Facebooks nyhedsfeed, der er blevet kritiseret for at skabe ekkokamre og polarisering. Så hans og Metas svar på kritikken – vi begrænser simpelthen bare politik! – er fra et forretningsperspektiv forståeligt. Bare fjern det hele og lad den gode stemning og latte-kunsten komme tilbage i feedet!Samtidig er beslutningen også ekstremt naiv, hvis Meta tror, at det kan få kritikken af deres overdrevne - og meget lidt transparente-  indflydelse på den offentlige samtale til at forstumme. At skjule politik uden at komme med en klar definition på hvad de mener, vil om muligt skabe endnu mere kritik, ikke kun fra politikere, men også fra civilsamfundet.

Politik er jo ikke kun partiers valgkampagner eller statsministres makrelmadder. Alt er politisk, eller alt kan *gøres* politisk. Og særligt når Meta udvider den politiske kategori de vil begrænse til også at inkludere ”social commentary”, altså kommentarer om samfundet, så rammer den nye politik enormt bredt.

Et eksempel for at forstå problemet: Hvis jeg lægger et billede op af mig og min kæreste og siger ”tillykke skat” på vores årsdag, er det ikke politisk. Min kæreste er nemlig en mand, jeg er en kvinde. Hvis min kæreste var en kvinde, så ville i langt højere grad være et ”politisk” statement. Det har Meta også tidligere vist, da LGBT+ personer i langt højere grad oplever shadowbans eller ligefrem at få slettet og fjernet billeder med begrundelsen, at de var upassende, selvom præcis samme type billeder med heteroseksuelle par ikke fik samme behandling. Nogle menneskers blotte eksistens bliver politiseret, andre opfatter det som ”social kommentar” eller at få ”ideologi ned i halsen” når en regnbuefamilie poster et fødselsdagsbillede af deres baby der har tre forældre. Det er bare ét eksempel på, hvordan det personlige for mange mennesker bliver gjort politisk. 

Derudover er sundhedsvidenskab politisk. Klimavidenskab er politisk. Kritisk journalistik er politisk. Faktacheck og oplysning om misinformation er politisk. Offentlig transport er politisk. Film, kunst og litteratur er politisk. Selv madlavning og rengøring kan være politisk.

Derfor er Metas beslutning om at fjerne politik og samfunds kommentarer fra folks feed, medmindre de aktivt tilvælger det, i sig selv et meget stærkt politiseret valg.

Ideen om at ”politik” er en simpel kategori vi kan vælge fra, og ellers bare hygge os med kattebilleder og #mandagsmotiviation, er både naiv og i sin kerne dybt antidemokratisk. Det er med til at isne en offentlig samtale og bevare et status quo, at man automatisk lukker alt hvad der kunne ses som en kommentar om samfundet ude af folks feed. At tage valget for folk, at de kun må se underholdning uden nogen form for politisk eller samfundsmæssig kant, er som taget ud af et dystopisk Black Mirror afsnit.

Meta er ikke et "digitalt bytorv"

Metas beslutning er til gengæld en god cementering af en vigtig pointe: Kommercielle sociale medier er IKKE digitale bytorve: de er forretninger og datahøstmaskiner. Som journalisten Casey Newson skrev for mediet Platformer om situationen: Meta har brugt de sidste ti år på at lege bytorv, men i virkeligheden har det hele tiden været et storcenter.

Kommercielle sociale medier har aldrig været sat i verden for at huse en politisk eller demokratisk samtale. Hvis de var, ville de ikke tage en så katastrofal beslutning som at gemme samtaler om politik og samfund væk i det største valgår i verdenshistorien.

Spørgsmålet er, om man kan få dem til at være dette utopiske bytorv med regulering og pres fra brugerne, eller om det var på tide at vende skuden og opbygge nogle ikke-kommercielle alternativer til samtalen om politik og samfundsforhold, så Meta kan få deres fitness influencere og makeup reklame feed i fred.