Hvad lærer unge om maskulinitet på internettet?

Unge bruger i høj grad internettet til at skabe relationer og afsøge deres identitet. Men den fortælling unge drenge møder via internettet er ofte at maskulinitet handler om dominans og hierarkier.

Hvad lærer unge om maskulinitet på internettet?
Denne artikel er oprindeligt brag i Dansknoter, tidsskrift for Danslærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelserne.

ℹ️
Denne artikel er bragt i december 2024 udgaven af Dansknoter, tidsskrift for Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelserne i anledning af foreningens Årsmøde med temaet Maskuliniteter.

Unge bruger i høj grad internettet til at skabe relationer og afsøge deres identitet. Men den fortælling unge drenge møder via internettet er ofte at maskulinitet handler om dominans og hierarkier. Det skaber problemer både for deres adfærd overfor piger i skolen og for deres indbyrdes relationer.
Hvordan kan man i undervisningen bruge denne viden og måske bidrage til blik for flere konstruktive former for maskulinitet både online og offline?

“Hjælp, mine elever elsker Andrew Tate”

I slutningen af 2022 begyndte der at tikke desperate mails ind i vores indbakker hos Cybernauterne. De var fra lærere, pædagoger og forældre der alle havde samme problem: Børn og unge i deres liv var begyndt at dyrke en ny influencer ved navn Andrew Tate.

Andrew Tate er tidligere kickbokser og var i hjemlandet England kendt fra realityTV, inden han blev internetceleber. Han er selvudnævnt kvindehader og udbreder sig gerne om gode råd til hvordan man nedlægger og dominerer kvinder, til sine mange online følgere. Derudover driver han flere forskellige fupnumre og pyramidespil hvor han lokker penge ud af unge mænd ved at love dem hurtig rigdom. Lige nu sidder han anklaget for menneskehandel og voldtægt i Rumænien, en af hans “forretninger” var nemlig at lokke eller tvinge kvinder til at lave online porno for ham.

Lyt til vores podcast der gennemgår Andrew Tates historie

Den tidligere kickbokser udbredte særligt på TikTok sine ideer om hvordan man er en rigtig mand, en alfahan der udviser dominansadfærd overfor både kvinder og andre mænd. I starten af 2024 kunne Arbejdermuseet berette at unge drenge på deres udstilling om ligestilling citerede Andrew Tate højlydt..

Mange af lærerne vi blev kontaktet af, fortalte at pigerne i klasserne var utrygge eller kede af det. De oplevede at Tates udtalelser blev gentaget, at de førte til jokes om at pigerne skulle “tilbage i køkkenet” eller til grimme kommentarer om deres udseende.

Provokationsalgoritmen

Hvordan er en masse teenagedrenge i Danmark lige pludselig kommet i kontakt med en mand som Tate? Det kan vi takke sociale medier som TikTok og Youtube for. I 2022 begyndte der at cirkulere videoklip af Tate der siger provokerende ting på platformene. For eksempel har han sagt at han ikke ville hjælpe tykke mænd der fik hjertestop foran ham, at rigtige mænd ikke kører i elbiler og instrueret i at give kvinder et par lussinger og tage kvælertag på dem inden man har sex med dem.

Indhold der er provokerende, giftigt eller direkte hadefuldt, går ofte viralt på platforme som TikTok og Youtube shorts, på trods af at de sociale medier har retningslinjer der burde forbyde det. I studiet “Recommending Toxicity” viser forskerne Debbie Ging og Maja Brandt Andreasen hvordan unge mænd nærmest bombarderes med kvindefjendsk indhold så snart algoritmen på YouTube og TikTok har gættet deres køn.

Det virker godt at lave provokerende indhold, som Tate gør, fordi både folk der er enige, og folk der ikke kan udstå ham, deler hans videoer og taler om ham. Inden TikTok og Youtube fjernede Tate fra deres platforme, havde hans mest virale videoer milliarder af seere.

En anden fordel ved videoer der er overlagt provokerende, er at det også kan afkodes som ironi og en joke. I Cybernauterne møder vi mange unge Tate fans når vi er ude på skoler, og når vi bringer nogle af hans mere ekstreme udtalelser op, siger de ofte at det åbenlyst er langt ude og derfor for sjov. Denne taktik med at gemme sig bag humor når man udbreder onlinepropaganda, er også udbredt i f.eks. højreekstreme bevægelser hvilket blandt andet er dokumenteret i en EU rapport fra 2021.

Manosfæren

Andrew Tate er del af et større digitalt univers der organiserer sig i modstand til feminisme og ligestilling.

Den såkaldte manosfære - the Manosphere på engelsk - er et globalt netværk af internetfora, blogs, youtube kanaler, podcasts og profiler på sociale medier. Manosfæren har mange forskellige ideologiske grupperinger; incels, ufrivilligt cølibate mænd, der organiserer sig på anonyme chatfora hvor de klager over deres jomfrustatus, og hvorfra nogen bliver voldeligt radikaliserede. Manderetsaktivister der engagerer sig politisk for at skubbe igen mod ligestillingsarbejde de synes forfordeler kvinder. Men Going Their Own Way der prædiker at mænd skal afskære al kontakt med kvinder indtil de lærer at være “rigtige kvinder” igen.

Hos Cybernauterne hvor vi researcher manosfæren og formidler om den blandt andet gennem vores podcastserie, ser vi også i stigende grad mænd der brander sig som livsstilsguruer og sælger enten tips om fitness eller investering for at lokke et ungt publikum til online, og som derudover promoverer firkantede eller ligefrem giftige holdninger til kvinder og LGBT+ personer.

Aktiviteten i manosfærens mange digitale rum er i høj grad drevet af folk der, som Andrew Tate, har noget at sælge. Alle har opskriften på hvordan man bliver en rigtig mand og får succes med kvinderne med sin fysik eller med sin økonomi, og de sælger den gerne i en bog, et kursus eller en videoserie.

En fællesnævner for manosfæren er at man er modstandere af feminisme og ligestillingsarbejde fordi man ser det som undergravning af mænds status og rettigheder, og en destabilisering af det man ser som den “naturlige” balance mellem kønnene. Man betragter mænd og kvinder som væsensforskellige og mener at kvinder har naturlige anlæg for omsorg og reproduktivt arbejde, mens mænd er ledere og laver produktivt arbejde. At kvinder er motiveret af søgen efter tryghed, mænd efter spænding. At mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus.

På dansksprogede TikTok finder man også unge der prøver at blive “den nye Andrew Tate” ved at lufte provokerende og skarpvinklede holdninger til køn og ligestilling - som influenceren Kisoan der blev landskendt på at referere til danske piger som “sædcontainere”.

Alfa, beta, sigma, omega

Manosfæren sætter konkrete aftryk på dansk ungdomskultur, ikke bare i form af Andrew Tate fans, men også ved at internetmemes og sprog der har sin oprindelse på anonyme foraer for kvindehadende incels, pludselig bliver til ironisk slang blandt danske skoleelever som deler memes som giga chad eller Sigma grindset på nettet.

Simp? Soyboy? Guide til internetslang om mandetyper
Alfa: En “førerhan” der er stærk, succesfuld og dominerende. Ligger i toppen af mandehierakiet, en som de andre mænd ser op til og kopierer.
Beta: En “svagere” mand der er længere nede i hierarkiet, måske fedter for alfaen.
Sigma: En individualistisk, selvstændig men stærk mand der er ligeglad med hierarkiet. Ofte illustreret med et AI genereret billedet af en overdrevet muskuløs bodybuilder. Et “sigma grindset” er at man arbejder hårdt for sine mål, uden at bruge tid på kvinder og fest.
Chad: Stereotypen på en fyr der er populær i en amerikansk highschool. Spiller fodbold, er stærk, pæn og sikkert kæreste med en cheerleader. Kan også bare betyde en veltrænet person.
Simp: Kommer af “simpleton”. Et nedsættende ord for en mand der fedter for kvinder og er dem underdanig.
Soyboy: En “feminiseret” mand. Det kan skyldes alt fra at han er vegetar (og derfor spiser sojaprodukter) til at han tager offentlig transport og ikke har en bil. I manosfæren tror man soja giver mænd overvægt af østrogen i kroppen.

Disse ord er, ligesom “alfaer” og betaer”, “soyboys” og “simps”, alle ord for bestemte former for maskulinitet der stammer fra manosfæren.

For manosfærens ideologer er inddelingen i alfaer og betaer ikke bare internetslang. Det handler nemlig om at navngive mænd efter hvor de befinder sig i noget de kalder det “socioseksuelle hierarki”. Det er et pseudovidenskabeligt begreb der på forskellige mandeguruers hjemmesider og Youtube kanaler ofte er illustreret som en pyramide hvor alfaerne er i toppen, betaerne nedenunder, så deltaerne, og til sidst omegaerne.

En illustration af det socioseksuelle hieraki fra mandecoachen Steve Jabba. Ulven er en reference til et studie der skulle dokumentere at ulveflokke indordnede sig i denne type hierakier, fra alfa til omega. Det er siden er blevet modbevist . Ulve lever i familieflokke i det fri, og der er ikke alfa- og beta hanner i flokkene, kun forældre og unger.

I manosfærens optik handler det om for alt i verden IKKE at ligge nederst i pyramiden hvis man vil være en rigtig mand og have adgang til kvinder, penge og succes. Ifølge dem er kvinder nemlig grundlæggende overfladiske væsner der altid vil gå efter mænd i toppen. Beta- og omega hanner hånes og nedgøres, blandt andet med termer som simps og soyboys.

Inddelingen i alfa, beta, omega stammer fra et studie af hierarkier i ulveflokke som blev udgivet i midten af det 20 århundrede, og som siden har vist sig at være forfejlet, fordi de ulve man havde studeret, levede i fangenskab og ikke opførte sig "naturligt". Der findes altså ikke alfa, beta og omegaulve i naturen.

Det afholder dog ikke mange maskulinitets coaches på nettet fra stadig at bruge den fejlbehæftede terminologi og fremlægge den som om det er naturligt med dominanshierarkier og hakkeordener mellem mænd, både blandt ulve og mennesker. Og tage penge for at lære unge mænd at stige til tops.

Maskuliniteter i klasseværelset

Måske fungerer pyramiden og idéen om alfaen som det attråværdige maskulinitetsideal fordi det er en ret udbredt forestilling i vores kultur, ikke bare på TikTok men også i mainstream film, medier og litteratur. Fordi det afspejler en bredere opfattelse af maskulinitet.

Kønsforskeren Raewynn Connell har siden 1970’erne undersøgt drenge og mænds forhold til maskulinitet, blandt andet ved at undersøge hierarkierne i skolegårde og klasseværelser.

Hendes hovedværk hedder Masculinities, altså maskuliniteter, fordi der ifølge hende er langt mere end bare én form for maskulinitet. Til gengæld er der tydelige hierarkier imellem dem i vores kultur. Ifølge Connell ligger den hegemoniske maskulinitet i toppen. Hegemonisk maskulinitet er den dominerende idé om hvad det vil sige at være en rigtig mand i en given kulturel sammenhæng; f.eks. at være heteroseksuel, veltrænet, have “rigtige” maskuline interesser og adfærdsmønstre. Andre former for maskuliniteter rangordnes under. Disse hierarkier handler altså ikke kun om at have og udøve magt over kvinder, men også om at udøve magt over andre mænd. For eksempel oplever homoseksuelle mænd ofte at blive betragtet som mindre mænd, på grund af deres seksualitet, og deres form for maskulinitet er altså langt fra den hegemoniske.

Modsat hvad manosfærens guruer siger, er det hverken naturligt eller attråværdigt at disse hierarkier mellem forskellige former for maskulinitet eksisterer. Tværtimod betragtes den hegemoniske maskulinitet og de adfærdsmønstre og relationer den skaber, som et fængsel i den pro-feministiske kønsforskning.

Hierarkierne skaber relationer mellem mænd der er domineret af frygt for ikke at være rigtig maskulin, og en forestillet konkurrence med andre mænd, snarere end fællesskab og trygge venskaber - og et blik på kvinder som objekter og statussymboler man skal “opnå”, snarere end ligebyrdige mennesker med grundlæggende samme indre liv.

Til de lærere, pædagoger og forældre der kontakter os med bekymring om hvad drengene i deres skoler, hjem og klubber bliver fodret med på TikTok, er der ikke kun ét svar.
Vi fraråder at forbyde telefoner og apps. Manosfæren og folk som Tate er overalt på internettet, og forbud skaber hverken modstandsdygtighed eller forståelse. I stedet skal man undervise i og diskutere kildekritik, forretningsmodeller og online scams med unge, så de forstår hvornår de bliver manipuleret.

Og særligt unge mænd skal man diskutere maskuliniteter med; hvordan der er mange måder at være dreng og mand på, hvorfor nogen betragtes som mere værd end andre, og hvordan mænd kan opbygge fællesskaber og relationer der ikke er styret af konkurrence, dominans og etablering af hierarkier.

Cybernauterne har fået støtte via FRI puljen til at udvikle undervisningsmateriale om emnet køn, maskulinitet og ligestilling. Skriv dig op til vores nyhedsbrev for at få besked når materialet offentliggøres.

Denne artikel er udgivet i tidsskriftet Dansknoter, december 2024