Australien har netop indført verdens strengeste lovgivning om at begrænse sociale medier for børn og unge. Står det til et borgerforslag, der i november 2024 opnåede 50.000 underskrivere, skal Danmark indføre endnu strengere lovgivning og indføre “Forbud mod TikTok, Snapchat og Instagram for mindreårige: Beskyt danske børn og unge mod skadelige, vanedannende digitale stimulanser.”
Det er en udbredt påstand at “skærm” og “sociale medier” skader børn og unge. Frankrig er ved at indføre lignende restriktioner, og vores egen statsminister har udtalt at smartphones er farligere end trafikken for børn og unge. Den australske premierminister siger i denne artikel om forbuddet at
“[...]Jeg har talt med tusindvis af forældre, bedsteforældre, tanter og onkler, der ligesom mig er bekymret for vores børns sikkerhed online. Forældre skal kunne sige: 'Beklager, kammerat, det er imod loven, hvis jeg lader dig gøre det'.”
Hans udtalelse er symptomatisk for debatten, der som regel er baseret på forældre- og bedstegenerationens sysninger og følelser om en ung generation, der er meget mere online, end de selv var.
Men hvad siger eksperterne egentlig? Og hvad med de unge selv? Lad os se på det.
🏳️
Før du læser videre: Cybernauterne har kritiseret big tech siden vi startede i 2018, og vi gør det stadig. Dette blogindlæg er ikke et argument for, at de gør det godt. Det er et forsøg på at være realistiske og have en nuanceret samtale om hvad unge faktisk bruger internettet til.
Videnskabelig konsensus: Ikke dokumentation for at sociale medier giver unge dårligt mentalt helbred
14. November organiserede Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) symposiet “Weapons of Mass Distraction? Settling the issue”. Til symposiet skulle prominente forskere inden for området debattere følgende udsagn: "New digital technologies and platforms have had a significant and negative impact on the mental health of young people to a degree that legislative and political action is necessary”.
Det havde været en ideel debat at have i et mere offentligt tilgængeligt rum, så vores politikere, debattører og bekymrede forældre kunne se og lytte med, når forskerne og de internationalt anerkendte eksperter skulle diskutere emnet, ikke med udgangspunkt i deres bekymring og mavefornemmelse – men med udgangspunkt i forskning og fakta.
De kunne blandt andet have hørt professor i psykologi Candace Odgers fra Californiens Universitet fortælle at, modsat det indtryk man får fra medierne, er der faktisk videnskabelig konsensus om, at det ikke kan dokumenteres at sociale medier er årsagen til dårligt mentalt helbred hos unge. Der er blandede resultater i studier, men ikke nok til at give os et svar. Det samme gælder en anden påstand, der florerer i debatten; at unge er afhængige af sociale medier. Denne afhængighed kan forskere på området ligeledes ikke dokumentere eller enes om.
Oxford professoren Andrew Przybylski påpegede på samme måde, at de studier der konkluderer, at unge mennesker lider under brugen af sociale medier, ofte misrepræsenterer eller har mangelfulde metoder og huller i dataen. Eller at de i stedet er baseret på selvrapportering eller enkeltsager og ofte fejltolker kausalitet som korrelation. For eksempel kritiserede han en del af de forskere der, på symposiet argumenterede for at sociale medier er skadelige, viste forskellige versioner af en graf, der viser at antallet af unge med depression er steget i perioden hvor smartphones er blevet populære. At to grafer viser den samme udvikling i den samme periode betyder ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem dem. Sådanne fremstillinger kan være med til at forenkle et problemfelt og gøre samtalen unuanceret.
Projektet “spurious correlations” af Tyler Vigen forklarer dette på en humoristisk måde, ved at sætte to datapunkter, der åbenlyst ikke har noget med hinanden at gøre, men hvis vækst korrelerer. For eksempel følges Google søgninger for katte memes og biler, der bliver tilbagekaldt for airbag problemer ad. Tilfældigt? Det tror vi næppe!!! Se flere eksempler på Vigens hjemmeside.Som professor fra Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth, påpegede, er danske unges mistrivsel desuden ikke alarmerende stigende i den periode, smartphones og sociale medier er blevet normaliseret blandt unge. I Danmark er der altså ikke tale om en trivselskrise, man kan skyde teknologien i skoene. Derimod bruger børn der – i forvejen – er i mistrivsel ofte skærm, spil og sociale medier mere, måske for at få en pause fra den del af livet der gør ondt. Skærmbrugen kommer af mistrivslen, ikke den anden vej rundt, hvorfor det at forbyde de digitale aktiviteter ikke afhjælper det grundlæggende problem.
At påstanden “sociale medier skader unges mentale helbred” ikke kan dokumenteres, er selvfølgelig ikke det samme som, at vi fuldstændig kan afvise skadelige virkninger. Det er for eksempel veldokumenteret, at der findes meget skadeligt indhold på sociale medier. Men når der ikke er dokumentation for påstanden om, at unge kommer i mistrivsel eller skades af selve brugen af sociale medier, er det ikke det rigtige grundlag at lovgive på.
De positive sider ved sociale medier, gaming og digital kultur
Cybernauterne har gennem årene arbejdet meget med børn og unges digitale liv. Vi underviser både pædagoger, lærere og forældre i at forstå og gå i dialog med unge om både de positive og negative sider i deres online færden.
Vi har i 2023 og 2024 udviklet forløbet “Har du talt med dine forældre om internettet i dag?” i samarbejde med SSP Bispebjerg og Beboerprojekt Nordvest. Forløbet har til formål at initiere bedre kommunikation mellem unge og deres forældre omkring de unges digitale liv. I den forbindelse har vi været ude på skoler i Nordvest og på Nørrebro og talt med 7. klasses elever om de forskellige ubehagelige oplevelser, man kan være udsat for online, og spurgt dem hvad de godt kunne tænke sig, deres forældre vidste om deres online liv.
Der er flere generelle indsigter, der går igen ved hver skole, vi besøger. De unge ønsker sig forældre, der er fordomsfri og lytter mere til dem i stedet for at afbryde dem. At forældrene ikke handler på deres vegne eller deler deres historier videre til venner og familie. Og vigtigst af alt, for at få en tillidsfuld kommunikation om de unges digitale liv er, at forældrene ikke straffer dem ved at give forbud, konfiskere deres devices eller siger de skal slette appen.
Uddrag fra oplæg til forældre, hvor vi deler nogle af de udsagn, vi har fået fra deres børn. Når de unge taler om de er “afhængige af deres telefon”, skal det forstås at de er afhængige af den som værktøj i deres sociale liv. De bruger den til at komme i kontakt med venner og chatte, tage billeder, spille, være kreative, få information, finde vej osv. Vi anbefaler også at klikke forbi Børns Vilkårs Ønskeforældre projekt, for at få mere information om hvad børn og unge ville ønske deres forældre vidste og gjorde. Vores oplevelse er, at de unge har adgang til en kæmpe digital verden, som de bruger til mange utrolig konstruktive og positive ting – men hvor risikoen for negative og grænseoverskridende oplevelser er meget stor, og de fleste unge har historier allerede fra en tidlig alder. Det, der mangler, er oprigtig interesse omkring børnenes online liv fra forældrenes side. Der mangler forældre, som forstår, at langt det meste af det, de bruger “skærmen” til, er positivt for dem, eller simpelthen bare en del af hverdagen. I Red Barnets undersøgelse “Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online” fra september 2024 svarer størstedelen af de unge, at de bruger deres tid online til “at have det sjovt”.
Man organiserer hænge-ud-aftaler i gruppechatten. Man hænger ud og gamer på Discord. De unge fortæller om en forældregeneration, der ikke rigtig orker at sætte sig ind i, hvad de laver online – og ofte reagerer negativt på deres digitale liv, fordi de ikke selv kan relatere til det. Når de taler om, at de er “afhængige af skærmen”, er det et ekko af 80’ernes anklage om, at man fik firkantede øjne af TV’et. De unge, vi møder, kunne godt tænke sig, at deres forældre faktisk interesserede sig for, hvad de laver; hvorfor de synes, det er sjovt at bruge timer på at game, hvilke influencere de følger, hvad deres underlige gen z internet slang betyder. De vil gerne have hjælp til regler og rammer for skærmbrug, online tilstedeværelse og adfærd. Men det er noget, der skal aftales sammen, hvor alle parters argumenter kan blive hørt og man kan indgå kompromiser og forhandle hen ad vejen. De savner hverdagssamtaler om alle de ting, de ser og hører på nettet, og det er præcis det, der kan være med til at de unge ville søge hjælp og vejledning hos deres forældre, hvis de er stressede, kede af det eller deprimerede. Og det uanset om det er affødt af sociale medier, den generelle teenage tilstedeværelse eller skæringspunktet mellem de to.
De unge har brug for en hverdagsagtig basiskommunikation om deres digitale og ikke digitale liv, der giver tryghed og bevidsthed om, at de voksne i deres liv har en interesse for hvad de går og laver, ikke vil dømme, skælde ud og straffe – men derimod lytte, trøste, hjælpe og forstå. At de, trods hormoner og løsrivelseskamp, har forældre, der altid er på deres side, som er interesserede i deres liv og vil det bedste for dem.
Citater fra Red Barnets “Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online” undersøgelse fra 2024, som tydeliggør glæden ved at være online og den værdi, det giver unges liv, men også hvor hurtigt den glæde kan blive slukket af udefrakommende. Cybernauterne mener; Unge møder skadeligt online indhold, forbud løser det ikke
I Cybernauterne har vi i årevis arbejdet med nettets skadevirkninger, og de er ofte emner i vores podcast og vi udtaler os til medierne om dem.
Forældres bekymring for unge online er muligvis også et resultat af selvsamme intense mediefokus på grænseoverskridende online fænomener i medierne. Fænomener som hurtcore, nazister der rekrutterer teenagedrenge, dødelige challenges, voldsomt indhold, sextortion, mobning – alle disse online fænomener er alvorlige, og det er vigtigt at tage unges sårbarhed overfor dem alvorligt.
Tech giganter som Meta, Google og TikTok gør generelt alt for lidt for at holde skadeligt, voldeligt, chikanerende og grænseoverskridende indhold væk fra deres platforme. Som bruger er det for svært at få hjælp, når man ser eller oplever noget ubehageligt. Der bør investeres langt mere i indholdsmoderation af sociale medier, og vi mener det er en udgift, der skal pålægges tech virksomhederne.
Når vi opponerer imod at forbyde sociale medier til unge, er det altså ikke en manglende anerkendelse af problemer og grænseoverskridende oplevelser, de kan have online.
Det handler om at forbud ikke virker, og at de vil karambolere med andre vigtige rettigheder, der også gælder unge; privatliv, informationsfrihed og muligheden for at deltage i sociale og demokratiske sammenhænge.
Screenshottet herover forklarer en anden væsentlig detalje. Børn og unge er vokset op med teknologi og er utroligt hurtige til at lære hacks til at snyde sig igennem restriktioner og systemer. Uanset om det handler om streaming, downloads, aldersrestriktioner eller blokerede sider De unge deler tip og tricks med hinanden og informationen deles hurtigt videre. Derfor mener vi i Cybernauterne and den højeste prioritet hos forældre og skoler ligger i snakke med de unge om internettet og give dem råd og værktøjer til at kunne få et sundt digitalt liv. Forbud er også et forsøg på at fralægge sig et ansvar, der skal tages af forældre, skoler, klubber og medier om at have de reelle samtaler og uddanne unge til at færdes online og genkende scams, konspirationsteorier, misinformation og internettrolde. Om hvordan man taler til og opfører sig overfor andre mennesker. Især dem der ikke ligner en selv. Og hvordan man kan forholde sig kritisk til techplatformene, vi alle bruger i vores daglige liv.
Det er ikke noget man skal tale om et par gange og så er det overstået. Det er en samtale, der må starte i dag og blive en del af hverdagssnakken. Og hvis du er forælder og synes, det er svært at finde hoved og hale i alle de forskellige apps, så husk at du har en ung ekspert ved middagsbordet hver aften. Du kan lære rigtig meget, hvis du er oprigtigt interesseret.
Vil du gerne have mere information? Så anbefaler vi...