AI hypen har ikke noget tøj på...
AI hypen er nået feberhøjder. Når folk insisterer på at der er tale om en banebrydende teknologi der kommer til at revolutionere samfundet, minder det mig om HC Andersens klassiske eventyr. AI Hypen er som kejserens klæder: Varm luft og ønsketænkning drevet frem af charlataner.
• 5 min read
Illustration: Vilhelm Pedersen (1820 - 1859), public domain
Dette indlæg er udgivet som debatindlæg hos Altinget 23, juni 2025
Når jeg følger debatten om AI i Danmark, føler jeg mig ofte som den lille dreng i kejserens nye klæder, der råber at at kejseren ikke har noget tøj på. Bortset fra at folk bare kigger mærkeligt på mig og insisterer på at den nøgne kejser skam er iklædt flot tøj, selvom han vandrer ned ad gaden i underkjole. "Kom nu, det er AI revolutionen, det kommer til at ændre vores samfund! Lad nu være med at være så bagstræberisk og skeptisk!"
Fortællingen om at vi står midt i en revolution drevet frem af kunstig intelligens rejser direkte fra Silicon Valleys markedsføringsteams og ind i den danske offentlighed.
Digitaliseringsministeren vil have gigantiske “AI fabrikker” til Danmark trods deres intense strøm- og vandforbrug. Fagforbund, virksomheder og kommuner mener vi skal være “førende i brugen af AI” i Danmark.
Politikerne smider også AI ind som den gyldne løsning på besparrelser i det offentlige, og gætter på det vil kunne spare alt fra 30.000 årsværk og være hjørnestenen i regeringens varslede slankning af den statslige administration, på trods af at de offentlige ansatte ikke er klar til at bruge det.
Hvordan generativ AI præcis skal gå ind og løfte komplekse opgaver i det offentlige står endnu ikke klart.
I et nyligt studie for National Bureau of Economic research vurderer forskerne Anders Humlum og Emilie Vestergaard på basis af data fra 11 forskellige professionsgrupper på det danske arbejdsmarked at adoptionen af AI chatbots ikke har nogen significant påvirkning på indtjening eller timeforbrug. Studiet udfordrer fortællingen om at AI kommer til at være en produktivitetsrevolution, idet det identificerer en gennemsnitlig tidsbesparelse på 3%.
Manglen på rå data der underbygger den påståede effektivitet ved at drysse generativ AI ind i alting er slående. Mens det er meget udbredt at ledere tror at AI kommer til at øge effektiviteten blandt deres ansatte, peger studier på at ansatte oplever at AI kan øge arbejdsbyrden og mindske effektiviteten på arbejdspladser.
Meget tyder også på at brugen af chatbots og store sprogmodeller som ChatGPT har negative effekter i læringsmiljøer. Udover direkte snyd, når elever får sprogmodeller til at skrive deres opgaver, og problemer med misinformation og fejlciteringer, så beskriver undervisere også at teknologien underminerer deres forsøg på at lære elever at tænke kritisk og tilegne sig viden selv. F.eks påpeger et studie fra Connell negative kognitive effekter på essayskrivning ved brug af sprogmodeller.
Tidligere har forsøg på at indføre det i sagsbehandlingen i Danmark også vist sig fejlbehæftet, og decideret diskriminerende når man sætter algoritmer til at udregne hvem der er i risiko for sygdom eller langtidsledighed. Når man baserer sagsbehandling på automatiseret statistik, som grundlæggende er det generativ AI er, er risikoen for både fejlbehandling og underminering af borgernes grundlæggende rettigheder enorm.
Og så er vi slet ikke gået i gang med at tale om klimaaftrykket af AI datacentre, der sluger både strøm og vand i en sådan grad, at det skaber forsyningskriser i de lande datacentrene ligger.
Ai boblen brister
For nylig holdt jeg et oplæg om alternativer til tech giganter som Google, Facebook, Microsoft og andre amerikanske virksomheder. Her blev jeg spurgt om hvilke AI værktøjer jeg ville anbefale og fik overraskede reaktioner da jeg sagde ingen. Generativ AI har nogle specifikke områder hvor det kan være anvendeligt, f.eks. Til at analysere store mængder data for bestemt sprog. Et eksempel der tit hives frem er at AI kan bruges i medicinsk diagnosticering af modermærkekræft. Men at et specifikt udviklet værktøj til billedgenkendelse er god til netop denne opgave, betyder ikke at SOSU assistenter pludselig kan overlade deres opgaver til en algoritme. CEO’en for Machine Learning firmaet Hugging Face sagde til Fortune at generativ AI ikke kommer til at give de videnskabelige gennembrud mange tror, men at det snarere er en art “ “yes-men on servers”— der er enige og behagelige, men ikke er kreative eller udfordrer vores grundideer.
AI har ganske enkelt ikke potentialet til at revolutionere vores samfund på den måde vi bliver solgt det på. Når folk alligevel tror vi står midt i en revolution er det fordi, vi er midt i endnu en silicon valley hype cyklus.
Læs mere om hvad der sker når AI boblen brister...
Ligesom charlatanerne der kalder sig skræddere i kejserens nye klæder, lever Silicon Valley af at hype og oversælge ny teknologi til folk med store statslige budgetter der gerne vil være med på bølgen, og for alt i verden ikke vil virke som om de ikke forstår denne revolution eller ikke er med på noderne. Sandheden er bare at tech branchen for længst stoppet med at være innovationens frontlinje, og gået over til at være en hype økonomi. For et par år siden var det cryptovaluta og blockchain der fundamental ville ændre samfundet, indtil det crashede. Tidligere har det været Virtual reality, og hvis man er gammel nok husker man måske dot.com boblen, hvor en virksomhed kunne smide et .com efter sit navn og sikre sig selv massive investeringer, uden at have nogen seriøs forretningsmodel eller produkt. På samme måde er man sikret kapital og markedsføring hvis man drysser AI ind i sine produkter.
Der har været massive investeringer i generativ AI på tværs af de store tech virksomheder, men indtjeningen udebliver. For eksempel har Open AI tabt 5 milliarder dollars sidste år, uden at de endnu er kommet frem til en profitabel forretningsmodel for Open AI, der trods alt er markedets darling når det gælder et forbrugerrettet AI produkt.
Når vi hører hvordan Danmark skal være førende på AI området uden at der kommer yderligere detaljer, kan jeg ikke udlede andet end at man ukritisk har slugt hypen. Så når kejseren paraderer AI som en vej til effektivisering og besparelser, så husk at stille de kritiske spørgsmål.
Udover at påpege at AI ikke har noget tøj på, kunne det være: Helt præcis hvordan og hvor skal “AI” indføres i det offentlige? Hvilke opgaver skal det varetage, hvilken data skal det trænes på, hvad kommer det til at betyde for borgerne som kommer i kontakt med det? Hvad kommer det til at koste os i vand og strøm, hvad betyder det for vores privatliv og retssikkerhed, og ikke mindst for kvaliteten af den behandling vi får i det offentlige?
Vi venter spændt på svarene...
Anbefalet yderligere læsning og lytning om AI:
AI sceptic Emily Bender: ‘The emperor has no clothes’
The computational linguist on her motivations for taking on Big Tech, the dangers of chatbots — and why AI is just a ‘glorified Magic 8 Ball’
Infodump 1: Sprogmodeller og “kunstig intelligens”
Cybernauternes første Infodump tager fat på store sprogmodeller og kunstig intelligens. Find ud af alt om hype, misinformation, klimaimpact og habsburg AI!
The Era Of The Business Idiot
Fair warning: this is the longest thing I’ve written on this newsletter. I do apologize. Soundtrack: EL-P - $4 Vic Listen to my podcast Better Offline. We have merch. Last week, Bloomberg profiled Microsoft CEO Satya Nadella, revealing that he’s either a liar or a specific kind of idiot. The