Vores kommentar til Trine Bramsens forslag er bragt som et debatindlæg i Politiken i weekenden. Læs den udvidede version her.
Socialdemokraten Trine Bramsen foreslog sidste uge at forbyde den krypterede beskedtjeneste Telegram, fordi der findes grupper der deler deepfakes og nøgenbilleder af kvinder uden deres samtykke på appen.
Jeg ved ikke hvilken sten Bramsen har levet under de sidste par år, men med den logik kan Socialdemokratiet ligeså godt lukke for hele internettet.
Der findes ulovlig billeddeling og chikane af kvinder på Facebook, YouTube, Instagram, Whatsapp, Discord, Twitter og TikTok. Selv på DBA og Facebook marketplace kan vi ikke sætte ting til salg, uden at få et dickpick og et ”frækt tilbud” retur. Umbrella-sagen, en af de største danske sagskomplekser om digitale krænkelser, hvor 1000 unge blev sigtet for ulovligt at dele en video med seksuelt indhold af andre unge, foregik i Facebook Messenger tråde. Der bliver sendt dødstrusler på Mobile Pay. Hvorfor ikke forbyde alle disse tjenester nu man er i gang? Hvorfor kun Telegram?
Pointen er, at der desværre foregår ubehagelige ting på internettet. Det er ikke noget der er begrænset til ”the dark web” eller andre obskure hjørner af de fiberoptiske kabler eller til krypterede apps udviklet af russiske tech-bros.
Men den danske debat omkring teknologi, ”skærmtid” og tech giganter er for alvor svunget fra at ”give børnene en ipad i vuggestuen så de kan lære at kode” jubeloptimisme til en regulær moralsk panik, som er fuldstændig ude af proportioner.
Statsministeren skyder skylden for unges mistrivsel på smartphones og mener den er “farligere end trafikken”. TikTok bliver forbudt på offentlige telefoner og kulturminister Jacob Engel Schmidt mener man skal ”slette app’en” fordi en dansk Andrew Tate-klon siger klamme ting om kvinder i sine videoer. Man vil have aldersgrænse på 15 på sociale medier for at “beskytte børnene” og flere flirter også med at anonymitet bør afskaffes, så folk ikke kan sladre på Reddit.
Trine Bramsen holder endda etniske minoritetskvinder op som en særlig sårbar gruppe, der i særlig grad hænges ud i TikTok grupper. Her kunne man gøre hende opmærksom på at etniske minoritetspersoner oplever en hel del racisme i fysiske rum udenfor online platforme som fx. i den danske folkeskole, fra folketingets talerstol, sågar fra Trine Bramsens eget parti, uden at det tilsyneladende volder Socialdemokratiet nogle kvaler. Men det er naturligvis et lettere narrativ at fokusere på symptomet på problemets kerne, f.eks. Deling af nøgenbilleder på Telegram, da det kan italesættes som et problem etniske minoritetsmænd står bag. Det ignorerer bare at ulovlig deling af nøgenbilleder er et tværkulturelt problem, som mænd fra alle typer baggrunde står bag, og som altså ikke er et problem opfundet af den kulturelle “anden”.
Hver gang politikere og lobbyister ønsker forbud og stramninger af internettet med argumentet om at man skal beskytte børn eller kvinder, er det en god ide at være overordentlig skeptisk. Socialdemokratiet har alle dage været glade for politiske forslag der udvider overvågningsmuligheder og indskrænker privatlivet; for eksempel ville Mette Frederiksen indføre mere overvågning for at gøre kvinder sikre mod seksuelle overgreb i det offentlige rum. Jan E. Jørgensen fra det ellers liberale Venstre stemte dog også i, i sagen om anonym sladder på Reddit, at man da på den baggrund burde afskaffe anonymitet på nettet. Dette forslag kommer ofte op som et løsningsforslag fra politikere, på baggrund af historier om digitale krænkelser, uagtet at det at umuliggøre anonymitet vil åbne op for en lang række *andre* krænkelser, da anonymitet er en forudsætning for at få mulighed for at være online for mange sårbare grupper, og også beskytter mod risiko for cyberstalking, doxxing og udhængning. Vores regering støttede også det dybt kontroversielle chat-kontrol forslag, der ville betyde at al vores private kommunikation skulle scannes for at checke om vi delte overgrebsmateriale af børn. Argumentet var at beskytte mod digitalt børnemisbrug, der er en vigtig og værdig sag, men metoden var at afskaffe privatliv på nettet som vi kender det. Blandt andet ville forslaget umuliggøre krypteret kommunikation, og altså sætte både journalister, whistleblowers, menneskerettighedsaktivister og andre i risiko for overvågning og forfølgelse. Forslaget blev af samme grund forkastet i EU, men dets fortalere arbejder stadig for at indføre mere overvågning med argumentet om at vi skal beskyttes.
Derfor, når Trine Bramsen vælger at slå ned på Telegram, der netop er en krypteret app med meget vid ytringsfrihed, kan det ikke undgå at skurre i ørerne. Hvorfor netop den, og ikke nogle af Meta’s platforme hvor det også flyder med had og ulovligt indhold? Vil de forbyde andre apps der tillader krypteret kommunikation, med argument om at der foregår nogle ting på den, der er ulovlige og krænkende? Hvad skal ellers forbydes, censureres eller masse overvåges med det argument?
Det skal siges at Telegram er en dybt kontroversiel app. Den er bygget af de russiske Durov brødre, der også står bag det russiske Facebook alternativ VKontakte. Begge platforme er en del af det kommunikations økosystem der kaldes “alt tech”, der favoriseres af det yderste højre, netop fordi de opererer med et meget vidt ytringsfrihedsbegreb og i Telegrams tilfælde garanterer anonymitet. Der sælges stoffer, deles nøgenbilleder og pushes konspirationsteorier på Telegram. Men den er også et sted hvor man kan få ufiltreret information, hvilket f.eks. har gjort app’en populær for befolkninge i Ukraine efter Ruslands invasion, selvom deres regering lige nu arbejder for at forbyde app’en med argumentet om den truer den nationale sikkerhed, fordi indholdsmoderationen ikke er under deres kontrol. Dette har ekko’er af det amerikanske TikTok forbud, der reelt handler mere om rivalisering med Kina og et ønske om at begrænse unge menneskers eksponering for indhold der er pro-palæstinensisk. Begge app’s har deres ophav i Kina og Rusland, hvilket også gør dem til politisk mere belejlige at angribe, end amerikansk ejede tech-giganter, selvom disse ret beset har væsentlig større trusler mod demokrati, unges trivsel, informationsintegritet og hadtale på samvittigheden end Telegram og TikTok. I hvert fald hvis man skal tro de informationer den tidligere Meta medarbejder Frances Haugen lækkede efter hun forlod virksomheden eller forskere der har kortlagt YouTubes rolle i spredning ekstremistisk indhold til unge.
At vælge at forbyde én app med udgangspunkt i én specifik krænkelsescase er ren symbolpolitik. Det løser ikke problemet med chikane af kvinder online, for det problem eksisterer på alle platforme og migrerer konstant videre. At dæmme op for det kræver en lang række forskellige spor og foranstaltninger herunder krav til at tech platformene sætter ordentlige ressourcer af til at moderere det indhold de tjener penge på, at der er ordentlige ressourcer til efterforskning og behandling af ofre og ikke mindst at man arbejder på den udbredte kultur, der normaliserer digitale overgreb på kvinder til at starte med.
Hvis man følger logikken med at forbyde steder hvor krænkelser foregår kunne man, med alle de #metoo sager der har været i Socialdemokratiet gennem årene, passende lukke partiet i samme omgang.
Nej tak til symbolpolitisk forbudspolitik, ja tak til holistiske, evidensbaserede og etiske løsningsforslag der faktisk gør noget ved digitale krænkelser, samtidig med at vores grundlæggende ret til privatliv og ytringsfrihed respekteres.