Skal man tro Elon Musks fans er han et enestående tech geni. Virkelighedens Tony Stark der kommer til at redde klimaet med sine selvkørende Tesla biler, få menneskeheden til at kolonisere Mars i vores levetid, og “redde ytringsfriheden” med sit opkøb af det sociale medie Twitter.
Det har været et par hektiske dage siden milliardæren lukkede handlen og trådte ind på Twitters hovedkontor som den stolte nye ejer med en håndvask under armen. Hvis man skal drage én konklusion ovenpå alle de mange begivenheder, er det at milliardærer ikke nødvendigvis er blevet rige, fordi de er kloge.
Spekulationer i hvad verdens rigeste mands plan med at overtage Twitter egentlig er, har været mange fra både hans fans og kritikere; Gør han det for at sabotere de amerikanske valg til november? Er han i virkeligheden en russisk agent? Vil han have adgang til et kæmpe datasæt at træne en super AI til at styre sine investeringer? Vil han lukke munden på eller overvåge sine politiske modstandere? Vil han lave et socialt medie der endelig redder den hårdt pressede ytringsfrihed og bliver det offentlige bytorv vi alle fortjener?
Efter at have set Musk ved roret i en uge bliver jeg mere og mere overbevist om, at Musk aldrig har haft nogen plan og ganske simpelt ikke har nogen anelse om, hvad det er han laver.
Musk meldte inden overtagelsen ud, at han ville rydde ud i Twitters ansatte og fyre 75% af dem. Og mens han ikke er nået helt i mål, er det tydeligt han har gjort et ærligt forsøg. Han startede med at fyre hele Twitters ledelse; CEOen, deres finansielle direktør og chefen for policy og jura og gøre sig selv til øverste leder. Menneskerettighedsteamet, misinformationsteamet og snesevis af andre ansatte er også røget i svinget, og programmører bliver bedt om at printe det kode de har skrevet ud og vise det til Musk hvis de vil beholde deres jobs.
Allerede her burde alarmklokkerne ringe for folk der mener, at der er tale om et silicon valley tech geni, da et sådant burde vide at du ikke starter med at fyre de folk der ved mest om din platform, og at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem at skrive mest kode og være en essentiel medarbejder. Flere af de fyrede ansatte er allerede blevet bedt om at komme tilbage igen, måske fordi det gik op for chefen at man ikke bare kan fyre halvdelen af de ansatte i en tech virksomhed (eller nogen virksomhed, for den sags skyld) og forvente at ens produkt stadig fungerer. Og det er nu heller ikke sikkert at Twitter bliver ved med det.
Musk er høj på opmærksomheden fra sine dedikerede online fans på Twitter, hvilket måske er én af grundene til at han valgte denne, i stedet for andre mere lukrative sociale medier med flere brugere og bedre tal på bundlinjen at smide det astronomiske beløb efter. Det beløb som han, blandt andet har finansieret gennem salg af Tesla aktier og et personligt lån med sikkerhed i Twitter, der betyder at begge parter er i akutte pengeproblemer.
Måske derfor er han allerede i gang med at finde smarte måder at tjene penge på. For eksempel har han foreslået et nyt abonnementssystem der ville koste 20 dollars om måneden. Da forfatteren Stephen King kritiserede den nye forretningsmodel og påpegede at fordi han leverer gratis indhold på platformen, burde det være ham der blev betalt, var Musk hurtig til at sænke prisen. “Hvad med bare 8 dollars?” plagede han den verdensberømte krimiforfatter på Twitter.
En anden snedig forretningsstrategi der har udfoldet sig de seneste par dage er at skælde ud på alle de annoncører der er ved at trække sig på grund af stigningen i hadefuldt indhold på sitet efter at Musk har signaleret han vil slække på indholdsmoderation. Firmaer som Pfizer, General Motors og Audi anklages nu af Musk for at være imod ytringsfrihed og truer dem med offentlig udskamning. Alt sammen offentligt på Twitter, selvfølgelig, istedet for bag lukkede døre, som de fleste andre CEOs af sociale medier normalt foretrækker når det handler om at håndtere utilfredse kunder.
28. oktober skrev Musk glædestrålende at nu var “komedie lovligt på Twitter”. Men der gik knap en uge før Twitter havde forbudt parodikonti, fordi det på kort tid var blevet en trend blandt Twitterbrugere at ændre deres navn til Elon Musk og derefter skrive ting som “Min kone har forladt mig”. Komikeren Kathy Griffin har fået slettet sin konto for parodisk Twitter majestætsfornærmelse, men til gengæld har Kanye West, der ellers var suspenderet for at skrive stærkt antisemitiske kommentarer, fået sin konto tilbage.Så naturligvis flyder Twitter over med parodikonti, memes og jokes om Musks skrøbelige ego, og det ironiske i at den selvudnævnte ytringsfriheds absolutist åbenbart sætter grænsen, ikke ved hadtale og misinformation, men ved ytringer der gør grin med ham.
Udover at det er god underholdning at følge med i Musk sagaen, så viser den os to ting:
For det første at vi har en tendens til ukritisk at dyrke de superrige, særligt tech-innovatørerne fra silicon valley, som var de overjordiske genier der kunne løse alle verdens problemer, hvis bare vi satte dem i førersædet. Sandheden om Musk, og mange andre før ham, er nok snarere at de er rigtig dygtige til PR og få både medier og borgere til at købe deres narrativ om, at deres finansielle succes skyldes at de er de klogeste mennesker i ethvert rum de træder ind i. Bare prøv at kritisere Musk offentligt og se hvordan hans dedikerede fans modtager det.
Men håndteringen af Twitter viser med al tydelighed at han ikke aner, hvordan man leder en tech virksomhed. Medmindre hans plan hele tiden har været “sabotér Twitter” - og i så fald burde et påstået forretningsgeni som ham kunne finde en billigere måder at gøre det på.
For det andet peger situationen på Twitter på et dybereliggende problem i vores informationsinfrastruktur: Vi er alle daglejere på tech-oligarkernes digitale ejendomme og vores netværk både med venner og familier, men også med politikere, journalister, influencere, musikere, provokatører og samfundsdebattører står og falder med deres luner.
De mange skandaler omkring Facebooks salg af vores data og manipulation af vores feed til at skabe splid og polarisering har sat fokus på behovet for regulering af tech giganternes magt. Lad verdens rigeste mands sabotage af én af de vigtigste digitale platforme til at udveksle viden og meninger på tværs af nationer, fagområder og politiske ståsteder blive startskuddet til at diskutere det dybere problem i, at vi ikke selv er medejere af vores digitale infrastruktur.
Læs mere