Paludan forsøger at claime ✌️ tegnet til at være synonymt med sin politik. En folkeskole har nu forbudt tegnet, men at forbyde børn, der eksponeres for Paludan i at lave ✌️ tegn, eller dele hans ting, er problematisk. Der er et behov for at vi tager de svære snakke i undervisningen og taler med vores unge i stedet. Derfor vil jeg gerne dele mine erfaringer med at tale om Paludan med børn
I efteråret 2018 holdt jeg en del workshops om medierne og den offentlige debat i udskolingsklasser i Ansvarlig presse-regi. De fleste børn kunne ikke huske den seneste nyhedsartikel de havde læst, eller hvad navnene på de landsdækkende aviser er.
Til gengæld ser de allesammen YouTube og fulgte allerede dengang Rasmus Paludan, længe før han blev alment kendt og mainstreammedier begyndte at skrive om ham. Bland de hundredevis af unge teenagere jeg var ude hos, kunne de allesammen Paludans slogans udenad. De råbte “V for sejr” og flere af dem råbte “homo-muslimer” efter hinanden.
“Paludan, er det ikke noget fra det der Fortnite?"
Næsten ingen af de lærere jeg mødte i 2018 kendte noget til Paludan. De fleste troede bare at det var endnu en ting på internettet. En lærere på en skole i København spurgte mig: “Paludan, er det ikke noget fra det der Fortnite?"
Vores workshops kom på mange måder at blive til diskussioner om diskrimination og hvad man kan gøre for at afkode diskriminerende budskaber på sociale medier. De elever som identificerer sig som muslimer fortalte at de syntes at Paludans budskaber var krænkende.
Der var også nogle få (ikke alle!) hvide drenge som blev meget provokerede over at vi prøvede at problematisere Paludans budskaber. En 14-dreng sagde “men han prøver jo bare at beskytte danskerne”. Da vi senere på dagen gav eleverne en pause rejste han sig op og heilede.
Fra en de griner af, til en de følger
I midten af september måned kontaktede en lærere mig fra en skole i Nordsjælland. Fem drenge i hendes klasse var gået fra at grine af Paludan-videoer til at dyrke ham & tro på hans budskaber. Hun var nervøs, da der også er elever i klassen, der var flygtet fra Syrien i 2015.
Læreren fortalte mig at hun var usikker over at ikke komme til at fremstå som en der argumenterede imod hendes elever, en der lukkede ned og prøvede at forbyde deres ytringer. Hun var bange for at de ville føle sig stigmatiserede, og i værste tilfælde blive radikaliserede.
Hun havde svært ved at gennemskue hvordan hun skulle tale med sine elever om Paludan. Hun sagde, at hun ikke havde så meget kendskab til nettet og at der pga. tidsmangel og pres ikke var tid og plads til at inkludere samtaler om demokratiske værdier i undervisningen.
Læs også: ✌️👌 Hvorfor prøver højreekstremister at overtage disse tegn
Memes, propaganda og manipulation
Jeg tog sammen med journalist Hanan Chemlali ud til klassen og talte om hvordan memes bruges som propaganda, manipulation på Sociale medier og hvordan man kan forstå det med journalistiske værktøjer. Drengene som var fascinerede af Paludan var aktive og gav udtryk for at de nu forstod at han modarbejder demokratiet.
Efter Paludans succes med at blive opstillet til folketinget og få så meget taletid i medierne, så kan vi konstatere at han har været med til at puste liv i højreradikale bevægelser online. Hans politiske fremgange har introduceret racistiske narrativer, som vi tidligere set blandt forskellige internet-bevægelser i Europa og USA.
Paludan kom ikke ind i Folketinget 5. juni, men han har fået partistøtte de næste fire år til at udbygge sin organisation, så det er ikke det sidste vi har set til ham. Og han har med al tydelighed vist, at der brug for at prioritere uddannelsen i hvordan højreradikale bevægelser arbejder online, med at manipulere vores verdensbilleder.