Som én der researcher anti-feminisme og kvindehad på nettet har jeg mistet overblikket over hvor mange gange folk har spurgt om “Jamen hvad med mandehad på nettet? Er der ikke nogen feminister der har hadgrupper og laver digital chikane? Som er ekstreme?”
Normalt ville jeg sige at det her er et klassisk eksempel på hvad man på engelsk kalder “the balance fallacy”. Altså en antagelse om, at sandheden altid skal findes mellem to lige stort proportionerede ekstremer. Hvis vi taler om mænds vold mod kvinder, skal vi også tale om kvinders vold mod mænd. Hvis vi taler om højreekstremisme, spørger folk “Men hvad med venstreekstremisme?”.
Men der er faktisk en gruppe feminister der både har en historik for digital og fysisk vold, som bedriver hadekampagner og chikane på nettet og i den fysiske verden, og som aktiv arbejder for at begrænse bestemte gruppe i samfundets rettigheder, baseret på deres køn.
Det er bare ikke mænd, deres had er rettet imod, men transkønnede, og i særlig ekstrem grad transkvinder.
Det er den gruppe man kalder “Transekskluderende Radikalfeminister”, hvilket ofte forkorters til TERF.
Det er dem vores nye podcastserie Kønskrigerne handler om. Du kan lytte til første episode af kønskrigerne her eller der hvor du hører podcasts.
Podcastserie om Kønskrigerne
Hvad sker der når feminister lægger transpersoner for had og det bliver grebet af den yderste højrefløj, kristne abortmodstandere, reaktionære kulturkrigere og sensationshungrende mainstreammedier? Det undersøger Cybernauterne i vores nye podcastserie Kønskrigerne.
70’ernes kvindebevægelse var transinkluderende - for det meste
1970’ernes kvindebevægelse var i vid udstrækning åben for transkvinder, som var en aktiv del af den feministiske kamp. Men et højtråbende mindretal var imod transkvinders plads i bevægelsen, fordi de ikke anså dem for at være kvinder.
En af de bærende figurer for denne holdning var den tidligere nonne og feminist Janice Raymond, der skrev bogen “The Transsexual Empire” i 1979, som på mange måder lagde grundstenene til de forestillinger, der præger den transekskluderende feminisme den dag i dag.
Ud over at formidle hendes transfobiske fejlslutninger om køn brugte Janice Raymond også bogen til at hænge navngivne transkvinder fra den amerikanske feministiske bevægelse ud. En af de kvinder var musikpioneren Sandy Stone, der efter en massiv chikanekampagne og reelle dødstrusler fra en voldsparat kvindemilitia måtte træde ud af det feministiske musikerkollektiv Olivia Records
Globalt angreb på transkønnedes rettigheder
Nu mere end 40 år senere, er denne konflikt om inklusion overfor eksklusion af transkvinder og transkønnede rejst fra at være en intern konflikt i det feministiske miljø, til at være en del af kulturkrigen i mainstream-medierne.
Det skyldes både transkønnedes større synlighed, som i høj grad blev båret frem i 2010’erne gennem mainstream sociale medier, hvor man også flere steder (på papiret) så landevindinger for transkønnedes rettigheder. Men synligheden er kommet med en pris, transkønnede er i høj grad blevet en bøhmand der bruges af det yderste højre og reaktionære kræfter, og som bæres frem af kontroverser der involverer berømte kulturpersonligheder som forfatteren JK Rowling og komikeren Dave Chapelle.
Disse kontroverser indrammes i høj grad i feministisk sprog, som at de handler om “bekymring” for børn og kvinders sikkerhed; at man er “bekymret” for transkvinder på toiletter, i fængsler eller i sport, eller at man er “bekymret” for at børn bliver “hjernevasket” til at være transkønnede, en retorik der i høj grad minder om konspirationsforestillingen om “The Gay Agenda” fra den kristne højrefløj i USA..
Modreaktionenen sker ikke kun på internettet og i medierne. Den har konkrete effekter for transpersoner, der pt. oplever seriøse tilbageslag eller deciderede angreb på deres eksistens i flere lande i verden. I USA er der alene i år 2022 fremsat næsten 240 forslag til anti-LGBT love i USA, hvoraf 65% af dem var målrettet transkønnede. Til sammenligning blev der fremsat 41 anti-lgbt love i 2018.
Det kan altså antages at retorikken og skræmmekampagnen om transkønnede har skabt et politisk klima, hvor politikere fremsætter love der forbyder lærere at tale om LGBT+ emner og guvernører giver ordrer om at tvangsfjerne transkønnede børn fra forældre under påskud af at de “misbruger” dem. Love og forslag der åbenlyst er i strid med menneskerettighederne.
I England stemte regeringen for et forslag om at forbyde “konverteringsterapi”, en “terapiform” der arbejder ud fra at homoseksualitet kan “kureres”, og som bliver kritiseret bredt af menneskerettigheds og LGBT+ organisationer for at bruge torturlignende metoder og hjernevask og gøre alvorlig skade på dem, der udsættes for den. Den engelske regering undlod dog at forbyde konverteringsterapi rettet mod transkønnede. Ironisk nok skete det på den internationale mærkedag “Trans Day of Visibility”.
Podcastserie om anti-trans bevægelsen
En anden ting der er sket i løbet af de seneste år, er at den transekskluderende feminisme har fået et slags “rebrand”: De kalder sig nu Gender Critical (eller GC) og er blevet en bevægelse der i højere og højere grad har fjernet sig fra sit feministiske ophav, og efterhånden kun er fokuseret på én mærkesag, nemlig transkønnede.
Det betyder også at bevægelsen har fået nye samarbejdspartnere, der ikke normalt ville være allierede i en feministik kamp, f.eks. kristne abortmodstandere eller influencere fra den yderste højrefløj.
I serien Kønskrigerne undersøger vi den “kønskritiske” bevægelse, deres historik, dagsordener og metoder, og forklare den anti-trans dagsordenen, den er en del af.
Vi giver i podcasten især mikrofonen til dem, der rammes direkte af denne anti-trans retorik, og som ofte overses eller ekskluderes i “debatten”, selvom det er deres liv, sikkerhed og rettigheder der er til diskussion.
Første episode handler om de historiske rødder for den transekskluderende radikalfeministiske bevægelses rødder. Vi ser på hvordan hvordan bevægelsen har transformeret sig fra en relativt smal feministisk gruppering og mærkesag, til en mainstream politisk enkeltsagsbevægelse der samler både TERFs, det religiøse højre, den yderste højrefløj, og internettets kultur-krigere i et hidtil uset angreb på transkønnedes rettigheder, der har alvorlige konsekvenser over hele verden, og herhjemme i Danmark.
Derudover kommer vi i første afsnit til at forklare nogle centrale begreber om køn, om biologi er så simpelt som vi tror og om det kan passe, at der kun er to køn.
⚠️
Indholdsadvarsel:
Serien berører transfobi, misogyni, homofobi og racisme, og der bliver læst eksempler på stærkt transfobiske kommentarer op.
Podcastserie om Kønskrigerne
Hvad sker der når feminister lægger transpersoner for had og det bliver grebet af den yderste højrefløj, kristne abortmodstandere, reaktionære kulturkrigere og sensationshungrende mainstreammedier? Det undersøger Cybernauterne i vores nye podcastserie Kønskrigerne.
Du kan støtte følgende initiativer for og af transpersoner i både Danmark og udlandet: