Kevin Shakir om troldeangreb: »Et demokratisk problem«
I juli måned tweetede Cybernauternes medarbejder Kevin Shakir om Lars Kragh Andersens højreradikale indhold på YouTube. Politiken skriver i dag om hvordan en troldehær efterfølgende gik til angreb på Shakir. Her er hans kommentar til sagen.
• 3 min read
»Det forgifter debatklimaet, og det er et demokratisk problem, at du har aktører som bruger en sindssygt populær platform som YouTube, til at nedgøre minoriteter og kvinder. Og som aktivt misbruger platformene og deres algoritmer til at chikanere og udstille folk, de ikke kan lide, og skabe det, jeg vil kalde et antidemokratisk debatklima«
Det har jeg sagt til Politiken, som har beskrevet hvordan jeg blev udsat for chikane, tilsvininger og dødstrusler, efter at jeg blev hængt ud af den højreradikale YouTuber Lars Kragh Andersen. Det skete, efter jeg på Twitter havde stillet spørgsmålstegn ved at Google i første omgang tillod en video hvor han diskuterer intelligensniveauer imellem forskellige folkeslag. Google fjernede videoen og Lars Kragh Andersen, der har 20.000+ følgere, lavede efterfølgende en seks minutter lang YouTube-video hvor han hænger mig ud, som om jeg var skyld i, at han overskred YouTube:s retningslinjer. I viden gennemgår han hvad jeg arbejder med og hvor jeg er foreningsaktiv. Han giver sine seer et link til min Twitter-profil og viser min mail-adresse i sin video.
Læs også: Politiken: »Jeg fucking dræber dig«: Kevin Shakir skrev en opdatering på Twitter og fik en troldehær på nakken
Troldene truer til tavshed
Der går ikke lang tid før jeg begynder at få chikanerende og truende beskeder på de sociale medier og over mail. Sociale medie-konti bliver oprettet med det eneste formål at sende racistiske beskeder til mig. Mine kollegaer bliver ringet op fra falske numre, og af danske mænd med truende adfærd som refererer til hvad jeg skriver på mine sociale medier. »Finder dig og dræber dig« skriver en anonym person til mig i en mail den 9. juli.
Vi diskuterer tit hvor langt man må gå i sine ytringer. At man har ret til at krænke »fordi ellers er det jo ikke ægte ytringsfrihed« Måske kunne vi have en samtale om, hvordan forskellige mennesker bliver mødt når de træffer den vigtige beslutning at deltage i den offentlige samtale om, hvilket samfund vi ønsker. Jeg er hverken den første eller den sidste til at blive mødt med hadske beskeder som handler mere om hvem jeg er, end de ytringer jeg kommer med.
Efter mit tweet om Lars Kragh Andersens, slettede YouTube tre af hans videoer som de betegnede som »hate speech«. Efter nogle dage bliver hans kanal demonetized. Han får altså ikke længere annonceindtægter for sine videoer på platformen. Jeg havde helt ærligt ikke troet at Google ville skride ind overfor hans kanal, der bl.a. Indeholder videoer som gennemgår hvordan man skaffer »selvforsvarsskydevåben«, gennemgår Rasmus Paludans fremgange og på misogyn vis hænger Joy Mogensen ud, fordi at hun som kulturminister skal på barsel om lidt.
Selvom YouTube har fjernet noget af Lars Kragh Andersens hadske indhold, er der stadig udfordringer på platformen. YouTubes forretningsmodel belønner sensationelt indhold og de seneste år er mange unge mænd blevet eksponeret for ekstremt indhold på grund af deres »recommendation algorithm«; en personaliseret algoritme som foreslår brugerne hvilke videoer de burde se. De seneste år er der kommet utallige historier om hvor kort afstand der er fra at man ser en video om emner som gaming, konservativ politik eller ateisme og pludselig ender med at se højreekstreme videoer. Her i Danmark må det ‘bedste’ eksempel nok være Rasmus Paludan, som med sit ekstreme indhold, kom til at blive en digital kultperson, for en hel ungdomsgeneration, før at han fik 60.000 personer at tro at på den racistiske konspirationsteori om at der foregår en udskiftning af hvide danskere. Han gik fra et YouTube-meme til at næsten komme ind i Folketinget på få måneder.
Denne sommer har YouTube opdateret sine retningslinjer for ekstremt indhold, hvilket har resulteret i at flere videoer er blevet slettet. Men er det nok i en tid hvor unge mennesker i højere grad bruger YouTube som primær informationskilde? Selvom YouTube hævder at de gør hvad de kan for at gå til bunds med ekstremismen, er det stadig vanskeligt for mig at se, hvordan YouTube er en demokratisk platform hvor »alle kan få en stemme«, når sidens brugere hverken har indflydelse eller indsigt i de beslutninger som virksomheden tager.
Læs også: Politiken: Google-chef blandede sig, og så blev tre videoer slettet fra YouTube