For nylig hjalp jeg en bekendt med at geninstallere sin iphone, fordi en fyr hun datede kortvarigt havde installeret et program på den, der betød han kunne overvåge hendes samtaler og beskeder.
Det tror vi i hvert fald, jeg kan ikke bevise det, for den type programmer er designet til at man ikke kan opdage dem.
Min bekendte havde haft en snigende mistanke om det længe, fordi hendes tidligere date havde en uhyggelig præcis evne til at kontakte hende om emner, hun ellers kun havde skrevet med tætte venner om i fortrolighed.
Da de datede havde han havde pralet med at han kunne lægge virksomheder ned med sine hacker skills. Og han havde været alene med både hendes telefon og computer.
Vi startede med at skifte kodeord på alle hendes sociale medier - vi tænkte at han måske havde luret hendes kodeord og havde adgang til hendes messengersamtaler. Det hjalp ikke. Hun fik stadig creepy beskeder fra ham om ting, han ikke burde vide.
Så gendannede vi telefonens fabriksindstillinger. Vi havde nemlig en mistanke om, at han ikke bare havde logget på hendes Facebook messenger, men faktisk havde installeret en eller anden form for program på hendes telefon, som vi ikke kunne finde.
Det er besværligt at geninstallere sin telefon, man skal huske at tage backup af alle sine ting, men det hjalp. De creepy beskeder stoppede. Linjen var brudt.
Cyberstalking er blevet for alle
Desværre behøver man ikke, som min bekendtes date, være en stjernehacker for at udspionere sin kæreste, eks eller crush via deres telefon eller sociale mediekonti.
Det bliver nemlig mere og mere tilgængeligt at lære at installere stalkerware - altså programmer designet til at overvåge - eller fysiske overvågningsenheder på andre mennesker telefoner.
Og det er hjulpet godt på vej af virksomheder, der godt nok brander sig som at være hjælp til forældre, men udmærket er klar over at deres værktøjer kan bruges til at udøve social kontrol og invadere privatliv i giftige parforhold.
Det gælder for eksempel tjenester som Webwatcher, Spyphone eller mSpy, der markedsfører sig som software til forældre, der gerne vil sørge for at deres børn er sikre. Sikkerheden garanteres vel at mærke ved at installere en app der totalovervåger børnenes telefon uden at de er klar over det.
Mspy’s program giver fuld adgang til alle beskeder, lokationer, billeder, alt hvad der indtastes og til søgehistorik, men kræver ikke godkendelse eller informering af telefonens ejer. Det vil sige at udviklerne direkte opfordrer forældre til at installere den på deres børns telefoner, uden at fortælle dem om det, eller informere om hvor meget de kan følge med.
Programmer som Mspy kan ikke ses af personen, der har fået den installeret. Det gælder generelt for denne type spionprogrammer, som man samlet kan betegne som stalkerware: Offeret kan ikke se, at de er installeret på en telefon eller computer, de er designet til at skjule sig.
Mspy og lignende tjenester markedsføres generelt som værende til forældre, men det siger sig selv at det også kan bruges af andre end forældre. Sloganet “Stop med at stole på en fornemmelse. Find ud af sandheden” henleder i højere grad tankerne på at holde øje med hvad en romantisk partner foretager sig, end på voksne der er bekymrede for deres børn.
“Sådan udspionerer du din kæreste”
Udover firmaer der udvikler disse særlige programmer som overvåger uden brugeren af telefonens viden, er der et utal af nemme ‘sådan gør du’ guides på nettet, der fortæller folk hvordan de kan udspionere ægtefæller og partnere. Søg på det og der dukker Youtube videoer med titlerne “How to spy on your girlfriends phone” eller Tik Tok videoer med titlen “How to check if your boyfriend is cheating on you”
Teknologien til at cyberstalke partnere, crushes eller familiemedlemmer er blevet mere tilgængelige, men udviklingen siger også en hel del om den kulturelle normalisering af kontrollerende adfærd.
For eksempel guider ‘konsulenten’ Frankie Caruso i dette blogindlæg fuldstændig ublu til hvordan man på flere måder kan invadere sin partners privatliv, fordi ‘hvad nu hvis de er utro’.
I guiden “How to spy on your husband” starter forfatteren Jenna Walter med en undskyldning om at det jo handler om at vide at ens mand ikke er blevet offer for kriminalitet, hvorefter hun går i detaljer om måder man kan undersøge hvem han sender sms’er til, hvordan man kan udspionere ham uden at blive opdaget og hvordan man kan overvåge hans internettrafik.
“It is your innate right to know what I going on in your partner’s life. On the altar, you promised to look out for one another until you both leave this earth so do not feel as though you are invading his privacy. If he tries to stone-wall you, you can use other alternatives without him ever knowing what you are up to.”
Sådan skriver bloggeren Jenna Walter i indlæget “How to spy on my husbands cell phone without touching it” i august 2020.
Den måde disse to skribenter, og mange andre der guider til at udspionere andre fremstiller det som en fuldstændig normal og rimelig adfærd er udtryk for en stærkt bekymrende idé om hvad der er okay i nære relationer. At overvåge andre uden deres vidende er uetisk og kontrollerende både i forhold til børn og partnere, og desuden er det, når det gælder voksne mennesker, dybt ulovligt.
Redskab til vold og social kontrol
Helt tilbage i 2018 kunne DR berette at danske krisecentre slog alarm om overvågning af og digital vold imod deres beboere.
42 ud af de 52 krisecentre, som DR havde spurgt, havde beboere der havde været udsat for digitale krænkelser.
Det kan både være ulovlig billeddeling, eller deepfakes som vi dækker i denne blogpost, men altså også overvågning af både kvindernes og deres børns telefoner, computere og digitale konti, og endda GPS-trackere i barnevogne eller bamser.
Tre ud af fire krisecentre havde for eksempel modtaget borgere, der var blevet overvåget via deres mobiltelefoner.
Sidstnævnte betyder at en voldelig partner kan finde frem til krisecentrene, og udgør derfor en enorm sikkerhedsrisiko for dem, der opholder sig der.
“Krisecentret havde i al hemmelighed lige taget imod en ny kvinde på centret. Kort efter var eks-manden dukket op.(...) Kvinden og børnene kom til Holstebro fra et andet krisecenter, og der havde eks-manden også hurtigt fundet frem til kvinden. Nu var det lykkedes ham igen. På ingen tid.
- Til sidst viste det sig, at der var monteret en lille GPS ind i en af de genstande, de havde med sig fra da de flygtede fra hjemmet, ” fortæller Karin Houmann fra Holstebro Krisecenter til DR i artiklen
Kefa Abu Ras fra organisationen Søstre mod Vold og Kontrol, der arbejder med at forebygge social kontrol, fortalte til et Kvinfo arrangement i november 2020 om hvordan icloud, find my iphone og andre redskaber brugtes af familien til at overvåge kvinder og unge piger, og at de oplever at det ofte er de tech-kyndige brødre der sættes til det.
LOKK, landsforeningen for Kvindekrisecentre har for nylig modtaget en bevilling fra TRYGFondet til at uddanne ansatte på krisecentre til bedre at kunne håndtere og hjælpe beboerne med at beskytte sig mod digital chikane og overvågning, hvilket tydeligt viser, at det er et meget alvorligt problem. Volden og chikanen fortsætter inde på krisecentret, gennem kvindernes og nogen gange børnenes digitale enheder.
Hvorfor er stalkerware lovligt?
Man kan, når man læser om alle disse skræmmende beretninger, spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er lovligt at sælge spionprogrammer, så forældre (og jaloux kærester) kan følge med via ens smartphone kameraer, uden at man har nogen anelse. Hvorfor kan man købe GPS trackere der kan sættes på biler, bamser og i tasker, for få hundrede kroner uden at forklare hvad man skal bruge dem til?
Der er absolut ingen god grund til, at privatpersoner skal have adgang til kraftfulde apps der muliggør totalovervågning af andre mennesker uden deres samtykke. Heller ikke, hvis disse mennesker er deres børn. Børn har også ret til privatliv, og til at blive informeret, hvis forældrene følger med via deres telefoner eller andre devices.
Som Eva Galperin, der er en af stifterne af Koalitionen imod Stalkerware skriver på Twitter; der er ingen legitim grund til at bruge stalkerware. Hvis du af en eller anden grund har behovet for at følge med i hvad andre laver på deres enheder, så må du bruge en app der er synlig og informerer om, hvad den gør.
Derfor en klar anbefaling herfra: Regulér markedet så det ikke er muligt at sælge stalkerware, der kan installeres på andres telefoner uden samtykke.
Kræv at sociale medier som YouTube om at fjerne guides til klart ulovlige handlinger, som at udspionere andres menneskers telefoner.
Og opkvalificér politiet bedre til at modtage anmeldelser, efterforske og sigte de folk, der cyberstalker og overvåger andre. Og støt rådgivningsinitiativer hos f.eks. StopChikane og Dansk Stalkingcenter, så de kan give teknisk bistand til at undersøge enheder og dokumentere hvis man bliver stalket eller overvåget.
Lynguide: Hvad kan du gøre, hvis du er bekymret for cyberstalking?
Hvis du er bekymret for, om nogen overvåger dine enheder, er det vigtigt at tage det alvorligt.
Der er to grundlæggende måder det er almindeligt at udspionere dig på via dine digitale enheder:
Fjernadgang
Her har personen der vil udspionere dig ikke direkte adgang til din enhed. Altså er vedkommende afhængig af, at du selv enten giver dem dit password eller at du downloader et program. Det kan for eksempel gøres ved:
- At lokke dig til at afgive password via phishing e-mails, falske beskeder eller fordi de som din partner har set dit password.
- At lokke dig til at installere spyware på en enhed, ved f.eks. at sende dig billeder eller filer.
- At få adgang til din lokation, dine samtaler eller andet viden ved at hacke dine venner, din partner eller børns digitale konti.
- At tilføje sin bruger til telefonen, computeren, en delemappe i onedrive, eller en email/telefonnummer til iclouden, der får en kopi af beskederne.
Fysisk adgang
Dette kræver at personen der vil udspionere dig har haft din telefon, din computer eller andre enheder i hænderne, og installeret noget der kan overvåge dig på den. Dette er altså primært en risiko fra nære relationer. Det kan være
- At installere et særligt spionprogram på din telefon/computer når du ikke ser det
- At installere en GPS i din cykel, en bamse eller en klapvogn
Har du mistanke om en fysisk tracker på nogle af dine ting? Fysiske trackere, som GPS’er, hører til sjældenhederne. Men dem er man nødt til at lede efter. De varierer i størrelsen, men kan være helt ned til et par centimeters størrelse, og er relativ billige at anskaffe. Husk at dokumentere trackerens placering, hvis du vil anmelde det til politiet.
Hvis du har mistanke om, at nogen har adgang til dine digitale konti, for eksempel din Facebook profil, skal du skifte kode og logge ud af alle tidligere ‘sessioner’. Det er generelt en god idé at gøre indimellem, især hvis tidligere partnere har haft adgang eller du har været logget ind på andres computere.
Hvis du bruger samme adgangskode til andre konti, f.eks. både gmail og Facebook, er det vigtigt du også skifter koderne de andre steder.
Sæt ‘to-faktor godkendelse’ (altså hvor du får en sms udover adgangskoden) på, så er du sværere at hacke fremover. Du kan også bruge en kodehusker, så du er fri for at huske alle de nye stærke kodeord. Læs mere i vores guide til kodeord her
Hvis du har mistanke om, at nogen har installeret spyware på din telefon eller computer, er den sikre måde at slippe af med det, at du geninstallere maskinen. Husk at tage en backup og så gendan dine fabriksindstillinger. Det vil slette alle programmer, også spyware programmet der normalt gemmer sig for brugeren.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at når du sletter programmerne, så sletter du også beviserne. Derfor giver det mening at tale med en sikkerhedsekspert eller en rådgivning som f.eks. StopChikane eller Dansk Stalking Center først, hvis du gerne vil gå videre med en politisag, og derfor skal bruge dokumentation på, at nogen overvåger din enhed.
Koalitionen imod Stalkerware har en god guide til hvordan man kan checke sine enheder, sikre sig at man fjerner stalkerware på engelsk her.