“Hvis jeg kunne gøre det 100% MAGA ville jeg gøre det… Men det kommer til at være fair overfor alle”.
Sådan udtalte præsident Donald Trump til pressen, mens han underskrev en bekendtgørelse der beordrede kinesiske ByteDance til at frasælge den amerikanske del af TikTok til en gruppe amerikanske investorer.
TikTok har 170 millioner brugere i USA og er særligt favoriseret af unge, etniske minoriteter, LGBT+ venlige indholdsskabere og demokrater, ifølge Pew Internet Research. Faktum er dog at demokraterne selv har sat sig op til at få deres vælgeres yndlingsapp på MAGA hænder. Forslaget om forbyde eller frasælge TikTok blev stemt igennem under Joe Bidens præsidentperiode i marts 2024 med 352 stemmer for og 60 imod.
En ting de var rørende enige med deres republikanske kolleger om i marts 2024 var nemlig, at TikTok skulle forbydes.
TikTok har længe været den hurtigst voksende sociale medie app i USA og har i dag 170 millioner brugere, hvoraf størstedelen er unge i alderen 18 til 24. Seks ud af ti unge amerikanere bruger TikTok, og 57% bruger den dagligt. 16% siger de “konstant” er på TikTok ifølge Pew Research Center.
Måske er det bekymringen for, at appens intense anbefalelsesalgoritme rister de unges kritiske sans med såkaldt "brainrot", eller også forstår politikere og debattører bare ikke generation z’s online kultur. Måske skyldes det, at vestlige politikere er mere bange for den kinesiske indflydelse, der lurer bag ByteDances (firmaet bag TikTok) facade end for de amerikanske tech bros, der styrer YouTube og Instagram. Uanset hvad er TikTok blevet en foretrukken syndebuk i debatten om skadeligt online indhold, algoritmisk bias og skærmtid. 50% af amerikanske forældre med børn under 18, mente at et forbud mod appen ville øge deres børns digitale tryghed og lignende holdninger gentages også i den danske skærmdebat. Det sker til trods for at andre sociale medier som Facebook, X og YouTube har mindst lige så mange problemer med dårlig moderation, dataindsamling på mindreårige og algoritmiske feeds, der serverer skadeligt indhold som TikTok. Ifølge Glaads årlige social media sikkerhedsindex fra 2025, klarede TikTok sig endda moderat bedre når det kom til moderation af hadtale mod f.eks. LGBT+ personer.
TikTok har 170 millioner brugere i USA og er særligt favoriseret af unge, etniske minoriteter, LGBT+ venlige indholdsskabere og demokrater, ifølge Pew Internet Research.
Censur af pro-palæstinensisk indhold
Under den amerikanske politiske retorik om at beskytte børn og sikre den amerikanske offentlighed imod kinesisk propaganda, var der dog også en anden temmelig væsentlig grund til, at forbuddet mod TikTok fik tværpolitisk medvind.
TikTok var et af de steder, hvor særligt yngre amerikanere fik ufiltreret information omkring, hvad der er foregået i Gaza siden 2023; billeder af sultende børn, rygende bygninger og livestreams fra palæstinensiske journalister og civile, der hev familiemedlemmer ud af ruinerne. TikTok tillod altså på dette tidspunkt mere indhold fra pro-palæstinensiske indholdsskabere i modsætning til X og Facebook, der begge har dokumenteret bias i den måde de modererer palæstinensisk og israelsk indhold både før og efter 7. oktober 2023.
De mange pro-palæstinensiske indholdsskabere producerede indhold og videregav information til TikToks base af unge brugere. Dette bragte den yngre generation ud af sync med politikere på begge sider af fløjene, og amerikanske meningsmålinger viste allerede kort tid efter 7. oktober at amerikanere var splittet om Israel/Palæstina ikke kun langs politiske, men også generationelle, skillelinjer.
Israel er historisk det land, der har modtaget mest amerikansk økonomisk og militær støtte, uanset om USA ledes af en republikansk eller demokratisk præsident, har støtte til Israel været en ufravigelig del af amerikansk udenrigspolitik. Joe Biden kalder sig selv zionist og har flere gange gentaget, at hvis ikke Israel fandets, skulle USA opfinde det. Under hans præsidentperiode blev flere milliardstore hjælpepakker til Israel stemt igennem.
TikTok endte med at få skylden for de unges modvillighed igen. For var det hønen eller ægget – afspejlede appen disse holdninger hos unge, eller skabte den dem? Kritikken fra amerikanske politikere, der ikke var i tvivl om, at det var det sidste, begyndte at hagle ned over TikTok, der beskyldtes for at algoritmisk fodre unge med anti-israelsk, antisemitisk eller pro-Hamas indhold. TikTok forsvarede sig med at “teenagere bare er pro-palæstina”. Pludselig var der en tværpolitisk opbakning til at se på forbuddet af appen igen.
At indhold og informationsdeling om folkemordet i Palæstina skulle ligge til grund for TikTok-forbuddet lyder måske konspiratorisk. Især når den officielle grund var, at det handlede om at sikre sig mod kinesisk propaganda og spionage af amerikanske borgere, og loven fik navnet “Protecting Americans from Foreign Adversary Controlled Applications Act”.
Men vi kan tage tidligere kongresmedlem og en af forslagsstillerne af loven Mike Gallaghers egne ord for det. Til en sikkerhedskonference i München sagde han, at loven var “død intil 7. oktober” – men efter 7. oktober rendte demokratiske politikere ham på dørene og var klar til at handle på forbuddet. Også republikaneren Mitt Romney har indrømmet at forbuddet handlede om at begrænse nyheder, der kommer ud af Gaza.
Stærkt ironisk bliver det, når ét af demokraten Nancy Pelosis argumenter for at få TikTok under amerikansk kontrol, netop var den kinesiske regerings censur af Tibet og Hong Kongs suverænitetsbevægelser.
I marts 2024 blev et forbud mod TikTok stemt igennem i repræsentanternes hus med 352 stemmer for og 60 imod. Forbuddet ville træde i kraft, hvis ikke ByteDance, der ejer TikTok, ville frasælge aktiemajoriteten i TikTok til en amerikansk ejer.
Milliardærerne får mediekontrol
Debatten om forbud eller frasalg af TikTok sendte chokbølger og forargelse igennem brugerne af appen, der også lavede underskriftsindsamlinger og aktioner. Forslaget om forbuddet faldt også hurtigt i popularitet blandt amerikanske voksne vælgere, hvor opbakningen til et forbud mod appen faldt fra 50% til 32% i sommeren 2024.
Mange satte deres lid til, at Donald Trump ville omgøre forbuddet på trods af, at det var ham, der – med sin forkærlighed for at skabe panik om Kina – første gang søsatte forslaget om at forbyde TikTok i 2020.
19. januar 2025 gik TikTok kortvarigt i sort, hvorefter Trump kunne træde til som redningens mand og i sin indsættelsestale annoncerede at “TikTok er tilbage”. Ni måneder senere har Donald Trump nu annonceret, at man ikke længere går efter et forbud, men en amerikansk overtagelse af TikTok, og at en række Trump-venlige investorer står klar til at købe og drive den amerikanske del af appen.
Den ene er verdens næstrigeste mand, Larry Ellison, som er stifteren af database og cloud-firmaet Oracle, en ivrig Trump støtte og tilsyneladende i gang med at opbygge et medieimperie sammen med sin søn, der gør dem fortjent til deres egen version af TV-serien Succesion. Mediemogulen Rupert Murdochs søn Lachlan Murdoch’s Fox Corp, der ejer det konservative Fox News, er også nævnt.
Det er endnu uvist hvordan “kontrol over algoritmen” kommer til at foregå i praksis, om der vil ske politisk motiveret censur af bestemte indholdsskabere eller algoritmen vil blive indrettet til at promovere MAGA venlige indholdsskabere – om TikTok vil “gå MAGA” som techjournalisten Taylor Lorenz spår.
Her kan man løfte blikket lidt og se, hvordan Trump administrationen ellers opererer i forhold til at respektere ytringsfrihed og politisk uenighed. Vicepræsident JD Vance opfordrede folk til at kontakte arbejdsgivere til folk, der kritiserede Charlie Kirk efter hans død, og senator Marc Rubio vil deportere visaholdere, der gjorde det samme. I september meldte Det Hvide Hus ud, at de vil definere “ANTIFA” som en terrorbevægelse. I og med at ANTIFA, en forkortelse for anti-fascisme, ikke er en reel organisation, har udmeldingen vakt bekymring om, at der er tale om en carte blanche til politisk forfølgelse af folk på den amerikanske venstrefløj. Et par dage før udmeldelsen fra Det Hvide Hus, lækkede et notat fra FBI, der er ledet af Trump-støtten Kash Patel, om at man arbejder på at definere transkønnede som en “nihilistisk terrortrussel”. Tendensen med at kalde politiske modstandere og minoriteter for landsforrædere eller farlige terrorister, bringer uhyggelige mindelser om McCarthy-tidens USA, hvor både kommunister og homoseksuelle var jaget vildt.
Personligt har jeg ingen illusioner om at Trump-administrationen respekterer principper om ytringsfrihed, når det gælder overtagelsen af TikTok. En anden tech milliardær og Trump-støtte, Peter Thiel, er blevet bedt om at skabe en database over amerikanerne med sit overvågningsfirma Palantir, så bekymringen over amerikanske borgeres privatliv og datasikkerhed er det også småt med, så længe det ikke er en kinesisk app der er tale om.
TikTok har historisk været hjemsted for minoritetsgrupper og unge med en kritisk politisk dagsorden. Opkøbet af TikTok handler om kontrol over det politiske narrativ og kontrol over sociale medieplatforme. At få TikTok på loyale hænder lægger sig i forlængelse af flere Trump-venlige milliardærer, der tilegner sig kontrol over nyhedsmedier. Larry Ellison er også i forhandlinger om at opkøbe både CNN og CBS, hvilket har skabt bekymring for, hvorvidt de bliver trukket i en lignende politisk retning som Fox News.
Debatten om regulering af sociale medier ender ofte splittet i to lejre, hvor den ene holder på ytringsfriheds- og privatlivs-absolutismen og den anden ønsker at beskytte børn mod skadeligt indhold og demokratier mod misinformation. At en regeringsleder tvinger et socialt medie til at frasælge til en gruppe politisk venligtsindede investorer, og at hans talsperson går ud og siger “vi kontrollerer algoritmen” bør få alarmklokkerne til at ringe for alle, uanset om man er bekymret for censur, børns velvære eller politisk disinformation.
Hvordan det kommer til at påvirke europæiske TikTok-brugeres oplevelse er uvist, da aftalen handler om den amerikanske del af TikTok. Vil det eskalere det amerikanske ekkokammer, eller bringe det videre ind i vores politiske virkelighed?
Hvis miseren viser os noget, er det, at vi skal være overordentlig varsomme med at gå på kompromis med grundlæggende frihedsrettigheder som ytringsfrihed og privatliv, når vi prøver at kontrollere skadelige effekter fra sociale medier. Desværre har vi også i Danmark politikere, der ønsker at løse udfordringer med hadtale, online ekstremisme og kriminalitet med mere statslig kontrol, indskrænkning af borgernes privatliv og selektiv begrænsning af ytringsfriheden.
Løsningen må være regulering, der sikrer borgere mest muligt mod mediemonopoler, overvågning og censur, hvad end den er fra en tech oligark, en fremmed stat eller vores egen regering.
Dette indlæg er bragt i en kort version i Altinget 22. oktober 2025