Virksomheden Palantir sælger dataanalysesoftware, der kan bruges af politi, efterretningstjenester og militær til analyser, målsøgning og overvågning. Det er startet af venturekapitalisterne Peter Thiel, Stephen Cohen, Joe Lonsdale, Alex Karp og Nathan Gettings i 2003. Virksomheden er opkaldt efter en magisk krystalkugle som troldmanden Saruman fra Ringenes herre bruger til at overvåge sine fjender, men som langsomt forfører ham til mørket.
Palantir er software, der kan købes som service, f.eks leverer de systemet Gotham designet specifikt til politienheder, men de leverer også infrastrukturen til NATOs militære AI-system Maven. I Danmark leverer Palantir systemerne POL-intel og PET-intel, og det blev for nylig afsløret at også det danske militær er i forhandlinger med Palantir om at købe deres systemer. Det har mødt kritik, både på grund af folkene bag Palantirs politiske udtalelser, tætte forbindelser til Trump administrationen, og den måde deres systemer fungerer på. Her kan du læse om, hvad Palantir er, hvem der står bag, og hvordan Palantir bruges forskellige steder i verden.
Hvem er folkene bag Palantir?
Tech-milliardæren Peter Thiel er en kristen, stærkt højreorienteret MAGA megadonor, venturekapitalist og nok den mest berygtede af Palantirs stiftere. Han har været med til at starte både Paypal og var dem første udefrakommende investor i Facebook. Derudover en historik for at opkalde sine forskellige forretninger efter elementer fra ringenes herre.
Peter Thiel har tidligere udtalt, at han ikke mener, at frihed og demokrati er kompatibelt, og at han mener, det har været dårligt for samfundet at kvinder fik stemmeret. Han er en stærk modstander af privatlivs- og borgerbeskyttelseslovgivning, og har en historik for at underminere kritiske medier.
Peter Thiel har fungeret som en slags mentor for vicepræsident JD Vance og donerede over 15 mio. USD til hans kampagne i 2022. Han har åbent støttet og doneret til Trumps kampagner siden 2016.
Thiel var tæt med Jeffrey Epstein helt op til hans død, hvor Epstein blandt andet åbnede dørene til det Israelske politiske system for ham. I Epstein filerne kan man finde e-mails hvor de diskuterer hvordan Brexit “kun er begyndelsen” og hylder "tilbagevenden til stammetænkningen" de mener det symboliserer.
Peter Thiel har tidligere holdt sig ude af medierne, men er i stigende grad trådt frem i den offentlige debat, blandt andet for at dele sine tanker om den kristne dommedagsfortælling om antikrist, han har holdt forelæsninger om det i Rom og spekuleret i om Greta Thunberg var antikrist i interviews.
Peter Thiel er også evangelist for filosofien “Dark Enlightenment”, som han promoverer til andre tech-CEOs i Silicon Valley gennem sit netværk.
Dark Enlightement bevægelsen er søsat af softwareudvikleren Curtis Yarvin og filosoffen Nick Land. De mener at USAs demokrati er forfejlet, det er styret af en form for progressiv elite, og fremsætter i stedet en vision om at inddele landet i en række tech-styrede fyrstedømmer under en monark. Dark Enlightenment betragtes af mange som en højreradikal ideologi og bevægelsen fået mange tilhængere i det amerikanske alt-right – herunder Steve Bannon og JD Vance.
Vestens fornemmelse for vold
Palantirs andre stiftere lægger heller ikke skjul på deres politiske præferencer og at teknologien de bygger er lavet til at understøtte dem. Palantirs CEO Alex Karp, er kommet i vælten for sine kontroversielle udtalelser, blandt har han skrevet i sit nyhedsbrev at;
“The rise of the West has not been made possible by the superiority of its ideas, values, or religion, but rather by its superiority in the use of organized violence."
Han har også udtalt at Palantir designer et system der skal holde deres "fjender i en konstant frygttilstand."
Senest har han fået kritik for at udtale, at AI specifikt vil have negative konsekvenser for kvindelige demokratiske vælgere, og give mere magt til den mandlige arbejderklasse.
På X har medstifter Joe Lonsdale også udtrykt enighed i at man bør sprænge kommunister i luften, og tilføjet "hvad tror i Palantir er startet for ".
Hvordan virker Palantir
Palantir er selv hemmelighedsfulde om præcis hvordan, deres systemer virker. Mange kritikere beskriver det derfor som en black box. Vi ved dog at Palantirs systemer bruger data fra både private og offentlige kilder til at finde mønstre, der kan bruges i krig, masseovervågning og massearrestationer af borgere.
Deres systemer er grundlæggende bygget som et dragnet, et system designet til at blive fodret med så meget data som muligt fra så mange kilder som muligt for at virke optimalt. De kan samkøre både informationer om enkeltpersoner som adresse, helbredsoplysninger, data fra mobilmaster og sociale medier, topografisk data fra kort samt sensitiv data fra militære efterretningstjenester og bruger det til at udpege mål for alt fra efterforskninger til bombardementer, alt efter hvem der bruger det. Systemet muliggør f.eks. predictive policing af bestemte områder eller automatiseret måludvælgelse i krig.
Palantir bruger blandt andet billedgenkendelse og maskinlæring, der kan finde forbindelser i og analysere data, som mennesker ikke vil kunne processere i samme tempo og skala. De samarbejder bl.a. med store aktører som Microsoft, NVIDIA og OpenAI for at optimere forsvars- og krigskapabiliteter med AI-drevne analyseværktøjer.
Lyt til Cybernormer #38 hvor vi taler med phd Sune With om brugen af kunstig intelligens i militæret og hvilken rolle Palantir spiller i udviklingen.
Palantir og ICE
Palantir har leveret software til Homeland Security Investigations (HSI) siden 2014, og er blevet en kernespiller i Trump administrationens øgede arrestationer og massedeporteringer gennem ICE. Palantir giver ICE-agenter adgang til al slags data; kørekort, mobildata, GPS data, videofeeds, sundhedsdata, data fra uddannelsessteder og arbejdspladser med mere, for at målrette arrestationer mod bestemte grupper eller individer. Palantirs system giver også mulighed for at målrette arrestationer mod hele familier. Palantir arbejder, ifølge en undersøgelse fra The Guardian, hele tiden med ICE om at udvikle nye måder at bruge datasættene på til at deportere nok mennesker for at nå de kvoter Trump-administrationen har sat.
Der er også bekymringer om hvorvidt borgernes lovlige politiske ytringer indsamles af Palantir, efter det blev afsløret, at Google har udleveret informationer om pro-palæstinensiske studerende til ICE – og dermed til deres overvågningsdatabaser hos Palantir. Infrastrukturen til at udføre totalovervågning af borgerne ved at integrere data om alt fra bolig, arbejde, bevægelser og politiske holdninger udtalt på sociale medier er til stede.
Palantir og Israel
Palantir har kontrakter med de israelske militær om at levere målsøgningskapabilitet. Tidligt inde i Israels bombardement af Gaza postede Palantir "Vi står med Israel" på deres sociale medier, og afholdt årets første bestyrelsesmøde i 2024 i Tel Aviv.
Palantirs teknologi har en såkaldt "AI kill chain", som sælges på, at den kan hjælpe menneskelige aktører med at tage hurtige strategiske og operationelle beslutninger i processen fra overvågning til drab af mennesker. Teknologien påstås at kunne forudse potentielle trusselsbilleder, før individerne overhovedet har gjort noget, blot baseret på mønstre, der identificeres i datasættet.
Selvom Palantir ikke vil afsløre præcis, hvordan deres målsøgningsplatform bliver brugt af det israelske militær, indgår de sammen med andre AI-firmaer i IDFs AI-system Lavender, som bruges til at målrette bombardementer mod befolkningen i Gaza. Ifølge en rapport for 972 magazine, flaggede systemet over 37.000 palæstinensere i Gaza som militante og dermed mål for bombardementer.
Modsat salgstalen er der altså ikke tale om et præcisionsværktøj, men et system der ved at sammenkøre f.eks mobil- drone- og bevægelsesdata, og derigennem automatisere bombardementer af civilbefolkningen med et system hvor menneskelige operatører ikke har anden rolle end at sige ja eller nej til systemet udpegning af mål. Ifølge whistleblowere fra det israelske militær har menneskelige aktører tilsyneladende kun haft omkring 20 sekunder til at godkende en bombning.
Palantir brugt i krigen mod Iran
Palantirs "smart system" Maven, der er udviklet til Nato, bruges af USA i bombardementerne af Iran. Systemet kan levere analyse af hvorvidt et objekt på f.eks. satellitbilleder er et militært mål, og foreslår forskellige muligheder at ødelægge det på; f.eks. om det anbefaler missiler, droner eller luftangreb. Herefter skal det godkendes af militærpersonale med få klik. At systemet "processer kompleks data" betyder, at det arbejder hurtigt – men er ingen garanti for, at det er korrekt.
Da USA bombede en pigeskole i Minab i Iran, blev Palantir brugt til at udpege målet. I nærheden lå en militærbase, og det datasæt, der blev brugt til at udpege skolen som mål, var ikke blevet opdateret til at vise, at denne bygning nu indeholdt en skole. Det amerikanske angreb dræbte 150 mennesker og sårede mere end 100. FN har kaldt angrebet et brud på international humanitærret.
Hvad bruges Palantir til i Danmark?
I 2017 investerede dansk politi et trecifret millionbeløb i Palantirs IT-system, Gotham, som blev tilpasset til POL-Intel og PET-Intel. Det er af flere medier blevet kaldt et "supervåben", men er blevet underlagt kritik. Systemet er designet til at lave såkaldt "predictive policing", som er forudsigende politiarbejde, med henblik på at opfange og undgå kriminalitet. Det samler, visualiserer og analyserer data fra 12 individuelle databaser, som spænder bredt og indebærer blandt andet Motorregistret, POLSAS (politiets centrale sagsstyringssystem), og internationale systemer som Interpol. Gotham kan samle og forbinde disse databaser i én samlet database. Der bruges så algoritmer til at analysere og sammenkøre data fra diverse befolkningsregistre samt sociale medier, gennem digital overvågning.
Politiet har ikke selv direkte adgang til at se eller ændre koden i systemet, så de har Palantir-konsulenter ansat, som har adgang til de data, der arbejdes med i POL-Intel. Denne information skabte ikke bekymring hos politi eller politikere, da den kom ud tilbage i 2021, men kritikken vokser i forbindelse med den ændrende geopolitiske situation og spørgsmålet om datasikkerhed. . Selv siger Palantir at de hverken indsamler, lagrer, videregiver eller sælger danskernes data.
Björn Karlsson, som har forsket i POL-Intel i tre år, vurderer at systemet er dårligt til efterforskning, men god til masseovervågning. Eksempler på dette kan være at systemet forudser potentielt indblandede personer i en given sag, som i virkeligheden ikke er indblandet i kriminalitet – det kan være et familiemedlem eller bofælle, hvis data frit kan tilgås via diverse registre. Systemet er altså designet til at ramme bredt gennem masseovervågning, men laver også fejl. Rapporter fra politiet viser, at Gotham-systemet har leveret forkerte resultater, ifølge Björn Karlsson. Lyt til hele vores interview med Karlsson her.
![audio-thumbnail]()
Bjørn Karlsson, Palantir and PolIntel
For nylig blev det afsløret at det danske militær også er ved at implementere Palantirs systemer gennem NATO-platformen Maven. Forsvaret og forsvarsministeren vil dog ikke udtale sig om det. Derudover er det kommet frem at flere danske pensionsselskaber har investeret milliarder af kroner i Palantir, samt banker som Nordea, der ved udgangen af 2025 havde lagt over 2,8 milliarder kroner i selskabet.
Palantir afvist af Schweiz og Norge
Palantir har lobbyet det schweiziske militær og andre offentlige institutioner siden 2018. En artikel fra magasinet Republik afslører at det schweiziske militær afviste det ni gange, fordi Palantir ikke kunne garantere datasuverænitet og sikkerhed.Palantirs negative ry spillede også en rolle, blandt andet grundet deres tilknytning til CIA og Peter Thiel. Grunden til at Schweiz afviste Palantir blev afsløret af det Schweiziske medie Republik.
Siden udgivelsen af artiklen i Republik, har Palantir sagsøgt mediet, hvilket af mange kritiseres som et SLAPP (Strategic Litigation Against Public Participation) søgsmål, og et angreb på pressefriheden, da Palantir har uendelige midler til at bekoste advokater, modsat et lille uafhængigt medie der skal forsvare sig selv.
Det norske politi lavede også en kontrakt med Palantir i 2016, som de droppede igen i 2020 fordi produktet ikke leverede de ønskede resultater, selvom det havde kostet den norske stat 100 millioner NOK.
Cybernauterne mener: Danmark bør stoppe brugen af Palantir
Vi mener ikke, at Palantir er et værktøj, der bør bruges i et demokrati. Den manglede datasikkerhed, at systemet er masseovervågning-by-design, Palantirs ledelses stærkt kontroversielle udtalelser og værdier, samt teknologiens klare bias og fejlmargen, bør være nok grundlag til, at det ikke bør implementeres i den danske stat.
Med den geopolitiske situation in mente er det også stærkt bekymrende, at have både dansk politi, efterretningstjeneste og potentielt militærs sensitive data om borgerne i hænderne på en virksomhed, der ikke kan garantere datasikkerheden. Palantir er flettet sammen med Trump-administrationen på en måde, der skaber reel risiko for, at Danmarks afhængighed af systemet kan bruges til at presse og true landet politisk.
Vi anbefaler derfor at skrive under på borgerforslaget Afskaf Palantir i Danmark