Ashton Kutcher: Trafficking, overvågning og chat control

Lyt til vores seneste podcast "Asthon Kutchers fornemmelse for overvågning" hvor vi dykker mere ned i emnet sammen med Sine Plambech, Aphinya Jatiparisakul og Karen Melchior

Vi kan alle blive enige om at det er prisværdigt når enkelte individer, ja endda Hollywood stjerner med deres ekstra brede platform, gør en indsats for at gøre verden til et bedre sted.

I 2012 startede skuespillerne Ashton Kutcher og hans daværende kone, Demi Moore, Thorn der er en organisation der laver teknologiske løsninger der bekæmper børnemisbrug og hjælper politiet i USA med at opklare sex trafficking af mindreårige.

I et interview med journalisten Piers Morgan forklarede de at deres motivation for at starte med at arbejde med trafficking var at de “savnede et emne som de virkelig følte sig forbundede til” at bruge deres filantropiske kræfter på, men at de efter at have set et TV program om slaveri i Cambodia, besluttede sig for at kaste deres kræfter ind i kampen mod sex trafficking.

Thorns løsning på det problem er teknologi. De har bygget databasen Spotlight, som de stiller til rådighed for politi og efterforskningsmyndigheder i USA. Her kan man søge på navne, billeder, telefonnumre og betalingsinfo og se, om en person ifølge Thorn er et offer for trafficking.

På Thorns egen hjemmeside beskrives de projektet ligeledes i vage og brede, men positive vendinger:

“Law enforcement doesn’t have enough time to navigate the online commercial sex market to find children and identify their traffickers. Spotlight takes this massive amount of data and turns it into an asset for law enforcement. The objective of Spotlight is to improve the effectiveness and efficiency of domestic sex trafficking investigations and increase the number of children who are identified and connected with help resources."

Et støttebrev til en overgebsmand

Ashton Kutcher har i mediefremtrædener markeret sig som en stemme i debatten om trafficking, en forsvarer af ofre for seksuel vold. Det skabte derfor stor forargelse,  da det for nylig kom frem i offentligheden, at han havde skrevet breve til en dommer, hvor han støttede skuespilleren Dany Masterson og bad om at han fik en mildere eller slet ingen straf. Masterson, hans ven og  kollega fra sitcom serien That 70’s show, endte trods støttebrevene med en dom på 30 års fængsel for voldtægt.

Det massive furore oven på offentliggørelsen af brevet fik til sidst Kutcher til at dele en trist undskyldningsvideo sammen med konen Mila Kunis fra det mest spartanske rum i deres hollywood palæ, men det var ikke nok til at kunne få kritikken til at stilne af.

Kort tid efter tog Ashton Kutcher konsekvensen, og trådte af som formand for bestyrelsen af organisationen Thorn. Han kommenterede selv at “"I cannot allow my error in judgment to distract from our efforts and the children we serve."”

Balladen omkring anti-trafficker talspersonen Kutchers forsvar af en dømt voldtægtsmand, er en god anledning til at kigge nærmere på hvordan en tech organisation som Thorn reelt forsøger at hjælpe børn og hvorfor blander de sig i EU lovgivning om privatliv og overvågning.

Blander kategorierne sammen

Hvis vi tager organisationen Thorns egne ord for gode varer, fremlægger de ofte særligt en case som  eksempel på hvilke slags opgaver deres teknologiske redskab kan bruges til at løfte. Ifølge organisationen selv, blev Spotlight brugt til at finde og bringe 14-årige Jessie, der var blevet trafficked af en ældre mand hun mødte på nettet, sikkert hjem til sine forældre.

Problemet er bare, at Thorn ikke kun henter data på mindreårige der er tvunget til at sælge sex. De datascraper alle former kontaktannoncer fra internettet, også fra samtykkende voksne sexarbejdere. Da det er ulovligt at sælge sex i de fleste amerikanske stater, betyder det at værktøjet reelt også kan bruges til at overvåge og efterforske voksne, der laver sexarbejde for at forsørge sig selv og deres familier. Og det er der flere eksempler på at det er blevet. Thorns CEO Lisa Cordua udtalte i 2019 til en kritisk artikel i mediet EnGadget at (min oversættelse)

“Vi er klar over at grundene til at folk har sex for penge er komplekse og varierede. Det er et komplekst område med mange nuancer. Vores programmer er designet til at kanalisere meget begrænsede resourcer over i at finde børn som bliver udnyttet i sex trafficking, ikke på samtykkende voksne.”

Samtidig viste et eftersyn af de 31 partnere Thorn listede på deres hjemmeside i 2019 dog, at 27 af dem arbejdede aktivt for at afskaffe sexarbejde, og dermed er såkaldte “abolitionists”.  Et check af Thorns hjemmeside i 2023 viser at der nu kun er 13 non-profit partnere, og mindst syv af dem er også imod sexarbejde mellem samtykkende voksne.

Thorns 13 non-profit partnere. Flere af dem er såkaldte abolitionister og imod sexarbejde i alle former. De omtaler generelt alle former for sexarbejde som “trafficking”. Organisationen Journey Out hed f.eks. Tidligere “THe Mary Magdalene Projekt” og blev startet i 1980’erne af Presbyterian Women of America, som et missionsprojekt rettet mod gadesexarbejdere.

Selvom Thorn på papiret er designet til kun at hjælpe med at opklare sex trafficking sager der involverer mindreårige, udgør det nu en konstant voksende database over alle der nogensinde har haft en online annonce for sexarbejde i USA, uden deres samtykke.

Trafficking: Big business og rodede tal

Mange af Thorns partnerorganisationer blander i deres arbejde to meget forskellige kategorier sammen. Altså mindreårige der traffickes eller tvinges til sexarbejde, og voksne der vælger sexarbejde for at forsørge sig selv. Ashton Kutcher er flere gange blevet grebet i at nævne tal, der både indeholder mindreårige ofre for overgreb, OG voksne samtykkende sexarbejdere, og omtale dem som om de alle er ofre for trafficking bagmænd.

I et interview i 2011 fortalte han Piers Morgan at der var mellem 100.000 og 300.000 mindreårige ofre for trafficking, eller “børne sex slaver” som mange kaldte det dengang. Informationen var intenst skræmmende og gik viralt i adskillige nyhedsmeider. Mange citerer stadig tallet i dag. En undersøgelse fra The Village Voice hvor man gennemgik politirapporter, viste dog at der kun var foretaget omkring 8500 arrestationer over en 10årig periode.

De 100-300.000 kommer sandsynligvis fra studie fra University of Pensylvania, hvor forskerne estimerer at det er antallet af børn der er “i risiko for seksuel udnyttelse” hvert år. Altså ikke antallet der bliver trafficked og solgt.

Til en kongreshøring i 2017, holdt Kutcher et følelsesladet oplæg om sit arbejde med at redde børn fra traffickere ved hjælp af værktøjet Spotlight. Han bad også kongressen om flere penge og mere investering i “private public partnerships”, som det hans organisation Thorn har med flere amerikanske stater og efterretningstjenester.

Her påstod han at Thorn havde assisteret med 6.000 arrestationer af traffickers, heraf 2000 af dem involverede mindreårige, på ét år alene.

En nærmere grænskning af hvor mange efterforskninger i trafficking det amerikanske politi og FBI åbnede  hvert år, viste dog at det snarere var noget i nærheden af 2.580 efterforskninger af både sex og arbejdstrafficking, hvoraf kun en lille del involverede mindreårige.

Det kan skyldes at Thorn enten havde misvisende tal med, eller at de reelt tæller hvor mange gange politiet har brugt deres værktøj til at arrestere voksne mennesker der frivilligt sælger sex for at brødføde sig selv. Det bliver Spotlight nemlig også brugt til.

Kampen mod trafficking var et centralt emne for mange Non-profits og kendisser i slut 00’erne og 10’erne. Det betød både at nogle urealistiske myter om problemet blev søsat, hjulpet godt på vej af film som Lija4ever og Liam Neeson actionfilmen Taken.

Det betød også, at området blev big business for mange af de organisationer, der knopskød op med løsninger på problemet, ligesom at der trivedes misinformation og direkte løgn om området, der tjente til at skaffe donorpenge eller indflydelse. Et eksempel på dette var den hyldede anti-trafficking forkæmper Somaly Mam, der viste sig at have pyntet mere end almindeligt på sin egen historie hun udgav i bogen “En kvindes pris”, som gav hende adgang til både funding og medietid for sin anti-trafficking organisation.

I en rapport fra organisationen Truth Out sættes der også fokus på hvordan mange af de organisationer der påstår at hjælpe ofre for trafficking har både historik for at fremlægge utroværdige tal på problemet, hvor meget de hjælper med at løse det og lægge deres finanser frem.
Samtidig bruges overskriften “kampen mod trafficking” til at gennemføre ellers politisk upopulær lovgivning. Det skete i 2018 i USA, hvor Trump administrationen gennemførte to love; SESTA/FOSTA, som på papiret skulle stoppe trafficking af mindreårige.

Lovene har dog primært haft alvorlige konsekvenser for både sexarbejdere og ytringsfrihed på nettet, da den opererer med omfattende internetcensur i kampen mod trafficking. Flere rapporter peger desuden på, at den i praksis ikke har hjulpet ofre for trafficking, men har øget mængden af traffickede mennesker, gjort livet farligere for frivillige sexarbejdere og for obstrueret politiets efterforskningsmuligheder.

Hør sexarbejder og aktitivist Danielle Blunt fortælle om problemet med SESTA/FOSTA i denne podcast fra The Electronic Frontier Foundation.

På charmetur i Bruxelles

Thorn arbejder ikke kun med trafficking. De er også ved at bevæge sig ind på et område, der i de seneste år har bekymret og forfærdet både forældre og politikere verden over;  online børnemisbrugsmateriale og grooming af børn på nettet.

I marts 2023 besøgte Ashton Kutcher Europa parlamentet på vegne af Thorn, og talte varmt for en ny EU lovgivning der skal bekæmpe børnemisbrugsmateriale på nettet.

Han mødtes med flere politikere, blandt andet præsidenten for Europa Parlamentet Roberta Metsola, der postede en selfie med ham på sin INstagram konto.

Det lovforslag for at forhindre online børnemisbrugsmateriale der lige nu bliver diskuteret i EU har ligesom med indsatser mod trafficking et vigtigt og værdigt formål: At stoppe og forhindre seksuelt misbrug af børn online.

Men det kontroversielle i loven består i at en at metoderne der er skrevet ind i forslaget går ind og sætter nogle grundlæggende principper om ytringsfrihed og privatliv på internettet over styr i forsøget på at stoppe digitale overgreb.

EUs databeskyttelses supervisor, Wojciech Wiewiorowski, har advaret mod forslaget, som han kalder “at krydse rubicon med hensyn til masseovervågning” og at det fundamentalt vil ændre privatliv på nettet som vi kender det.

Lovforslaget, som har fået kaldenavnet Chatcontrol af dets kritikere, foreslår nemlig at alle beskeder vi sender online, inklusive de krypterede, skal kunne scannes for at checke, om vi sender børnemisbrugs materiale.

En scanning som blandt andet Thorn kan stå for, hvilket måske er grunden til at de har været så ivrige for at støtte op om lovforslaget.

I en graverartikel fra 25. September kan mediet Balkan Insights afsløre, at Thorn og en række andre organisationer og lobbyfirmaer har haft mere en almindeligt tætte bånd til Ylva Johannson, den svenske socialdemokrat der står bag chat control lovforslaget.

Mailkorrespondencer viser at Thorn har været med til at udforme detaljer i lovforslaget, og blandt andet foreslå de tekniske løsninger til hvordan man kan scanne for børnemisbrugsmateriale på EU borgeres telefoner. En scanning som Thorn sjovt nok også selv kan stå for. Så ligesom da Kutcher vidnede om trafficking foran USAs kongres, var han I Eu for at belyse et problem, hans organisation samtidig kan tilbyde en let løsning på for penge.

I artiklen interviewer Balkan Insights også Ada Gerken, der er tidligere leder af Europas ældste hotline for at indrapportere børnemisbrug, som stiller sig stærkt kritisk overfor chat control loven og særligt organisationer som Thorns indblanding.

“Den foreslåede regulering er i overdreven grad påvirket af firmaer der lader som om de er NGOer, men reelt opfører sig mere som techfirmaer. Grupper som Thron bruger alt de kan for at få denne lovgivning gennemført, ikke kun fordi de mener det er den rigtige måde at bekæmpe børnemisbrug, men også fordi de har en kommerciel interesse i at gøre det.”, siger hun til mediet.

Le Monde kan også i en artikel fra 26. september berette, at andre EU parlamentarikere har udbedt sig svar fra Ylva Johannson om det tætte samarbejde med Thorn, sikkerhedstjenester og lobbyfirmaer om at gennemføre en lov der i praksis vil betyde overvågning af alle EU borgeres online aktivitet.

Juan Fernando Lopez Aguilar fra Spanien skriver blandt andet at han udbeder sig en forklaring på hvorfor løsningerne i lovforslaget præcis replikerer de løsninger der sælges af de firmaer, som har været involveret i at skrive loven, herunder Thorn.

Vær skeptisk overfor lette tekniske løsninger

Der er en forståelig iver for at gøre noget ved forfærdelige ting som sex trafficking under tvang og online børnemisbrug. Der er dog også spillere på scenen der udnytter denne iver til at sælge tilsyneladende lette tekniske løsninger på komplekse problemer, eller begrænse andre grundlæggende rettigheder i processen.

Retten til privatliv og en teknisk løsning som kryptering er også med til at beskytte mod overgreb og overvågning for sårbare grupper, minoritetspersoner, menneskerettighedsaktivister og journalister, der skal beskytte deres kilder.

Når der samtidig er fortilfælde for at indsatser der censurerer, overvåger og begrænser ytringsfrihed, som SESTA/FOSTA, reelt forværrer problemet de prøver at løse, er der grund til at gå forsigtigt til værks og være kritisk overfor lobbyisternes agendaer.

Lyt til seneste episode af vores podcast Cybernormer hvor vi også bringer historien om Thorn og prisen for deres kamp mod trafficking